Et generøst menneske og hendes have

I går var min mand og jeg inviteret til havekomsammen hos Anette der har skabt Fru Pedersens have. Vi har aldrig mødt Anette og hendes mand, John, og alligevel inviterede de os til et meget fint arrangement med både havevandring, kaffebord og middag. Det er da generøst.

romantisk have

Jeg blev helt rørt da jeg modtog invitationen, vi har glædet os længe, og da dagen for besøget oprandt i går, blev vi ikke skuffede. Tværtimod.

græssti

Vi mødte en masse gode mennesker, og Anette er fuldstændig ligeså sød, imødekommende og inspirerende i virkeligheden som på sin blog og i have-TV.

fru pedersen

Jeg har set mange billeder fra Fru Pedersens have, og jeg vidste at den er smuk, men den er altså endnu smukkere i virkeligheden end på billeder.

fru pedersens have

Jeg oplever Anette som et meget generøst menneske, og jeg genkender hendes generøsitet i haven der er som et overflødighedshorn af dejlige oplevelser. Fru Pedersens have er fuld af liv og livsglæde. Der er høns, duer, gæs, ænder og kattekillinger.

gaas

Der er massevis af træer, buske, blomster. Der er fantastisk mange charmerende opstillinger. Der er et utal af fine huse som er fuldstændig yndigt indrettet.

soveskur

Jamen, der er bare meget af alt det gode. Og allevegne er haven præget af sine ejeres generøsitet.

fru pedersens have

Hvis du ikke har besøgt Fru Pedersens have, vil jeg anbefale at du tager turen. Og hvis du allerede har besøgt haven, ved du at du nok må afsted igen.

vandpumpe

Under alle omstændigheder kan du komme med i Fru Pedersens have igen i mit næste indlæg. For jeg har så mange billeder at vise og så meget at fortælle at jeg ikke kan nå det hele i ét indlæg. Fortsættelse følger …

Gem

Gem

Gem

Gem

Igangværende projekter på gården

Mange projekter på én gang

Der sker en masse på vores gård for tiden. Vi er omgivet af uafsluttede projekter. Jeg elsker når der sker noget, men jeg bliver utålmodig når projekterne trækker ud. Og lige nu er jeg lidt utålmodig. Foruden en masse småting er vi for tiden optaget af tre større nyskabelser.

Terrassen

Den nye terrasse havde tømrerne  lovet skulle stå færdig i sidste uge. Det gjorde den så ikke, men den er da godt på vej. Mens vi venter på at trapperne bliver færdige og får gelænder, har jeg har købt krukker til terrassen, og i dag fik jeg de fleste plantet til. Vi har fået god hjælp til at sætte en bøgehæk omkring et hjørne af terrassen. Den skal give lidt læ og rumfornemmelse når den har vokset sig stor og stærk. Det klæder huset at den gamle, grimme terrasse er væk. Nu kan man se den smukke kampestenssokkel. I går sad vi på terrassen og spiste morgenmad – og nød at være nede i terrænhøjde hvor vi bedre kan mærke haven. Det skal nok blive godt.

ny træterrasse

Skovstien

Jeg har før fortalt om vores planer om at lave en lang skovsti op langs vores sydvendte hegn. På den ene side, til højre på billedet herunder, står allerede en masse træer i hegnet, og indenfor dem har vi sat rhododendron og Annabelle hortensia. Så nåede vi ikke videre.

skovsti

Men nu har vi sat små træer på venstre side af stien (så små at man ikke ser dem på billedet), og vi er så småt kommet i gang med at plante rhododendron og hortensia. Skovstien begynder at ligne en sti. Engang skal der sættes hosta, anemoner, klematis og andet godt. Men i første omgang skal det blive fint at få stifornemmelsen frem.

Parken

Vi er begyndt at anlægge et parkområde mellem de store graner som du kan se på billedet herunder og skovstien som er ude til højre i billedet.

projekter

Da vi overtog gården, var stort set al jorden udlagt som hestefolde. Den var optrådt, mudret, og græsset havde det ikke godt. Vi fik jævnet jord og sået græs på nogle store områder sidste år, og nu er vi nået til nogle nye dele af haven. Det parklignende område, som vi er ved at anlægge, skal være med klippet græs og store grupper af rhododendron. I dag har vi plantet rhododendron i to højbede. Siden kommer der flere til. Men det bliver ikke i denne omgang. Nu skal her sås nyt græs. Det har min mand planer om at gøre i aften.

park

Om at nyde både processen og resultatet

I virkeligheden er det jo bare dejligt at være i gang, og ideen med at det hele skal være færdigt så hurtigt som muligt er faktisk tosset, for så snart det er færdigt, keder jeg mig, og så får jeg ideer til nye projekter. Eller sælger huset og køber et nyt hvor jeg kan starte forfra. I virkeligheden gælder det nok om at nyde både dynamikken når man er i gang, og de ting hvor anlægsarbejdet faktisk er afsluttet.

rhododendron

Og jeg husker faktisk at nyde de områder af haven som vi har fået sat skik på. Frugthaven, fx. Den er jeg så glad for. Der er stadig træer i blomst, græsset er ved at have en fornuftig højde, så stierne bliver synlige, og det er meget, meget idyllisk at sidde derude i det høje græs, lytte til fuglesang og indånde duften af blomstrende paradisæbler.

frugthave

Jyllandstur

Når man har gang i lidt for meget på én gang, er det vist meget godt at holde pauser, og sådan en holder vi de næste par dage. I morgen tager vi en tur til Jylland. Mens vi er væk, flytter mine tre unge mennesker ind og passer bedriften. De skal fodre dyr og vande planter, men de får forhåbentlig også tid til at sidde ude i haven og bare nyde at være på landet.

rhododendron

Jeg glæder mig til Jyllandsturen – og til at fortælle om den når vi er hjemme igen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #5. Når bloggen breder sig.

Mange der blogger, bevæger sig desuden på andre sociale medier i bloggens navn. Det gør jeg også. Jeg har faktisk fem konti med navnet Mit landliv.

Da jeg første gang udgav et blogindlæg i september sidste år, oprettede jeg samtidig en tilhørende Facebookside. Jeg vil gerne have mulighed for at dele blogindlæg på Facebook, men jeg har ikke lyst til at bruge min private Facebookkonto til det, og så er en Facebookside ideel. Jeg har efterhånden fået en del følgere, og nu ville jeg nødigt undvære Facebooksiden. Nogle af mine læsere vælger at besøge min blog via et link på Facebook og derefter kommentere blogindlægget på Facebook. Den mulighed er jeg glad for. Ellers ville jeg måske aldrig høre fra de læsere. Af og til deler jeg desuden mine Facebookopslag i forskellige grupper. Det giver almindeligvis lidt ekstra trafik på bloggen.

bloggens facebookside

Mens jeg oplever det som langsommeligt at få flere følgere på Facebook, kommer de meget nemmere til mig på Instagram. Der er en lethed over det medie som tiltaler mig meget. For det meste er de billeder jeg lægger på Instagram, nogle andre, end dem jeg viser på bloggen. På den måde håber jeg at Instagram opleves som noget ekstra af dem af mine læsere som følger både blog og Instagram. Jeg bliver selv glad når jeg besøger Instagram hvor jeg kun har mødt dejlige billeder og venlige mennesker.

mit landliv på instagram

Mit landliv har også en Pinterestkonto, men jeg må indrømme at jeg glemmer den. Jeg var længe om at blive grebet af Instagram, og måske kommer det til at gå på samme måde med Pinterest. Den får i hvert fald chancen lidt endnu.

mit landliv på pinterest

I vinters fik jeg ideen at oprette en YouTube kanal. Som tænkt, så gjort, og jeg har også lagt nogle film ud, men det er en større udfordring at optage film, end jeg lige havde regnet med. For det første kræver det noget overskud, og tager det noget tid at optage en film. For det andet bør man redigere sådan en video, og det kan jeg ikke finde ud af. Jeg håber jeg kan finde en måde at lære filmredigering på, og jeg håber at jeg (sammen med min mand som agerer fotograf) holder fast i filmideen, for jeg synes faktisk den er god. Vi skal bare blive bedre til at lave film.

bloggen på youtube

Sidst, men ikke mindst, er Bloglovin’ et medie jeg selv er super glad for. Det er via Bloglovin’ jeg følger de blogs jeg læser. Her gik det i begyndelsen meget langsomt med at få følgere, men på det seneste er der kommet en del flere til i et fornuftigt tempo. Det er mit indtryk at de fleste af de læsere der følger mig på Bloglovin’, er meget trofaste og læser langt de fleste indlæg. Det er endnu en grund til at være glad for Bloglovin’.

bloggen på bloglovin'

For mig er der ingen tvivl om at det er bloggen der er det centrale. De andre medier oplever jeg som ringe i blogvandet. Når det er sagt, kan jeg ikke forestille mig bloggen som helt alene i verden. Jeg kan godt lide den dynamik der opstår når den får lov til at bevæge sig på andre sociale medier.

Følger du mon Mit landliv andre steder end her på selve bloggen? Og hvis du selv har en blog: Hvor meget får den lov at brede sig?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

En skøn, solrig søndag

I dag har været en dejlig dag. En søndag fuld af solskin, blomster og gode oplevelser. En tur i haven er helt overvældende  sådan en solrig søndag i maj. Paradisæblehækken vokser og blomstrer, rucolasalaten kan snart plukkes, og i de levende hegn blomstrer syrenerne.

sergantæble

rucola

syrenhegn

Prydløgene er også begyndt at blomstre. De står i et bed vi lavede sidste år. Det ligger langs den gamle grisestald. Jeg har fyldt det med forskellige blomster i hvide, rosa og lilla nuancer. Jeg kalder det cottagebedet, og jeg er ret vild med staldens kampestensmur som baggrund.

prydløg

Stuerne er fulde af buketter med vild kørvel og syren fra haven. Jeg synes det er så fantastisk at jeg bare kan gå ud i min egen have og plukke ligeså mange buketter som jeg orker.

kørvelbuket

nøglehulsvase med syren På bordet i køkkenet står ugens buket fra Bloomon. Den er nu heller ikke dårlig.

I eftermiddags drak min datter og jeg te i Præstø på en café med en meget charmerende gårdhave. Mere om den en anden dag. I dag bliver det kun til et billede af teen.

søndag

Sådan en søndag ligger godt i sindet. Jeg håber din søndag har været ligeså god.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Værtindegave fra hønsene

Jeg har før fortalt om et nyt samarbejde jeg indgår i med tre andre bloggere. Malin, som tog initiativ til samarbejdet, foreslog at vi skulle skrive stafetindlæg. Hver fredag i 12 uger skal vi på skift skrive et indlæg om samme overordnede emne. Den idé kan jeg godt lide.

turkis æggebakke

Da Malin for snart længe siden foreslog at stafetindlæggene i første omgang skulle handle om hjemmelavede værtindegaver, syntes jeg også det var en god idé. Det synes jeg sådan set stadig væk, men efterhånden som tidspunktet for mit første stafetindlæg har nærmet sig, har det stået tiltagende klart for mig at jeg ikke er så god med mine hænder. Så jeg har fået hjælp til min hjemmelavede værtindegave. Af hønsene.

høns

Både Karen og Malin har allerede skrevet om hvordan de har forskelligt på lager som kan bruges til små gaver. Det har jeg også. Jeg har blandt andet farvede æggebakker.

værtindegave

Og så har jeg friske æg. Både almindelige, lysebrune æg og de yndigste sart lysegrønne araucanaæg. Det er svært at se hvor smukke de er på billedet. De er endnu smukkere i virkeligheden.

turkis æg

Vi har to araucanahøner. De lægger ikke så mange æg, men de lægger til gengæld nogle helt særlige æg. En araucana ser sådan ud:

araucanahøne

Jeg besøgte en veninde til en kop kaffe forleden, og hun fik denne bakke æg pyntet med en lille buket krydderurter fra haven.

værtindegave

Buketten består af løvstikke, citrontimian, bredbladet persille, rosmarin, mynte og purløgsblomster i knop. Men det kunne have været så meget andet, for alle krydderurter gør sig godt i en buket.

krydderurtebuket

Silkebåndet er en rest fra min tid som webshopejer. Jeg solgte ellers hele mit lager, men nogle ruller silkebånd havde forputtet sig, og dem har jeg megen glæde af.

hjemmelavet værtindegave

Faktisk kan man også være heldig at få en værtindegave med hjem når man besøger mig. Altså en gave fra værtinden. Og det kunne meget vel være kulørte æg i en kulørt æggebakke.

farvet æggebakke

Jeg må lige vise nedenstående backstage billede fra mit photo shoot med æggebakken, selv om jeg vist bringer mig i fare for at blive opsøgt af sundhedsmyndighederne. Og til veninden der fik æg forleden: De to æg med spor af hundesnude blev skiftet ud med nogle andre. (Og, ja, det er naturligvis Asta der har næsen i æggebakken).

æggebakke

Nu giver jeg stafetten videre til Pia som vil skrive om sin hjemmelavede værtindegave på næste fredag.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Kaos og orden i køkkenhaven

Sponsoreret indlæg.

køkkenhaven
Asparges plantet sidste år.

Jeg har tidligere skrevet om hvorfor jeg elsker mine højbede. I disse dage hvor alt vokser i køkkenhaven, både mad og ukrudt, bliver jeg mindet om hvor skønt det er at arbejde i højbede.

Salat
Salat på næsten snorlige rækker

Jeg når stort set aldrig alt det jeg gerne vil nå når jeg er i haven. Den er fuld af halv- og kvartfærdige arbejder. Det gør mig ikke så meget. Jeg stresser ikke over haven. Men det ER nu rart engang imellem at blive færdig med noget. At der hersker en vis grad af orden.

Sommerporrer på vej.
Sommerporrer på vej.

Her er højbedene fantastiske.  De er nemme og overskuelige. Jorden er løs og let at arbejde i, og selv i de store højbede kan man nå ind til miden mens man sidder på kanten på bedet.

krydderurter
Krydderurter tæmmet i højbed.

Selv om mine kræfter er ret små, kan jeg altid nå at luge et højbed, eller så et par frøposer i et højbed eller to. Og så er det klaret, og det ser ordentligt ud. Og der kommer faktisk mad ud af mine anstrengelser.

vinterærter
Ærter sået i januar. Nu er de endelig begyndt at vokse for alvor.
højbed med sneglekant
Jeg har valgt højbede med sneglekant. Vi har ikke så mange dræbersnegle, men nok til at jeg gerne vil holde dem ude af mine grøntsager. Herover glade, sneglefri jordbærplanter.

Til sammenligning følger to billeder fra den del af køkkenhaven der ikke er i højbede. Den mere kaotiske del. Først nogle af mine rabarber som jeg flyttede sidste år. Jeg har ikke fået luget omkring dem, og de er ved at drukne i græs. (Jeg skal nok få rettet op på det!)

rabarber
De stakkels rababer

Og herunder et stykke jord som jeg sidst i marts gjorde klar til at så solsikker. Så blev det hundekoldt, og jeg fik ikke sået, og nu kan jeg starte forfra. (Og det må jeg altså se at få gjort, for jeg vil så gerne have de solsikker!)

køkkenhave
Det er svært at forestille sig at dette stykke jord var klart til solsikker for en god måned siden – og svært at forestille sig at det snart bliver det igen.

Så, ja, jeg elsker mine højbede. Og jeg vil ikke udelukke at jeg skal have nogle flere. Det ville mine rabarber nok blive glade for, i hvert fald.

Hvis du vil se nærmere på Zinkbakkens højbede, finder du dem her. De har i øvrigt også mange andre skønne ting. Find det hele på Zinkbakken.dk – som i øvrigt har fået nyt, meget fint layout.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

KUA revisited

I går var jeg et smut på Islands Brygge, nærmere bestemt Københavns Universitet Amager hvor begge mine børn læser dansk, præcis som jeg gjorde i deres alder. Det er kun placeringen der er den samme, alle bygninger fra dengang er væk, og godt det samme. Det nuværende KUA er meget, meget pænere end det jeg kendte dengang.

KUA

Min datter synger i kor derude, og anledningen til mit besøg på Islands Brygge var at koret gav forårskoncert. Det er altid meget livsbekræftende at opleve de unge menneskers koncerter. Og i går sang min datter endda solo. Jeg er ikke fri for at være en smule stolt. Min søn og hans kæreste var også med blandt publikum, så jeg fik set alle mine tre unge mennesker på en gang. Den slags gør en mor glad.

KUA

Jeg har boet på landet så længe nu, og det er så sjældent jeg kommer af gårde at det føles ret overvældende at køre igennem københavnske kvarterer. Det er mærkeligt at opleve.

KUA

I det lange løb er det sværeste ved at lide af Ménières sygdom at den påfører én en vis grad af isolation. Efter en tur til København, som den i går, kan jeg mærke hvor godt det gør mig at komme lidt ud i verden. Jeg vil forsøge at komme hjemmefra lidt oftere selv om transporten er en udfordring.

KUA

Jeg har faktisk allerede planlagt næste tur til København. Jeg glæder mig.

P.S.: Er du opmærksom på at du kan få en email når jeg udgiver et blogindlæg? Du kan melde dig til som abonnent i højre sidebar (eller i bunden af siden hvis du læser fra en lille skærm).

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Når rapsen blomstrer gult

I januar udgav jeg et indlæg med titlen Landskabet og himlen. Her viste jeg billeder fra en tur vi ofte går i vores nærområde. I dag har jeg haft kameraet med på samme tur.

raps i blosmt

Landskabet er præget af blomstrende raps, mange steder så langt øjet rækker.

blomstrende raps

Dagen i dag har været varm, og en varmedis har lagt et eventyrligt filter henover landskabet.

rapsmarken blomstrer

Noget af det jeg holder allermest af ved vores omgivelser, er at man kan se langt. Det er som om man kan tænke længere når man kan se langt.

landskab i maj

Jeg oplever i hvert fald at mine tanker flyder lettere på sådan en gåtur. Det gælder på alle årstider og i al slags vejr.

Men en majdag, i solskin, når rapsen blomstrer og landskabet er gult, er nu alligevel noget helt særligt.

rapsmark

Jeg føler mig meget privilegeret at jeg bor her midt i alt det gule. Og vi bor virkelig midt i rapsen. Billedet herunder er taget fra vores have.

rapsen

Tænk at vores gård ligger så smukt. Jeg elsker at bo på landet. Og vi er heldigvis enige om at vi ikke et øjeblik har fortrudt skiftet fra by til land.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Terrassen er væk

Jeg kan godt lide pæne ting, så jeg viser lige et billede fra nordsiden af vores hovedhus. I går plantede jeg hortensia i de krukker der i lang tid har huset masser af glade, gule påskeliljer. De hvide hortensia er nu heller ikke dårlige, synes jeg. De store krukker stod her da vi overtog huset, og jeg kan så godt lide dem.

hovedhus.indgangsparti

Sydsiden af huset har jeg ikke så ofte vist billeder fra, for den har været skæmmet af en grim, dårligt bygget terrasse i det meste af husets længde. Jeg viste dog nogle billeder af skrumlet forleden da jeg fortalte om maj måneds projekter, men nu kommer der ikke flere billeder af den, for den er revet ned i dag.

nedrivning af terrassen

Der kan godt nok være mange, mange murbrokker under sådan en stor, høj terrasse. En lastvogn har kørt i fast rutefart med fyldt lad i 10 timer, og der er stadig lidt tilbage. De dygtige, effektive, flinke nedbrydningsfolk kommer i morgen og henter de sidste brokker og retter området af.

nedbrydning

I næste uge får vi forhåbentlig en ny terrasse. Den skal være i træ og i terrænhøjde. Brede trætrapper skal føre fra de to stuedøre ned til terrassedækket. Et enkelt hjørne skal kantes af en bøgehæk, og der skal være nogle krukker med sommerblomster. Uh, hvor jeg glæder mig! Hækplanterne er bestilt, og krukkerne er købt. Jeg er klar!

Og så slutter vi lige med et billede fra nordsiden af vores hovedhus, for i dag er det altså den pæneste side af huset. Men snart er sydsiden mindst ligeså pæn. Jeg glæder mig til at vise billeder af alt det nye.

hortensia

P.S.: I dag er det stafetdag, og det er Malin der har skrevet et indlæg med en idé til en hjemmelavet værtindegave. Den ser bare så god ud! (Og hvis du ikke ved hvad stafetdag er, kan du læse om det hos Malin).

Spirende lykke

Jeg er ikke tålmodig. Jeg er nok nærmest utålmodig. Og jeg må indrømme at utålmodighed ikke altid betaler sig. Fx har jeg i år begået to utålmodighedsfejl i haven, og jeg har frygtet følgerne.

lykke

Fejl nummer 1: Jeg har pakket georginerne ud af deres vinterdyne for tidligt. Efter jeg havde taget isoleringsmåtterne af georginebedet, kom der ret hård nattefrost. Og jeg frygtede at alle mine georginer var døde, men nu ser jeg til min store glæde at mange af dem spirer.

georgine i maj

Fejl nummer 2: Jeg har sået lathyrus langs kastanjehegnet omkring køkkenhaven. Mange lathyrus. Ja, det er ikke i sig selv en fejl, men det gik lidt hurtigt med at gøre klar til såning, og jeg kan nu se at den rende jeg har sået dem i, er alt for smal. De skal kæmpe med græs, kløver og mælkebøtter. Og de har også skullet slås med nattefrost, for jeg fik sået dem for tidligt. Jeg tror jeg har sået omkring 100 frø, og jeg er ret sikker på at mange har opgivet, men i dag så jeg at der faktisk er nogle lathyrusspirer, og jeg er lykkelig.

lathyrus

Jeg skulle have ventet. Jeg har ikke fortjent hverken georgine- eller lathyrusspirer, og alligevel ser jeg fine, grønne spirer overalt. Det er vist mere lykken end forstanden der har sat sig igennem her. De små, stædige, livsduelige spirer lover sommer og blomster i rigelige mænger. Om nogle måneder kan jeg nyde duften af lathyrus når jeg er i køkkenhaven. Fra stuevinduet kan jeg se georginer i et væld af farver. Og jeg kan plukke buketter i massevis. Jo, der er virkelig tale om spirende lykke.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem