Livet og døden

Her på gården omgiver vi os med en del liv. Vi har mange dyr, og vi knytter os til dem og holder af dem. Det er ikke det samme jeg føler for en en hund eller en kat som jeg føler for et menneske. Men for mig er der en masse tilknytning og kærlighed i forholdet til mine dyr. Og jeg sørger når de dør. Jeg ved godt at de ikke er mennesker, og det er en anden sorg, end den jeg rammes af når et menneske i min nærhed dør, men sorgen over et dyr er påtrængende nok når den er der.

I går døde vores kat, Pelle. Han blev kun 6 år gammel. Han blev pludseligt voldsomt syg, og dyrlægerne kunne ikke redde ham. De mener at han nok har haft en hjernetumor.

RIP Pelle

Og nu sidder jeg og mærker bagsiden af at jeg omgiver mig med, knytter mig til og elsker alle de dyr. For det gør ondt at miste dem. Men sådan er det måske i det hele taget. At hver gang man knytter bånd, hver gang man elsker, er der også en risiko for at miste. Og omvendt: Hvis man ikke havde noget at miste, ville der ikke være ret meget ved det hele. Så jeg bliver nok ved med at elske både mennesker og dyr. Men lige i dag græder jeg over Pelle.

Gem

Gem

Weekendglæder #16

Denne weekend har budt på mange glæder. Fredag ankom nyt betræk til vores sofaer der nu ikke længere er hvide, men mørkegrå. Jeg købte det fordi jeg er SÅ træt af at vaske og stryge det hvide sofabetræk. Nu kan der forhåbentlig gå lidt længere imellem vaskene. Westierne synes at sofaerne er fuldstændig lige så gode som de plejede at være. Vi synes faktisk at de er pænere. Om ikke så længe skriver jeg et helt indlæg alene om vores sofaer. Så hvis du synes det lyder spændende: Hold dig til!

westier i sofa

Lørdag kom mine børn, min svigerdatter og mine forældre til eftermiddagste. Det var så hyggeligt.

greengate

Mine forældre havde deres hund, Charlie, med. Charlie er en storpuddel, også kaldet en kongepuddel.

kongepuddel

Han og mine hunde er vældig gode venner, og de legede og hyggede sig hele dagen. I dag gik vi tur i haven og fandt alle Astas tøjdyr anbragt i frugthaven. Sådan havde Charlie arrangeret dem.

weekendglæder

Om aftenen kørte mine forældre hjem, og vi andre spiste tapas som min mand og de unge mennesker havde købt i Næstved i forbindelse med at de blev hentet på stationen.

alt godt næstved

Min datter overnattede til søndag hvor hun og jeg var en tur hos Isabella Smith. Her købte jeg forskellige nødvendigheder, bl.a. potten til denne smukke gyvel som jeg fik af mine forældre lørdag. Nu står den på trappen ved vores hoveddør, og det ser så fint ud:

stuegyvel

Hele weekenden blomstrede de minipåskeliljer jeg satte omkring havens gamle frugttræer sidste forår. Og hele weekenden har himlen været blå.

genbrug af minipaaskeliljer

Se, det var da mange glæder på bare én weekend!

P.S.: Har du set at du indtil torsdag d. 30/3 kl. 14 kan deltage i lodtrækningen om et af to fine højbede fra Zinkbakken.dk?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Vind højbede fra Zinkbakken.dk

Sponsoreret indlæg.

vind

I samarbejde med Zinkbakken.dk afholder jeg en konkurrence hvor vi udlodder to fine, runde højbede i jern. Bedene er helt nye i sortimentet hos Zinkbakken.dk. De kan i øvrigt bruges til mange andre ting end som højbede. Du kan se dem og læse om dem her. De to højbede vi udlodder er den store størrelse til 449 kr. stk.

højbed i jernHvis jeg vandt sådan et højbed, ville jeg bruge det til krydderurter, eller blomsterkarse, måske, eller …

blomsterkarse

Hvis du vil være med i lodtrækningen og have chancen for at vinde et af højbedene, skal du blot lægge en kommentar til dette indlæg, så deltager du med et lod. Du kan få yderligere et lod hvis du lægger en kommentar under det tilsvarende opslag på bloggens Facebookside.

vind højbed

Hvis du har fulgt min blog et stykke tid, ved du allerede hvor glad jeg er for mine højbede fra Zinkbakken.dk. Ellers kan du læse om det i dette indlæg. Du kan også se vores højbede i den video vi optog i køkkenhaven i januar.

højbede

Læg din kommentar inden torsdag d. 30. april kl. 14, så har du chancen for at blive en af de to heldige vindere som får hver deres højbed tilsendt direkte fra Zinkbakken.dk. Jeg skriver navnene på vinderne her på bloggen og på Facebooksiden, og hvis jeg har deres email-adresse sender jeg desuden direkte besked. Og så sørger Morten fra Zinkbakken.dk for at I får jeres nye højbede.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Med hundene i køkkenhaven

En af grundene til at vi fik sat kastanjehegn omkring køkkenhaven var at vi kunne holde hundene ude. Det er indtil videre ikke lykkedes særlig godt.

køkkenhaven

Jeg gider ikke åbne og lukke lågen hver gang jeg skal ud eller ind med en trillebør (og det skal jeg hele tiden, for jeg kører stadig jord og møg på højbedene). Og så smutter hundene selvfølgelig med ind i køkkenhaven.

jordbærbed

Jeg elsker at være ude sammen med mine hunde. Ofte er jeg det eneste menneske der går og nusser eller arbejder i haven, men jeg er aldrig alene. Mine tre tro følgere er altid i hælene på mig.

Køkkenhaven

Som nævnt er det slet ikke meningen at hundene skal med ind i køkkenhaven. Og de skal da i hvert fald slet ikke plante sig i jordbærrene. Det er noget vi skal arbejde med!

collie

Til billedet herunder knytter der sig tre historier.

For det første ser man ærtebedet som jeg såede til omkring årsskiftet. Frøene er blevet til fine små ærtespirer. Man kan ikke se dem på billedet, men jeg viste dem i mit forrige indlæg om køkkenhaven. I mellemtiden er de blevet større, og de har fået klatrestativer. Jeg venter mig meget af de ærter.

En anden historie gemmer sig i plænen bag køkkenhaven. Det er en historie om jordforurening. Den vil jeg fortælle en anden dag. Jeg kan afsløre at den ser ud til at ende godt.

Den tredje historie får du meget snart. Den handler om at du får chancen for at vinde et højbed i en lodtrækning her på bloggen. Jeg vender tilbage med detaljerne.

Lad os slutte med et billede af den elegante Olga …

… og et af Asta som lige var kommet hjem fra trimning, helt hvid og velduftende. Det varede i 4 minutter, så var hun sort om mulen. Men hun havde det sjovt.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Hvor kan man aflevere en brugt Ménières sygdom?

Det er i disse dage 6 år siden jeg oplevede mit første Ménièreanfald. Siden har jeg haft mange. I de første par år flere om ugen. Og for tiden igen en del. I dag fik jeg et anfald på torvet i Næstved. Det var relativt mildt, så jeg kunne selv kravle hen til en bænk og endda ringe til min mand. Han forlod sit arbejde for at komme og hente mig. Så dejligt! Og nu, fire timer, en søsygepille og en lur senere, er verden holdt op med at snurre rundt.

ménières syndrom

Nå, men jeg gider egentlig ikke have Ménières sygdom længere, og jeg vil gerne aflevere den. Ikke til genbrug! Den skal bare et sted hen hvor der bliver gjort endeligt kål på den. Men hvor er det lige man afleverer en godt brugt Ménières sygdom?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gavmildhed

Når man bor på landet, kan det være svært at gå tur med sine hunde. Her er ingen parker, inden hundeskove, ingen fortove eller stier. Blot en landevej. Vores vej er heldigvis ikke vældig trafikeret, men det er ikke nogen udpræget fornøjelse at gå i vejkanten med tre hunde i snore der konstant filtrer sig ind i hinanden. Derfor kører vi ofte i hundeskoven og til stranden hvor hundene kan løbe frit, og hvor vi kan nyde turen. Men af og til er det altså rart at kunne gå i sit eget nærområde. Og så er det at vi traver ud ad landevejen med hundene fordelt imellem os. Jeg kan også gå turen alene med de tre hunde i tre snore, men kun på dage hvor jeg har et vist overskud.

påskeliljer

Forleden var vi begge afsted på landevejstur, og vi passerede – som ofte før – en lille gård der ligger tæt på vores hjem. Omkring gården løber nogle brede græsstier. For første gang så vi ejerne som var ude på deres gårdsplads. Jeg gik ind til dem og spurgte om vi må gå på deres stier. De sagde ja. De var super søde, imødekommende, smilende, og de fortalte endda hvordan man kan gå den bedste tur rundt i deres område. Vi blev så glade.

gavmildhed

Tænk at møde sådan en gavmildhed hos fremmede mennesker man aldrig har mødt før. De har simpelt hen gjort vores liv lettere og bedre. Vi gik straks en tur ad de skønne, kønne stier. Hundene var selvfølgelig stadig i snor, for der er masser af vildt i området (og det er skægt at løbe efter vildt når man er en hund), men her var ingen biler, og absolut ingen fare for at der skulle dukke en bil op. En helt anden, afslappende måde at gå tur på. Jeg havde ikke kamera med, men jeg vil tage nogle billeder i nærmeste fremtid, så jeg kan vise dig nogle af de kønne syn man møder når man spadserer på vores gavmilde genboers markstier.

I dag er der i stedet billeder af en stor buket påskeliljer som pynter herhjemme. Den er der nu også noget gavmildhed over.

P.S.: Har du set at Mit landliv er kommet på Pinterest?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at nyde det gode

Natten til lørdag vågnede jeg af noget der lignede et Ménièreanfald. Det holdt hurtigt op, men jeg blev mindet om hvor modbydeligt det er at have sådan et anfald, og jeg blev mindet om hvor vigtigt det er at skønne på de gode tider. Så selv om jeg var træt, huskede jeg at nyde at solen skinnede fra en sart babyblå martshimmel.

bloomon.uge11

Og jeg nød at jeg kunne gå i køkkenhaven og ordne en smule. Det blev kun til at rydde op i jordbærbedet. Men lidt har også ret.

jordbærbed

Om eftermiddagen kørte vi til Nordsjælland og besøgte gode venner der for nylig er flyttet ind i et hus som ligger så fint ud til åbne marker. Vi gik tur i den sene eftermiddagssol. Det var godt at besøge dem og at se deres nye sted.

det gode

I nat har været uden svimmelhed. Jeg håber den holder sig væk. Og igen i dag vil jeg huske at sætte pris på alt det gode der fylder mit liv. Må din dag blive fuld af gode ting!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Liv i køkkenhaven

I de uger hvor vi troede vi havde solgt gården, kom jeg næsten ikke i køkkenhaven. Det var nemlig ikke så rart at blive mindet om alt det arbejde jeg udførte i efteråret og alle de drømme jeg ikke kunne få opfyldt i den kommende havesæson. Men nu kommer jeg der dagligt. Jeg arbejder i køkkenhaven, og jeg drømmer om hvordan den – måske – kommer til at se ud til sommer.

køkkenhaven

Jeg har genoptaget kørsel af jord og hestemøg til højbedene, og snart skal jeg gøre klar til at så lathyrus og solsikker. I forgårs såede jeg glatbladet persille, i går bestilte jeg læggekartofler, og i dag har jeg sat løg.

Jeg har høstet porrer og timian hele vinteren, og nu kan vi også klippe frisk purløg der smager af forår.

purløg

Og se: Ærtespirer. Det er de ærter jeg såede i vinters. Nu er det spændende om vi kan spise ærter i maj som posen lover.

ærtespire

Imellem hvidløgene (som er blevet lidt gule i toppen. Jeg håber ikke det betyder noget?) har jeg forsøgt mig med at vinterså gulerødder, og nogle bittesmå spirer har vist sig. De er for små til at jeg kan fotografere dem, men de ER der, og jeg er meget tilfreds.

hvidløgstoppe

Rabarberne, som jeg flyttede i efteråret, er på vej op, og jeg er glad for at se at de – eller i hvert fald nogle af dem – har overlevet flytningen. Rabarber er for mig nærmest symbolet på forsommer, og jeg kunne elske dem alene af den grund. At de så også smager godt og er smukke at se på, gør dem bare endnu mere elskelige.

rabarberskud

Der er knopper og liv i de fleste af bærbuskene. De har ellers levet en meget omskiftelig tilværelse. Jeg har flyttet dem ad flere omgange, af flere grunde. Da jeg første gang havde plantet alle buskene og efterfølgende måtte flytte dem, var det fordi vi opdagede at jorden i området ikke egnede sig til dyrkning. Meget mere om det en anden dag.

Anden gang jeg flyttede buskene, og altså tredje gang jeg plantede dem, var det fordi de var kommet til at stå absurd skævt. Jeg er ekstremt dårlig til at få noget til at stå på en lige linje. Det kunne jeg godt før i tiden, men siden jeg fik ødelagt balancenerven på den ene side, er jeg helt umulig til det. Da kastanjehegnet blev sat op, blev det tydeligt hvor skævt frugtbuskene stod. Nogle af dem kom faktisk til stå uden for hegnet. Så der var ingen vej uden om at flytte dem igen. Stakkels bærbuske. Alligevel er der liv i dem. Det er helt rørende.

bærbuske

Du har måske allerede set vores køkkenhavevideo. Den ligger på YouTube og er optaget sidst i januar. Engang, når der er mere liv og frodighed i køkkenhaven, vil vi lave endnu en video derude fra.

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Det er snart påske

Det er snart påske, og jeg elsker at påskepynte. Jeg har bestemt at det slet ikke er for tidligt at begynde, og hver dag dukker der lidt mere påskepynt op herhjemme.

påske

Filtfuglene købte jeg sidste år (jeg har glemt hvor), og jeg forærede også nogle til en veninde som, da hun pakkede dem ud, udbrød noget i retning af “Næh, sikke nogle fine … fisk … er det påskefisk?”. Indtil da syntes jeg at de lignede fugle, men siden kan jeg godt se at der er noget fisk over dem. Men hvad enten de er påskefisk eller påskefugle, er de ret charmerende, synes jeg.

påskepynt

Billedet af æggene på pilegrene er nogle dage gammelt. Vasen står på trappen og er altså umiddelbart tilgængelig for en lille hund. Siden jeg tog billedet, er gæslingerne sprunget ud, og Asta har tygget dem af grenene. Asta er den mest vilde, uopdragelige hund jeg nogensinde har kendt, men hun er også fantastisk sød og kærlig, så det er umuligt for mig for alvor at blive træt af hende eller vred på hende.

pilegrene

De fine æg købte jeg hos Lisbeth Dahl i Købmagergade for nogle år siden da jeg arbejde derinde, midt i København.

paaskeæg

Og så slutter vi lige med en påskefisk i nærbillede …:

påskefisk

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Forårsweekendglæder

I denne weekend har det været forår her hos os, og der har været mange forårsweekendglæder. Blandt andet vintergækker på sofabordet:

vintergækker

Søndag var vi en tur til kunstmuseet Fuglsang. Jeg bliver køresyg af at gå på kunstudstilling. Det må være noget med måden jeg bruger øjnene på; jeg er meget afhængig af mit syn når jeg skal holde balancen. Nå, ja, det er jo ikke en glæde. Jeg blev faktisk rigtigt ked af det da jeg måtte gå udenfor og sunde mig. Men så blev jeg glad igen, for hvor er der smukt omkring museet. Se fx bare denne sti som jeg lige fangede med mobilens kamera:

fuglsang kunstmuseum

De mange forårsløg jeg lagde i frugthaven sidste efterår myldrer op i plænen:

forårsløgspirer

Hyacinterne som længe har stået i krukkerne på terrassen (de bliver puttet under spejdertæpper når der er nattefrost), er ved at åbne sig …

hyacinter

… og mens vi sad på terrassen og nød synet af hyacinterne, drak vi te og spiste Karens cookies. Jeg havde altså bagt dem, men det er Karens opskrift.

Terrassen er i øvrigt en ting jeg vil vende tilbage til. For den skal skiftes ud, og det er der flere gode grunde til. Mere om den en anden dag.

forårsweekendglæder

Og sidst, men ikke mindst, har jeg hele weekenden glædet mig inderligt over at vi skal blive boende her på Vadekærgård. Jeg skal følge det store, smukke egetræ, som står i hegnet mod syd, hele sommeren, gennem efteråret og se det uden blade igen til næste vinter. Jeg elsker det træ. Og jeg elsker min gård.

egetræ i marts

Der har allerede været mange forårsweekendglæder, og måske kommer der flere i den nærmeste tid. Det håber jeg.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem