Walk-in hønsegård. Den store udgave

maran


Indlægget indeholder reklame

Hønsegård fra Omlet

Jeg fortalte for et stykke tid siden at vi havde bestilt en hønsegård. Vores hønsegård, som er fra Omlet, ankom hurtigt i mange, mange pakker. Altså virkelig mange pakker. Så mange pakker, faktisk, at jeg straks spurgte min søn om han ville komme forbi og hjælpe os med at samle hønsegården. Det ville han heldigvis.

walk-in hønsegård
Der er lidt rodet inde i hønsegården, for vi finder hele tiden på nye ting at sætte derind, men hønsene virker til at trives. De bruger den lille overdækning (i regnvejr står de derinde og ligner damer der venter på bussen), og de sidder på de forskellige grene og stammer. Næste projekt er en hønsegynge.
Hvorfor den største hønsegård?

Det var ikke svært, men det var et ret stort arbejde at samle gården. Undervejs stillede min søn det udmærkede spørgsmål: “Mor, hvorfor har du egentlig bestilt den allerstørste hønsegård?” Lige da kunne jeg ikke svare, men når jeg nu ser hønsene futte rundt i deres næsten 20 m2 store hønsegård, har jeg svar på rede hånd: For hønsenes skyld, naturligvis.

omlet hønsegård
Vores hønsegård måler 2,70 x 7,20 meter. En mindre udgave kan man sikkert samle på en eftermiddag hvis man er et par stykker om det.

Vores hønsegård er ikke alene ret stor i grundmål, den er også så høj at vi mennesker snildt kan gå oprejst derinde. Vi går ofte ind til hønsene, og det er altså rart at man ikke skal kravle.

hønsefoder
Maren og Putte spiser gerne af hånden. Den hopper Karen ikke på!
En hyggelig dag – og ømme tommelfingre

Vi brugte det meste af en dag med min søn som hjælper. Så var vi næsten færdige. Og selv om vi havde lidt ømme tommelfingre efter at have klipset de mange klips, var vi enige om at det havde været en hyggelig dag. Næste dag bruge vi selv et par timer på at lægge taget færdigt. Og så flyttede hønsene ind.

omlet
En af de rigtigt mange klips vi brugte da vi samlede gården.
En solid hønsegård

Den færdige hønsegård er forbavsende solid og ligner slet ikke noget der er ankommet i mange kasser og hjemmsamlet. Den er pæn, diskret og super praktisk. Jeg elsker lukkemekanismen der glider let og kan åbnes både ude- og indefra. (Jeg smækkede engang (en dag jeg var alene hjemme) mig selv inde i hønsegården på Vadekærgård …).

Den fine lukkemekanisme. Døren er todelt, og hver del har sig egen skydelukkedims.
Rævesikring

Noget af et smarte ved gården er at man ikke skal grave siderne ned. Panelerne der klipses på nederst på gårdens vægge, danner en grænse hele vejen rundt så ræve og andre dyr ikke kan finde ud af at grave sig ind.

Her kan du ane panelet som allerede er næsten dækket af græs og mælkebøtter.
Hønseønskeliste

Vi er vældig glade for vores hønsegård og for vores høns. Gården er stor nok til at vi kan få nogle flere høner. Øverst på hønseønskelisten står en silkehøne og en grønlægger, men det bliver først en dag jeg kan få dem fra samme sted, så de kan flytte ind sammen.

Vi har stillet hønsegården under nogle store træer, så hønsene kikker op i trækronerne.

Du kan se walk-in hønsegården på Omlets hjemmeside lige her.

21 meninger om “Walk-in hønsegård. Den store udgave”

    1. Asta kommer med i hønsegården, og både hun og hønsene tror hun er en høne når hun er derinde. Bella interesserer sig ikke for høns, men kun for hønsemad, og Olga kan altså bare ikke så godt lide fugle, men hun er holdt op med at gø ad hønsene. Så alt i alt går det meget godt ved at blande arterne 🙂
      Kh Nana

  1. Sikke en pæn hønsegård. Godt, at I valgte den store model, for det er så trist at se høns, der har for lidt plads. Jeg tror, at det er godt at være høne på Ravnegård 🙂

    1. Ja, den er altså pæn og robust. Da vi undersøgte hønsegårdsmarkedet, blev jeg ret chokeret over hvor bittesmå nogle af gårdene er. Man kalder det “løbegård”, men den er måske kun 1 m2 stor, så det er svært at få ret meget fart på!
      Vi overvejer kraftigt at udvide hønsenes område med en langt større indhegning (uden tag og rævesikring) som de kan bruge når vi er hjemme og kan holde lidt øje med dem. Men under alle omstændigheder er det skønt at have 20 sikre kvadratmeter 🙂

  2. Sikke mange nye ting der sker hos jer Nana!
    En spændende tid for jer men sikkert også krævende særligt for dig 😉

    Det er en god hønsegård I har valgt. Den ligner den vi havde til vores. Vores var bare galvaniseret og vi byggede selv et lille hus til dem i den ene ende. Havde jeg vidst at I manglede sådan een, kunne vi have aftalt noget, for vores står skilt ad herhjemme og mangler et nyt hønsehold at være hjem for.

    Det er nemlig rart at de har god plads og at man kan være inde hos dem. Høns er så hyggelige og de lægger fantastiske æg.
    Men da det var mig der stod for det hele – både pleje og rengøring, så holdt det ikke i længden. Det blev en byrde og det er jo ikke meningen.

    Jeg håber at I får stor glæde af dem!
    Knus Vibeke

    1. Når jeg skriver “Vi har lavet …” dækker det ofte over at jeg har været med til at få nogle ideer, og så er der nogle andre der udfører dem 😉 Men her sker meget, ja, og det er altså dejligt. Jeg elsker når der sker noget 🙂
      Ej, tænk at du har hønsehus og hønsegård stående. Du skulle da næsten sælge det, så nogen kan få glæde af det. Jeg kan sagtens forstå at du fravalgte hønsene da de begyndte at føles som hårdt arbejde. Det skal være hyggeligt, og ellers kan man få udmærkede æg fra fritgående høns i supermarkederne 🙂 Når mine begynder at lægge æg, og når du en dag er i nærheden, må du få en kæmpe bakke fine æg i forskellige farver af mig!
      Knus fra Nana

      1. Tak søde Nana
        Det kunne være hyggeligt at se din smukke gård på et tidspunkt
        Friske æg er så lækre men ja – man kan få gode æg i supermarkedet hvilket jeg også benytter mig af. Hønsegården skal sættes til salg men det er lige med at få det gjort
        Rigtig god weekend

  3. Det er en god idé at give hønsene meget plads. Vi kender nogle med en lille hønsegård, hvor der er rigtig mange høns, Bent siger, at det er synd for hønsene, at de ikke har mere plads. Da vi havde høns derhjemme, havde de også meget plads, det havde de nok i gamle dage rundt om på gårdene, ellers lægger de nok heller ikke så mange æg.
    Kh Lisbeth

    1. Ja, før hen havde dyrene vist gerne meget mere plads, end mange dyr har i dag. Under alle omstændigheder har jeg det lidt dobbelt med at hønsene går i bur hele tiden, og selv om buret er stort, kunne jeg godt tænke mig at udvide deres område, i hvert fald når vi er hjemme. Omvendt orker jeg bare ikke at de forsvinder og bliver taget af ræven og den slags, og så er det altså skønt at de har rigtig god plads i deres hønsegård 🙂
      Kh Nana

  4. Så morsomt å se den ferdig sammensatt. Min sønn bestilte kattegård(som er et hakk mindre enn din) samtidig med deg, og han fikk den i går. Så da har vi dine bilder å se etter når vi skal sette den sammen i morgen 🙂
    Jeg skal også bestille sånn her til mine katter. Hovedveien er så traffikert forbi her, at jeg vil ikke ha de ute og bli kjørt ihjel.

    Jeg er sikker på at dine høns vil trives veldig godt der. Er de ute om vinteren også?

    Klem

    1. Jeg kan godt huske at din søn også bestilte gården. God fornøjelse med at samle den 🙂
      Jeg er også i syv sind i forhold til det med katte. Vi har mistet to til trafikken i tidens løb, og hver gang vores Rosa er ude, er jeg lidt bange. Her er ingen hovedvej, men den vej vi bor på, ligger tæt på huset, og selv om der ikke kører mange biler, kan en lille kat sagtens være uheldig. Måske skulle jeg købe en løbegård mere …
      Hvordan er det med kattenes adgang til gården? Skal I følge dem ind i gården, eller kan man lave noget med en tunnel?
      Ja, hønsene er også ude om vinteren, men med mulighed for at gå ind i et hus med halm.
      Jeg håber du viser kattegården når den er færdig, Marit!
      Knus fra Nana

      1. Ja, en er alltid engstelig når kattene er ute og går fritt. Jeg gar mistet flere på veiene, og det er så fryktelig. Jo takk, det skal nok gå godt. Kattene går ut gjennom et lite vindu i kjelleren. Jeg skal prøve å få tatt noen bilder av den, ja.
        Spennende å høre at hønsene er ute om vinteren men har mulighet til å være inne.
        Klem fra Marit

  5. Fin fin hønsegård; er den både ræve- og rottesikker?
    Var det min, tror jeg, jeg ville spænde et par presenninger over taget inden bladfald. For de er vist nemmere at trække af med alle bladene på end at skulle forsøge at fjerne bladene på anden vis.

      1. Jeg tænker ikke den er rottesikker – rotter kan komme ind af de huller der er i siderne. Men det kan ræven ikke 🙂 Dog holdes rotterne jo væk hvis der ikke er mad der frister. Jeg har ikke haft nogle rotter i min Omlet gård 🙂

        De har det som blommer i et æg, de søde damer.

    1. Ja, vi arbejder videre med en ydre, endnu større indhegning, uden tag. Det kan måske blive endnu et fælles projekt – for det er nemlig så hyggeligt at være flere om sådan nogle ting 🙂
      God weekend til dig, Anette, du skal nok forberede lysaftener, kan jeg tænke mig 🙂
      Kærlig hilsen Nana

  6. Hold nu op Nana. Sikke en stor hønsegår. Ikke nogle tvivl om at jeres høns har det ufatteligt godt.
    Ja endelig ikke få flere før det er samtidig. Det har vi prøvet og høns er jo kannibaler. Så de måtte skilles igen.
    Puha det var grimt.
    Jeg glæder mig til vi atter skal have høns. Men tror ikke det bliver før foråret.

    God weekend
    Klem

    Charlotte

    1. Nej, ligeså søde høns kan være, kan de også være virkelig væmmelige ved hinanden når hakkeordenen skal på plads. (Lidt ligesom mennesker).
      Jeg kan godt forstå du glæder dig! Foråret er sikkert også en bedre tid at få høns på. Der kommer i hvert fald flere æg 🙂
      Tak, Charlotte og god weekend til dig og dine!
      Knus

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.