Mit landliv -

Roserne på gårdspladsen i juni. En overdådig oplevelse

På vores gårdsplads står nogle gamle klatreroser. Jeg har tidligere vist billeder af roserne som de ser ud i september, men det er lige nu de topper.

vadekærgård

Deres skønhed kan slet ikke gengives på billeder, men nu prøver jeg alligevel. Når man ankommer på gårdspladsen, er det som at komme ind i en drøm. Det synes jeg i hvert fald.

roserne på gårdspladsen

Der er syv meget gamle, meget sunde, kraftige, frodige roser der blomstrer helt overdådigt.

pink klatrerose

Den ene vokser opad hønsehuset:

rose heidelberg

Sidste efterår plantede vi yderligere seks roser. To ved hønsehuset og fire ved de stolper der manglede roser. Jeg valgte Willestrup og Penny Lane. De er stadig babyer, men jeg kan allerede forestille mig et endnu mere fantastisk syn når de bliver større.

rose willestrup

Jeg kan godt lide når en haveoplevelse bliver lidt overvældende. Jeg kan vældig godt lide roserne på vores gårdsplads. De er overvældende. De trænger sig på med deres skønhed og deres duft.

roser

Jeg kan i det hele taget godt lide at have en gårdsplads. Sådan en har jeg altid ønsket mig. Du kan se alle indlæggene om vores gårdsplads her.

gårdsplads

Gem

Picnic på stranden

I går aftes kørte vi til stranden for at spise aftensmad.

stranden

Det var første aften i lang tid hvor vi ikke skulle vande have, for vejrudsigten lovede for en gangs skyld regn. Det var som at få ekstra tid forærende, og den brugte vi på stranden. Det var så dejligt. Hundene var med, naturligvis.

hunde på stranden

Vi blev ikke så længe, for vejrudsigten holdt hvad den havde lovet, og et tordenvejr rykkede hele tiden nærmere. Vi nåede lige akkurat ind i bilen, før det brød løs.

tordenskyer

At pakke maden i en kurv, køre til et smukt sted og indtage den er jo såre enkelt. Man burde gøre det lidt oftere, for man bliver helt glad af det.

picnic

Sådanne små hverdagsglæder er værd at samle på. Det gælder bare om at give sig tid til dem – og om at huske at værdsætte dem.

stranden om aftenen

Jeg ønsker dig en dag med gode hverdagsglæder!

Gem

Veninder

Jeg er så umanerligt heldig at jeg har mange gode veninder. Veninder jeg har fået undervejs i livet. Piger og kvinder jeg har mødt i forskellige sammenhænge. Hende jeg har kendt længst, mødte jeg da vi var 10 år gamle. Det er meget snart 45 år siden. Jeg holder meget af mine veninder, og jeg kan slet ikke forestille mig mit liv uden dem. I går var jeg i København for at mødes med tre af dem.

Helle, Solveig og Signe har jeg kendt siden jeg begyndte at arbejde på Københavns VUC for 11 år siden. Det er jo egentlig ikke så længe, men jeg føler at jeg har kendt dem altid. Sådan er det med gode veninder. Jeg arbejder ikke længere – hverken på KVUC eller andre steder, men jeg har stadig en plads i vores lille gruppe. Det er jeg er meget taknemmelig for.

kvuc — Københavns VUC i Vognmagergade fotograferet mens jeg stadig var ansat der.

Jeg har aldrig forstået udtrykket “kvinde er kvinde værst”. Jeg synes tværtimod at vi er gode ved og for hinanden. Jeg vil i hvert fald meget, meget nødig undvære mine veninder. Jeg er taknemmelig for hver eneste, og når jeg sidder og tænker på dem, og på at de gider mig, føler jeg mig som en heldig kartoffel.

Gem

Sommerferiestemning på en mandag

I går var egentlig en ganske almindelig mandag, men den blev præget af den dejligste sommerferiestemning.

sommerferiestemning

Min datter har boet her et par dage, og i går tog hun er jeg og hundene til Præstø hvor vi spiste fish and chips i havnen. Præstø er så smuk i solskin.

præstø havn

Vi drak kaffe hjemme, på vores østvendte terrasse som er blevet meget attraktiv efter at ænderne har fået andegård i samme område. (Og andegården vil jeg vende tilbage til, for den er en ret stor ting her på gården).

andegård

Senere legede hundene i haven mens vi plukkede jordbær.

legende hunde

bella med bold

jordbær

Aftensmaden blev også høstet i haven. Det blev til en pandefuld af noget af det vi er selvforsynende med.

mad fra køkkenhaven

Og hele tiden skinnede solen fra en dybblå himmel. Det blev en mandag i den allerbedste sommerferiestemning.

P.S.: Du kan se flere sommerbilleder på Instagram.

Gem

Kan man elske en køkkenhave?

[Sponsoreret indlæg.] Hvis man kan elske en køkkenhave, elsker jeg min. Jeg bliver så glad når jeg er i min køkkenhave. Både når jeg bruger min fræser (som jeg også elsker lidt), når jeg luger, når jeg planter og sår. Og, selvfølgelig, ikke mindst, når jeg høster.

Pluksalat, hovedsalat og dild til et helt kompagni soldater. Næste år vil jeg holde lidt igen med dilden.

Jeg synes jeg har lært så meget i løbet af det år jeg har haft køkkenhave. Jeg har lært af mine fejl. Man skal fx ikke så to rækker rucola på én gang. Ikke medmindre man spiser helt udsædvanligt meget rucolasalat, i hvert fald. Man skal heller ikke have seks squashplanter til to mennesker. Så kan man nemlig godt nå at blive lidt træt af squash.

Man kan ikke lige se det hvis man ikke lige ve’ det, men mellem den vildtvoksende, blomstrende rucola gemmer der sig nogle salathoveder. Det er en fejl jeg har lært af …

Jeg har også lært af succeserne. At dyrke i højbede med sneglekant er virkelig en god idé. I år er her betydeligt flere dræbersnegle, og det er fantastisk at kunne holde dem fra afgrøderne. Selve ideen med højbede passer desuden mit temperament. Jeg elsker overblikket. Du kan læse mere om min begejstring for mine højbede her. Du kan også se dem hos Zinkbakken.dk. Det er der jeg har købt dem.

Et højbed med sommerporrer. I baggrunden hvid kamille som jeg burde luge væk. Den er bare så fin at den har fået lov til at blive.

Jeg har lært at ideen med at så vinterærter holder. Vi har høstet de skønneste sukkerærter i lange baner i flere uger nu. Og i tilgift har vi de smukke ærteblomster i køkkenhaven.

winterkefe — Sukkerærter, Winterkefe, som jeg såede i begyndelsen af januar. De er meget store, meget smukke og fulde af lækre ærter.

Der er så meget fint i køkkenhaven lige nu. Jeg kan ikke nå at fortælle om det hele i et enkelt indlæg, men jeg bliver nødt til at vise en positiv overraskelse. Al min kål (og jeg har mange slags) stortrives. Sidste år blev kålen ædt af en eller anden kålspiser.

spidskål — Spidskål. I baggrunden løg og jordbær.

Jeg har ikke dækket den med fiberdug. Jeg har ikke sprøjtet med noget. Jeg er vist bare heldig.

køkkenhave — Broccoli. På dette billede ses vores halmstier. De er vist slet ikke så tossede, men de er stadig på afprøvning.

Du skal også lige se ham her. Taget på fersk gerning i jordbærrene:

solsorteunge — Solsorteunge. Formentlig en af dem der er udruget i vores svinestald, og som jeg skrev om forleden.

Jordbær i haven — Jordbærrene er fulde af bær, men jeg tror jeg har plantet dem for tæt, for dem i midten af bedet ser slet ikke lyset.

Der er noget helt grundlæggende glædesskabende ved at dyrke jorden. Jeg føler mig uendeligt privilegeret, og meget rig når jeg er i min køkkenhave. Og, jo, man kan godt elske en køkkenhave. Jeg elsker i hvert fald min.

Gem

Syrensaft fra Vadekærgård, 2017

Jeg sagde for et stykke tid siden ja til at deltage i en lille blogstafet hvor vi er fire bloggere der på skift skriver et indlæg hvor vi præsenterer en hjemmelavet værtindegave. Hver fredag i 12 uger skriver en af os et stafetindlæg. I dag er det min tur. Og i dag er værtindegaven syrensaft.

syrensaft

De seneste par år har jeg nemlig lavet syrensaft, og den vil jeg godt være bekendt at forære væk. Sidste år brugte jeg lilla syrener, og så bliver saften smukkest, synes jeg. Herunder et billede af saften fra 2016:

syrensaft

I år var der næsten kun hvide syrenblomster tilbage da jeg kom i tanker om at jeg skulle lave syrensaft, så årets saft er overvejende lavet af hvide syrener.

syrener

Vi var til middag hos et vennepar for nylig, og de fik en flaske syrensaft. Så ideen er afprøvet. Patentflasken er fra Søstrene Grene.

syrensaft

De fik også en flaske hvidvin. Den kan drikkes alene, sammen med syrensaften eller endda med en smule syrensaft i. For at det skulle se lidt fint ud, tilsatte jeg en buket mynte fra køkkenhaven. En lille myntegren i et glas syrensaft ser i øvrigt kønt ud, og smager godt.

syrensaft.vin

Jeg tror de blev glade for gaven. Det sagde de i hvert fald.

Opskrift på syrensaft

Opskriften her giver en stor portion syrensaft, og halvdelen kan sagtens gøre det.

100 syrenklaser
5 store økologiske citroner
3,6 kg sukker
120 g citronsyre
5 l kogende vand

citroner

Citronerne skylles og skæres i skiver og blandes med syrenklaser, sukker og citronsyre. Det kogende vand hældes over. Rør grundigt flere gange, så alt sukkeret bliver opløst. Lad saften trække 4 dage i køleskabet og si den gennem et rent klæde inden du hælder den på flasker. Hvis du skal opbevare den i længere tid, tilsættes Atamon. Her gemmer vi ikke på en god saft, så vi klarer os uden. Den færdige saft skal fortyndes med vand.

syrensaftproduktion

Find de andre indlæg i stafetserien om hjemmelavede værtindegaver:

Gem

Om at blogge #6. Koster det noget?

Blogspot

Sponsoreret indlæg. Det behøver ikke at koste noget at blogge, og mine første to blogs kostede mig ingenting. De var Blogspotblogs, og sådan en kan man oprette og drive ganske gratis.

bloomon.uge23

WordPress

Da jeg skabte Mit landliv, valgte jeg at bruge WordPress. WordPress er også som udgangspunkt gratis. Og det er da egentlig ret fantastisk. Der er masser af WordPresstemaer at vælge imellem, og mange af dem ligger til fri afbenyttelse. Når man har et tema, får man brug for nogle plugins. Fx er Instagramboksen og Bloglovin’-knappen, som ligger i højre sidebar her på bloggen, lagt ind vha. plugins. Alle mine plugins er gratis. Men det kan godt være jeg på et tidspunkt vil tilføje et plugin man skal betale for. Dem er der nemlig også masser af.

Eget domæne

Jeg har valgt at have bloggen på eget domæne. Når man har eget domæne, skal man betale for sit domænenavn (i mit tilfælde mitlandliv.dk). Det koster mig 46,50 kr. om året. Og så skal man have et webhotel, for bloggen skal jo ligge et sted. Her bruger jeg UnoEuro til bare 9,70 kr. om måneden. Hotellet kostede omkring 110 kr. i oprettelse. Jeg er meget, meget tilfreds med Unoeuro som altid har ydet prima support for det rørende lille beløb jeg betaler dem.

bloomon.nellike

IT-hjælp

Pludselig, for nylig, optrådte der en lille rød hængelås foran adresselinjen på min blog. Jeg fandt ud af at det handlede om at http skulle skiftes ud med https. Sådan noget kan jeg ikke selv finde ud af, så jeg måtte have en IT-kyndig til at hjælpe mig. Det kostede 375 kr. En meget rimelig pris, synes jeg.

Logo

For nogle måneder siden fik jeg lavet et logo til min blog. Jeg er bare så glad for mit logo, og jeg synes at det er fundet for 1250 kr. Med til regnestykket hører at det er en éngangsudgift.

nellike

Facebook

Når man har en Facebookside kan man booste sine opslag og nå ud til flere læsere. Man kan også annoncere, fx for at få flere til at synes godt om siden. Det synes jeg ikke jeg gør ret ofte, og når jeg gør det, er det altid for få kroner (typisk en femmer) om dagen. Men når jeg nærlæser mine Facebookfakturaer, kan jeg se at jeg siden januar i år i gennemsnit har brugt knapt 90 kr. pr. måned. Det er selvfølgelig ikke store beløb, men det vil jeg skære ned på, for jeg er i tvivl om man overhovedet får noget for de penge.

pæon

Et hurtigt overslag viser at jeg har brugt 2.170 kr. på min blog i løbet af årets første fem måneder. Så helt gratis har den jo ikke været.

Hvis tid var penge

Det koster en del tid at have en blog. Alt efter hvor ofte man opdaterer den, naturligvis, og alt efter hvor meget der følger med af andre sociale medier, svar på kommentarer, læsning af andre blogs og den slags. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg bruger på min blog. Om aftenen er jeg for det meste for træt til at foretage mig andet, og så bruger jeg typisk nogle timer på bloggen. I løbet af dagen tager jeg af og til billeder eller besvarer kommentarer. Sædvanligvis kun i 5-10 minutter ad gangen. Men jeg tænker ofte på min blog. Jeg tænker ofte i billeder og i historier til bloggen. På den måde er den en integreret del af mit liv. At blogge bliver nærmest en livsstil. Jeg blogger fordi jeg ikke kan lade være, fordi det er noget af det eneste jeg kan da min sygdom begrænser mig og sidst, men ikke mindst, fordi bloggen giver mig en mængde glæder. Så jeg gør ikke min blogtid op i penge, men hvis jeg gjorde, ville bloggen koste en del mere end det mit regnestykke endte med at vise.

koster.det.noget.at.blogge

Kan man tjene penge på sin blog?

Det omvendte spørgsmål – om bloggen kan generere en indtægt – vil jeg vende tilbage til i næste indlæg om at blogge. Apropos det så er billederne i dette indlæg af en buket fra det hollandske firma Bloomon. Dem har jeg et samarbejde med. Det er jeg stolt af.

bloomon.sommer

Lidt statistik

I løbet af maj måned var de to mest læste indlæg dem jeg har skrevet om Fru Pedersens have: Et generøst menneske og hendes have og Fru Pedersens have #2. Hortus conclusus. Og det er jeg glad for, for det er altså en fantastisk have som fortjener al den omtale den kan få. Den mest læste af bloggens faste sider var den der hedder Om mig. Den er blevet læst 138 gange i løbet af måneden. Det tyder jo på at der er nye læsere der kikker forbi. Det er jeg glad for. Jeg håber du har lyst til at vende tilbage. Hvadenten du er tilbagevendende eller ny læser.

bloomonbuket

Har du lyst til at læse de andre indlæg i serien om at blogge? Så finder du dem her.

Gem

Dette er ikke et jordbær …

… i hvert fald ikke et hvilket som helst jordbær. Det er det første modne jordbær fra vores have. Jeg plukkede det i går. Jeg ved ikke hvorfor det føles så fantastisk at plukke et jordbær. Jeg forstår faktisk ikke hvorfor jeg bliver så grundglad – nærmest lykkelig – af min køkkenhave. Men det gør jeg altså. Og det er jeg meget taknemmelig for.

Flyvestation Svinestald

I går var der et gevaldigt leben i den gamle svinestald hvor ænderne råder over et rum. Resten af stalden er der ellers ingen der bruger, men i går flyvetrænede solsortemor sine fire unger derinde.

svinestald

Da jeg så dem første gang om morgenen, kunne de næsten ikke flyve, og de nulrede mest rundt i noget halm på gulvet. Næste gang sad de forskellige steder i omkring en meters højde. Senere fløj de fra sted til sted, stadig inde i stalden. Her til morgen var de væk. Jeg håber at de hver især er fløjet et langt, lykkeligt liv i møde.

solsorteunge

Og nu ligger det lige for at ønske dig en lang og lykkelig weekend. Det er måske alligevel for meget at bede om, men jeg håber i hvert fald at du får en god weekend – og skulle der opstå nogle lykkelige øjeblikke, gør det ikke noget!

Gem

Haveglæder på en junidag

Haveglæder er der mange af

I dag regner det, men i går skinnede solen, og vi var i haven det meste af dagen. Sådan en dag er fuld af haveglæder.

Køkkenhaven

Køkkenhaven er ikke helt så tjekket som jeg havde forestillet mig den skulle være på dette tidspunkt, men den er nu til stor glæde alligevel. Vi høster hver dag afgrøder, der er flere på vej, og jeg arbejder ufortrødent videre på anlæggelsen af min drømmekøkkenhave.

haveglæder — De første sukkerærter er snart klar. Løg og jordbær stortrives. I baggrunden, til venstre, anes en del af cottagebedet som jeg skriver om længere nede i teksten.

Cottagebedet

Vi har næsten ingen blomsterbede endnu, men langs den gamle grisestald, på sydsiden, anlagde vi sidste år et bed i cottagestil, og det trives ret godt. Lige nu er det domineret af en masse prydløg i blomst.

prydløg — Prydløg med stokroser i baggrunden og hvid kamille i forgrunden.

hvidt prydløg — De første prydløg er afblomstret, men der er stadig nogle i knop. Jeg købte en pakke blandede, og det har vist sig at være en god idé.

Den fleksible vandslange

Vi har en stor grund, og vi har plantet meget nyt, så vi har et stort arbejde med at vande. En ny, stor haveglæde er en vandslange jeg har købt. Jeg synes det er svært at finde pæne vandslanger, og jeg ved godt jeg er sart, men jeg kan altså ikke have en lysende gul eller orange vandslange til at ligge i min have. Farven skærer ligesom i mine øjne. Vi har her i foråret opereret med to lange, gammeldags vandslanger (i sort) sat sammen så vi kom op på 100 meter vandslange. Dejligt at kunne nå langt, men tungt at slæbe rundt med så meget vandslange. Nu har jeg købt en fleksibel vandslange på 60 m. Den er så skøn at vande med. Den vejer ingenting, så den kvaser ikke planter på sin vej, og den fylder næsten ingenting når man ikke bruger den, så for første gang i mit haveliv pakker jeg vandslangen pænt sammen hver gang jeg har brugt den. Og så har den ovenikøbet en super god brusepistol. Og lige en ting mere: Da jeg ikke kunne finde på at sætte slangen fast på vores vandhane, ringede jeg til butikken hvor en flink mand sendte mig en dims, så hane og slange nu passer sammen. Uden beregning. Det er da god service! (Dette er altså ikke en reklame. Jeg er bare glad). Jeg tror jeg køber en fleksibel slange mere, for de kan kobles sammen. Tænk hvor langt ud ad skovstien – med 40 nyplanede rododendron der hele tiden kalder på vand – vi kan komme med 120 meter vandslange …

fleksibel vandslange — Vores fantastiske nye vandslange på vores smukke kastanjehegn. Bag hegnet et stykke jord jeg har tilsået med solsikker, men det er meget få der har spiret. Har fuglene mon spist frøene …?

Andegården

Ænderne bor i den gamle grisestald. De har fået et stykke jord på staldens nordside. Vi skal have sat kastanjehegn op omkring ændernes område. Det bliver så pænt. Lige nu er det indhegnet ved hjælp af flytbart nylonhønsenet (knapt så pænt). I begyndelsen var jeg bange for at hundene skulle bryde ind til ænderne og jagte rundt med dem. Nu er det blevet rutine for Olga at krybe under hegnet, men hun jager ikke ænderne. Hun æder bare deres mad. Det er da lidt sødt.

Og der var faktisk mange flere haveglæder i går, en solskinsdag først i juni, men nu kan jeg vist ikke proppe flere ind i dette indlæg, så de må komme siden hen.

Gem