Vores stuer i billeder og tekst

Det sker ret ofte at en af jer, søde læsere, spørger om jeg vil vise flere billeder fra vores hjem. Det vil jeg gerne, og nu har vi haft besøg af en fotograf fra firmaet Esoft som har taget billeder hjemme os os. De skal egentlig bruges i anden sammenhæng (mere om det inden længe), men jeg har fået lov til at vise dem her på bloggen. Jeg vil ikke drukne jer i billeder fra alle rum på én gang, så jeg lader det blive ved billeder af vores stuer.

stuer en suite

Vores hus er stort, og man kunne godt argumentere for at vi kunne klemmes ind på lidt mindre plads. Men lige nu nyder vi de mange rum, og et ønske jeg har næret i mange år – at have tre stuer en suite – er blevet opfyldt. Jeg synes det er så pænt når man kan se gennem flere stuer på én gang.

Den største stue har vi indrettet med reoler til de fleste af vores bøger. Det er i denne stue jeg sidder når jeg blogger. Jeg har faktisk et arbejdsværelse, og her sad jeg og passede mit job hjemmefra indtil jeg holdt op med at gå på arbejde. Men jeg bliver svimmel af at sidde lige op og ned på en kontorstol og har det meget bedre i sofaen. Her er også plads til to westier.

bibliotek

Mit arbejdsværelse kan skimtes til venstre i billedet herunder.

stor stue

Stuen i midten har udgang til terrassen. Lædersofaen er Olgas. Hun må ellers ikke komme i møblerne, men i denne sofa er collier tilladt.

stue nordisk stil

Spisestuen ligger i åben forbindelse med forstuen. Ja, og det er jo faktisk en stue mere. Den giver en dejlig fornemmelse af lys og luft når man kommer ind i huset. Min datter sidder ved skrivebordet og arbejder når hun af og til bor her i nogle dage. Det er så hyggeligt at have hende siddende der midt i huset. I spisestuen er der plads til vores lange spisebord. Jeg elsker tanken om at der kan sidde mange omkring bordet. I virkeligheden har jeg sjældent overskud til at invitere mange mennesker, men jeg glæder mig over at have muligheden.

spisestue

På 1. sal er reposen så stor at den også fungerer som en slags stue.

repos

Vi er glade for lys, og huset her er meget lyst. Vi har indrettet med naturfarver. Jeg kan vældig godt lide farverige hjem, men jeg duer ikke til at bo i alt for farvede omgivelser. Hver gang jeg har forsøgt mig med farver i mit eget hjem, er jeg blevet træt i øjnene af det. Og så er jeg vendt tilbage til nordiske sand- og jordfarver.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Måske vil du også læse:

22 meninger om “Vores stuer i billeder og tekst”

  1. Godaften Nana og tak for kig til jeres utrolig smukke hjem. Hvor er det stilfuldt og ikke så overfyldt som man ser i mange hjem. Jeg er vild med det!
    Kh Grethe

  2. Kære Nana. Jeg følger trop med de andre, det er et virkeligt smukt hjem I har jer. Skønne rum med et dejligt lysindfald og så kan du altså noget med indretning. Tak fordi vi måtte kigge indenfor.

    1. Kære Mette.
      Ja, her er nemlig et dejligt lysindfald, og det var noget af det vi faldt for da vi købte huset. Tak for dine pæne ord! – Og selv tak 🙂
      Kh Nana

  3. Hej Nana
    Tak fordi du viste os jeres smukke hjem, jeg er en af dem, som gerne ville se det. Det ser virkelig godt ud, men jeg er nu glad for, at jeg ikke har så meget plads. Der er meget at gøre rent. Jeg forstår godt, at du er glad for det, det er virkelig flot. Du skriver, at du godt kan lide farver, men ikke kan holde det ud ret længe, det ville nu også have været synd med mange farver i de pæne stuer.
    Kh Lisbeth

    1. Hej Lisbeth.
      Selv tak 🙂 Der er altså nogle mennesker der kan indrette så smukt med en masse farver. Jeg holder meget af sådan en engelsk landstil i stærke farver – men altså kun hvis jeg er på besøg eller ser det på billeder …
      Kh Nana

  4. God morgen Nana
    Hvor bor i SMUKT, og meget meget sanselig-lækkert. Jeg er total vild med jeres bibliotek, jeg kan altså godt forstå det er der du sidder og skriver på bloggen. Totalt inspirerende med alle de ord omkring sig.
    Og den med farver, jeg er ved at male i kraftige/dybe farver, dog ikke hele rum, men blot enkelte vægge;-)
    Tak for de smukke kig
    Kærlig hilsen og god dag
    Anette

    1. Godmorgen, Anette!
      Tak!
      Kraftige, dybe farver er nemlig så smukke, og jeg tænker på dig som én der kan noget med farver (og er lidt misundelig ;-)). Det kan være du viser frem på bloggen når du er færdig …?
      Jeg ønsker også dig en god dag, søde Anette!
      Kh Nana

  5. Smukt, lyst og luftigt. Jeg kan også selv bedst lide en enkel indretning i neutrale farver. En smuk buket blomster er farvepift nok for mig og kommer virkelig til sin ret, når omgivelserne ikke “larmer” for meget.

    1. Ja, vi er skandinaver 🙂 Jeg tror at det med smag i indretning i nogen grad hænger sammen med klima og omgivelser, og vores natur er også afdæmpet og “luftig”.
      Til lykke med fødselsdagen, Randi! Jeg håber du får en dejlig dag med masser af forkælelse!
      Kh Nana

  6. I bor smukt Nana, lækre store og lyse rum – du kan det med det æstetiske! Jeg er benovet over at du kan holde det så enkelt indrettet i betragtning af at du har haft en butik med mange lækre sager i 🙂
    Jeg kan ikke selv lade være med at pynte med ting i små opstillinger og magasiner og bøger ligger ofte i stabler fordi jeg har gang i dem og så er der de ting som kommer med posten…….. gid jeg havde din ordenssans!
    Stuer en suite er så smukt, dejligt at du fik din drøm opfyldt:-)

    1. Tak, Lisbeth!
      Jeg kan faktisk godt lide at der ikke ligger så meget fremme, men nu havde vi altså også ryddet op fordi der kom fotograf 🙂 Og så roder jeg i øvrigt i skufferne. Når bare jeg ikke kan se det, generer rodet mig ikke 😉

    1. Ja, sådan nogle billeder taget af en professionel fotograf får altså et lidt andet skær end dem jeg selv går og tager. Og forklaring følger 🙂

  7. Tusind tak for et blik ind i jeres smukke hjem.
    tror nu min lejlighed kan være i jeres stuer, men gad også godt havde sådanne stuer ensuit. Bare dejligt med et bibliotek, har siden jeg så “skønheden og udyret” set gaven med biblioteket som den ultimative romantiske gave… I dag ville jeg dog gerne mix med et atalier.
    Spænende hvad billederne skal bruges til.

    1. Selv tak 🙂 Jeg har selv boet i meget, meget mindre huse end vi gør lige nu, og jeg synes at små hjem og store hjem har hver deres charme 🙂

  8. Hvor er det nogle smukke og dejlige stuer i har fået. Der er både lys og luft og meget hyggeligt. Jeg kan godt lide at der er plads til dyrene.
    Jeg er spændt på hvad du har gang i, hvad billederne skal bruges til.

    Rigtig god weekend.
    Kærlig hilsen Anette

Tak for din kommentar