Vores katte

Jeg opdagede forleden at den indlægskategori jeg har kaldt “Kattene” var uden indhold. Den fejl råder jeg bod på med dette indlæg hvor jeg vil præsentere to vigtige beboere her på Vadekærgård: Rosa og Pelle. De af jer der har fulgt min gamle blog, kan måske huske vores to katte. De er her endnu, og de har fundet sig til rette på landet.

to katte

Pelle og Rosa er købt for at være Maine Coon katte. Det er de så ikke. Men lidt Maine Coon skal der nu nok være i dem. De er også købt for at være søskende, og det er de måske, men de er meget forskellige.

Pelle elsker mennesker og hunde. Når jeg er i haven, er vi altid fem der er i haven: De tre hunde, Pelle og mig.

grå langhårskat

Når vi er inde, ligger han enten på sofaryggen og holder på min skulder med sin pote eller han ligger arm i arm med Olga eller Asta. Bella synes katte er klamme, og hun flytter sig hvis Pelle kommer hen til hende.

som hund og kat

Rosa er lille, spinkel, yndig og sky. Hun har den lækreste hvide mave man kan forestille sig og de fineste lyserøde trædepuder. Hun er næsten altid inden døre, og hun undgår de fleste mennesker og alle hunde. Hun er til gengæld meget glad for den håndfuld mennesker hun har udvalgt som værdige til at være hendes venner.

sort og hvid kat

Jeg har ofte hørt folk omtale sig selv som enten hundemenneske eller kattemenneske. Jeg er et udpræget hunde-og-kattemenneske. Jeg trives bedst med et par stykker af hver i huset. Jeg sidder og skriver dette indlæg med to westier i sofaen, Pelle på sofaens ryg med en pote på min skulder og Olga på gulvet, ved mine fødder. Sådan – omgivet af mine dyr – har jeg det bedst.

Måske vil du også læse:

20 meninger om “Vores katte”

  1. Hvor er de dog fine, dine katte 🙂 Du er et dyre mennesker 🙂 Vi behøver vel ikke at vælge det ene frem for det andet, vi kan være det hele 🙂

  2. Vores kat har også det fineste kaninpels på maven – som vi absolut ikke må røre ved. Vi har desværre ingen hund (siger jeg) for vores kat er noget af det mest intolerante man kan forestille sig – men sjov og charmerende 🙂

    1. Ja, Rosas pels er også kaninfin på maven 🙂 – og vi, de udvalgte, må gerne ae hende – også på maven, men Pelles mave er no-go.
      Det er nu min erfaring at man sagtens kan indføre en hundehvalp i en kats liv – men jeg kan godt fornemme at jeres kat ikke er enig i dén betragtning 😉

  3. Hvor ser jeres katte dejlige ud Nana.
    Jeg er sådan et allergi menneske som helst ikke skal være i nærheden af en kat. Eller det kan jeg godt men så kan jeg med sikkerhed ikke se noget de næste 5 timer.
    Så her er kat helt udelukket.
    Så jeg er nok et hundemenneske:))))))))

    Rigtig skøn dag

    Charlotte

    1. Allergi er noget træls noget! Jeg kan faktisk heller ikke tåle katte … men jeg er ikke så hårdt ramt som du er, og det er blevet bedre med årene. Jeg skal bare ikke kæle med en kat og klø mig i øjnene bagefter 🙂
      Jeg ønsker også dig en dejlig dag, Charlotte!

  4. Jeg er vild med den måde jeres dyr kan være sammen på, vores to ville aldrig kunne ligge ved hinanden. Tror også der er Maine Coon i vores Henning(han er fra et kuld med alm huskatte) og hans adfærd er markant anderledes end en huskat-minder nok mere om hund;-))
    Ha en god dag

    PS du har ret ifh til tidligere indlæg, jeg forvekslede bloomit med bloomon

    1. Ja, jeg tror også at Henning og Pelle må være samme slags blanding. Pelle er også ret hundeagtig; det er måske derfor han kommer så godt ud af det med hundene 🙂
      Vores Bella gider altså heller ikke det-dér med katte. Det tror jeg godt hun og Santa kan blive enige om er en uskik 😉
      Jamen, navnene Bloomit og Bloomon minder da godt nok også om hinanden!
      Hav en god onsdag, Anette!

  5. Jeg elsker, når der er billeder af dine søde/smukke dyr på bloggen. Jeg er udpræget kattemenneske (har selv en af samme “race” som Pelle og Rosa), men jeg er også stor fan af dine hunde. Især Olga kan jeg ikke stå for. Jeg synes, hun har sådan et roligt udtryk, og at hun er en af de smukkeste hunde, jeg nogensinde har set.

    1. Tak, Helle; det er godt at vide at du kan lide mine dyrebilleder – som der jo er en del af. Den lidt blandede katterace er alletiders, ikke?! 🙂 Det er sjovt at du siger at Olga har et roligt udtryk, og det er vist rigtigt, men i virkeligheden er hun altså ikke den roligste hund jeg har kendt. Hun mister ret hurtigt overblikket og er meget letpåvirkelig. Men hun er sød – og jeg synes også hun er meget smuk.

Tak for din kommentar