Vintergækker. Om skønheden i det små

Vintergækker er nogle små blomster som man godt kan komme til at overse i farten.

anne flohr

Men får man først øje på dem, bliver man så glad. De er yndige, lette og med blomster så hvide som sne. Deres stilke og blade er slanke og grågrønne. De dufter af forår. De vokser i flok, så selv om de hver for sig er små, fylder de en del.

vintergækker

Det er med vintergækker som med så meget andet: Selv om de ved første øjekast er undselige, kan de godt være til stor glæde. Det gælder bare om at sænke farten og få øje på dem.

vintergækker

Jeg er ikke altid god til at sænke farten, men jeg har øje for blomster på min vej. Og jeg går ikke forbi en skrænt fuld af vintergækker uden at stoppe op og nyde synet.

vintergækker

Og selv om det er nogle dage siden jeg stoppede op og nød vintergækkerne som de stod der på skrænten i solskin, har jeg stadig glæde af dem, for jeg plukkede en buket.

vintergækbuket

Og nu står der tre små vaser med vintergækker på mit bord.  De spreder skønhed og forårsduft i stuen.

vintergækker i vaser

 

15 meninger om “Vintergækker. Om skønheden i det små”

  1. Du har helt ret – vintergækker overses let med deres hvide farve. Men de er yndefulde, og hvis man ser op i blomsten er de ofte aldeles smukke i tegningerne.
    Dejlige buketter, du har lavet.
    Kh Lisbeth

    1. Jeg havde engang et lille spejlfad (gad vide hvad der er blevet af det?), og det virkede så fint at stille en buket vintergækker på det, så man kunne se deres ansigter spejle sig.
      Det er skønt når man kan finde buketter lige uden for døren -)
      Kh Nana

  2. Tak for de smukke billeder af de fine små vintergækker. Jeg nyder dem ekstra meget, for her er de slet ikke så langt. Men jeg glææææder mig til at sætte små vaser frem som du
    Rigtig god weekend

    Knus Lone

  3. Vintergækker er en af mine (mange) yndlingsblomster. Så fine og yndige og så gavmilde at de giver os glæde lige nu hvor vi har allermest rug for det. Også på det mere filosofiske plan har du ret. Det er i de små ting vi finder allermest glæde.

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.