I mit forrige blogindlæg skrev jeg om at det allerbedste ved Ravnegård er stilheden.
Der er noget andet der også er det allerbedste: Nærheden. Nærheden til langt de fleste af de mennesker vi holder af. Nærheden giver mulighed for spontant samvær, og det har der været meget af i den tid vi har boet her på gården.
For eksempel Læs videre “Spontant samvær”
En af de ting der stod øverst på vores ønskeliste da vi i vinters ledte efter en ny bolig, var stilhed. Vi ville bo uden trafikstøj og i det hele taget uden støjkilder. Og vi har fundet et stille sted. Her hører vi en sjælden gang et barn hos en nabo, vi hører fuglesang, køernes brølen og af og til en bil der kører langsomt forbi. Bortset fra sådanne hyggelige lyde, er her fuldstændig stille. Det er helt vidunderligt, og vi nyder det i døgndrift.
Landskabet Læs videre “Det allerbedste er stilheden, men udsigten er heller ikke værst”
Forleden skrev jeg om hvordan det, når man er en west highland white terrier, gælder om at finde mad. Når der ikke er nogen mad af finde, gælder det om at finde et godt sted at sove. Hvis man en sjælden gang ligger på gulvet – og ikke i en sofa eller en seng – gælder det om at ligge på tæppet. Selv på et ganske lille tæppe kan der fint blive plads til to westier.
… sagde min mand da jeg begyndte at tale om at vi aldrig når i mål med alle de planer vi har for Ravnegård.
Det varer lang tid før vi er færdige med at sætte huset i stand. Hvis vi da overhovedet bliver færdige, for pengene rækker næppe ligeså langt som ideerne.
Så er der Læs videre ““Vejen er målet” …”
I forsommeren er det mest sommerlige jeg kan forestille mig at sidde på et trappetrin og skrabe nyopgravede kartofler. Her i juli er det allermest sommer når jeg sidder på trappetrinnet i solskin og ribber ribs.
Når man er en westie, går meget af ens tid med at finde mad. Også selv om madskålen bliver fyldt hver dag. Man skal finde mere mad. Og det er ikke så svært, for når man er en westie, kan stort set alt ædes. Tomater er no-go. Og så er der vist ikke ret meget andet der ikke kan fortæres.
Da vi overtog Ravnegård, gik vi i gang med en del renovering, og vi har ideer til endnu mere. I første omgang er det dog kun stuerne der begynder at have den stil vi ønsker. Ikke at vi er færdige. Det er vi slet ikke. Men jeg vil gerne vise lidt billeder af noget af det der (næsten) er på plads.
Jeg har altid forbundet stokroser med idyl og med sommerferie. Den gode slags sommerferie hvor solen skinner og dagens største udfordring er at bestemme hvad man skal spise til aftensmad. Sådan en sommerferie hvor alting er helt stille, og man er lykkelig.
Jeg har forsøgt Læs videre “Stokroser”
I dag er skoleferien startet. Vi har været i feriestemning længe. Siden vi flyttede, faktisk. Vi bor 5 minutter fra feriebyen Hornbæk, og vejret har været varmt og solrigt fuldstændig som det altid (!) var hele sommeren da jeg var barn. Efter at Søren i går havde allersidste skoledag, er fornemmelsen af ferie bare blevet endnu mere intens.
Cikorien blomstrer, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde sokker på. Det er sikre sommerferietegn.
I dag er en ganske særlig dag. I dag har min mand været på arbejde for sidste gang. Efter sommerferien er han pensionist. Det har jeg glædet mig til, for ih, hvor skal vi hygge os.
Han kom hjem belæsset Læs videre “Ih, hvor skal vi hygge os!”