Det går lidt stærkt i disse dage. Foråret har virkelig fart på. Det er om at komme i haven flere gange om dagen hvis man vil have det hele med.

Vi har meget at gøre med Læs videre “Det går lidt stærkt …”
Det går lidt stærkt i disse dage. Foråret har virkelig fart på. Det er om at komme i haven flere gange om dagen hvis man vil have det hele med.
Vi har meget at gøre med Læs videre “Det går lidt stærkt …”
I disse dage blomster mirabelhegnet som afgrænser vores have ud mod naboens mark.
Mirabeltræerne fortsætter Læs videre “Jeg vil have mirabeltræerne med”
For et par uger siden skrev jeg om hvordan min mormor lærte mig at binde bittesmå rokokobuketter af violer.
Sådan en buket har Læs videre “Violer”
Som barn boede jeg i et hus der lå ud til Aldershvile Slotspark. Her vokser mange anemoner, og hvert eneste forår plukkede jeg anemonebuketter i massevis.
Da jeg som ung boede i Ordrup, stod Læs videre “Anemoner”
I dag er en mærkedag for mig. Sådan en mærkedag som engang var glædelig, men som nu er fuld af sorg.
I dag ville min ældste søn Læs videre “Jeg tænder et lys og lader sorgen fylde”
Jeg drømmer store havedrømme for tiden. Drømme om vores nye have. Drømmene bliver ikke virkeliggjort lige med det samme, for vi har hverken energi, tid eller penge til at kaste os ud i en masse projekter. Men med forårets komme, får vi hele tiden nye ideer til hvordan vi (endnu engang) kan omdanne hestefolde til have.
Min mand Læs videre “Nye havedrømme”
Anmeldereksemplar
I marts udkom romanen Vejen til Alberta af Brian Dan Christensen. Forfatteren er dansk, men bor i New York.
Howard Walker er vietnamveteran og historiens fortæller. Rammen om Walkers fortælling Læs videre “Vejen til Alberta. Den kroniske skyld”
I søndags, i det smukke solskinsvejr, var vi i haven hele dagen. Min mand og Asta brugte tiden på at ordne hønsegården.
Når vi flytter, bliver hønsene jo boende, og Læs videre “Asta hjælper far”
I går, i det fantastiske forårsvejr, var vi naturligvis i haven. Det var en lidt speciel oplevelse at sige goddag og farvel til haven på én og samme gang. Goddag til haven fordi den netop igår for alvor vågnede efter den sene vinter, og farvel til haven fordi vi snart flytter og overlader den til nye ejere.
Jeg fjernede Læs videre “Goddag og farvel til haven”
Indlægget indeholder reklame
Som ung dyrkede min mormor snitblomster til salg. Da jeg var barn, havde mine morforældre blot deres have for egen fornøjelses skyld, men der var stadig mange blomster. Når vi var på besøg, fik jeg fik lov til at lege blomsterforretning. Det elskede jeg. Min mormor lærte mig at binde en mini rokokobuket af violerne der voksede under den rødmalede bænk der stod for enden af drivhuset.
Min mor har altid været meget glad for blomster. Hun har lært mig navnene på de fleste blomster. For mig er det naturligt at kende den ene blomst fra den anden, og jeg bliver ofte forbavset over at ord som gerbera og fresia ikke bringer konkrete billeder frem hos alle. Både min mor og jeg har dyrket blomster, plukket blomster, købt blomster hele livet.
Min datter har for nylig fået nyt studiejob. Et blomstrende ét af slagsen. Hun har nemlig fået job hos Bloomon hvor hun er med til forskellige events og workshops.
Da Anna Victoria søgte jobbet, kendte hun allerede en del til konceptet. Hun deltog sidste vinter i en Bloomon workshop sammen med mig (den aften har jeg skrevet om her), og hun har set buketterne hos mig igennem lang tid.
Buketten på disse billeder har jeg fået af hende. Når en workshop er slut, og der er blomster til overs, må de ansatte nemlig tage overskuddet med hjem. Det er da noget af et frynsegode!
Jeg varmer mig ved tanken om at jeg har givet blomsterglæden videre til endnu en generation. Og hvis jeg en dag får børnebørn, må de lege blomsterbutik med blomsterne i min have. Ligeså meget de orker.