Vi indtager vores område

vores område
Nu føles det som vores

De seneste dage har vi været ude hele dagen. Vi indtager vores område. Det er først nu – efter at vi har boet her i snart to år – at jeg føler, at de 2 hektar, der fulgte med Ravnegård, virkelig er vores.

Hegnslykke

Der er flere grunde til, at det endelig føles som mit. For det første er det helt fantastisk, at vi har fået hegn omkring hele grunden. Før vi fik hegn, blev den ene ofte inde for at være sammen med hundene, eller vi tog hundene med ud og holdt os til forhave og gårdsplads, som var indhegnede. Nu går vi bare ud alle fem, og så er vi ude, indtil vi ikke gider være ude længere. Jeg tror, at det er omkring 20 gange om dagen, jeg siger Hvor er det altså fantastisk, at vi har fået sat det hegn op! Og jeg tænker det mindst dobbelt så ofte. Det er helt vidunderligt. Simpelt hen. Og hundene siger det samme.

Hunde er bare bedst bag hegn … Her kikker de ind til ænderne, som gik bag dette midlertidige hegn, indtil de fik finere forhold.
Tid

En anden årsag til, at vi er mere derude, er, at vi har fået mere tid. Det første år, vi boede her, gik med at renovere hovedhuset. Og hele havesæsonen sidste år tilbragte jeg i min stort anlagte skærehave. Der var ikke mange minutter til overs til andre haveprojekter.

Men nu har vi pludselig både hegn og tid. Og vi nyder i den grad at lære det hele at kende, og ikke mindst nyder vi, at vi kan begynde at præge det. Det er ikke fordi, vi har udrettet så forfærdeligt meget, men vi udfører løbende små opgaver, som faktisk fører ret store forandringer med sig.

Et kommende yndlingsopholdssted

Området, hvor der før var en mødding og en ridebane, er ved at blive forvandlet til noget, der godt kunne blive et yndlingsopholdssted. Vi er så glade for at vi har flyttet hønsene herom, hvor vi ser dem hele tiden. Vi er også vældig glade for at vi allerede det første efterår satte hækplanter ud mod vejen. Hækken vil forhåbentlig skyde så meget i løbet af sommeren, at vi får en fornemmelse af privatliv.

Vi er også glade for vores syrenhæk ind til naboen. Det kommer til at vare nogle år, før den er mandshøj, men den er der, og den er begyndt at ligne en lille syrenhæk.

Et par af de livskraftige syrener, vi plantede i efteråret ’18. De skal nok snart blive til en stor, stærk hæk, som kan skærme mod naboen hele sommeren , og som i det sene forår vil fortrylle omgivelserne med smukke blomster og skøn duft.
Højbede i jern

I dag har vi sat et par højbede op derude. Vi købte dem lige da vi var flyttet ind, men vi har ikke haft tid og overskud til at sætte dem rigtigt op før nu. Men nu står de fint, ikke så langt fra hønsegården. Snart skal der muld og hestemøg i dem, og så vil jeg sætte rabarber og asparges, jeg vil købe et par courgetteplanter og så nogle rækker salat.

vores område
I dag fik vi endelig samlet højbedene. Der mangler kun et enkelt hjørne (yderst til højre), som jeg ikke kan huske, hvor jeg har lagt … Bedene er fra Zinkbakken [reklamelink]. Jeg ønsker mig nogle flere, for jeg elsker overskueligheden og sneglekanterne, når jeg skal dyrke grøntsager.
Fremtidig udvidelse

Det er tanken at udvide området. Vi vil plante frugttræer og bærbuske og supplere med nogle flere højbede til grøntsager, så at vi får en stor, ekstensivt dyrket køkkenhave. Forleden satte jeg to mirabeltræer i det, der skal danne udkanten af området.

vores område
Mirabeltræerne stod i kvashegnet, som vi har opgivet at vedligeholde. Det ene plantede jeg i et af adskillige spor efter fastkørte maskiner, vi lægger græs til. Så var hullet ligesom gravet …
Vores nye georginehave

Lidt længere ude på grunden, der hvor jeg havde størstedelen af min skærehave sidste år, er jeg gået i gang med at gøre klar til georginer. Jeg har fjernet pallerammerne fra sidste års højbede, men jorden fra rammerne ligger der stadig. Nu går jeg og omarrangerer lidt, så der opstår nogle lange jordhøje, som skal agere georginebede. Det er jo ikke rigtige højbede, for de er ikke rammet ind, men lige nu ser det ud til at komme til at fungere. Og det er uendeligt meget nemmere end at skulle til at grave bede ud.

vores område
Jeg har ingen billeder af skærehaven i sin helhed. Den var simpelt hen for stor til at kunne rummes i ét foto. Men det er denne del af området, som vi planlægger at genbruge i år.

Sidste sommer købte vi 50 meter kastanjehegn, som vi havde diverse planer med. De fleste af de planer er for længst gået i vasken. Til gengæld har vi tænkt, at vi vil bruge en stor del af hegnet omkring georginebedene, så vi får en lille, lukket georginehave. Det bliver godt, tror jeg.

køkkenhave
Et billede fra vores meget vellykkede køkkenhave på Vadekærgård. Den var indhegnet af kastanjehegn og 400 m2 stor. Georginehaven på Ravnegård bliver ca. halvt så stor. Jeg får da helt sommerfugle i maven ved tanken om, hvor fint det kan blive.

Under alle omstændigheder elsker jeg at nusse rundt derude i haven. Og jeg er helt vild med, at det begynder at ligne vores sted. – Også når vi går udenfor hovedhuset.

10 meninger om “Vi indtager vores område”

  1. Härlig kvällsläsning, jag sitter i fåtöljen här hemma med ett glas vitt och läser ditt fina inlägg :). Så jättebra att ni fått hägna in trägården, det känns mycket tryggare för hundarna. Så fint med en syrenhäck. Tänk så fina buketter du kan plocka om du vill.
    Jag har inte beställt några dahlior i vår, och jag vet inte om mina vinterförvarade överlevt. Så det kan bli en sommar utan dahlior i år. Det får gå det också:).
    Ha en fin kväll
    Kram Maria

    1. Man kan ikke nå det hele, og man kan heldigvis have en fin sommer uden dahlia 🙂 Vi boede på et tidspunkt et sted med så mange dræbersnegle, at jeg helt opgav at have dahlia. Det gik jo fint alligevel 🙂
      God søndag til dig og dine, Maria!
      Knus fra Nana

  2. Dejligt at læse, at I nu er ved at indtage jeres område, men det bedste er at have hundene hegnet ind, det er så dejligt bare at kunne tage dem med ud, det nyder vi også.
    God søndag
    Kh Lisbeth

    1. Ja, det giver altså en stor frihed, at hundene bare er med, uden at man skal gå og tælle dem hele tiden 🙂
      Tak, Lisbeth! – Og god søndag til jer på Samsø!
      Kh Nana

  3. I kan godt glæde jer til at syrenerne for alvor bliver høje, frodige og tætte. Det er også en af de slags hække vi har her i naturhaven, og vel nok en af mine absolutte favoritter. Nok nogenlunde på højde med brombærbuskene. Det er simpelthen en fryd når de springer ud. Duften er allestedsnærværende, og det gør slet ikke noget. For den er sød og frisk.

    Det er alt i alt nogle spændende projekter i har gang i. Og så er noget af det jeg bedst kan lide ved dine indlæg i øvrigt at se hundene. Så meget mere med dem ønskes også. 🙂

    Må du have en god aften til vi kommenteres ved igen.

    1. Syrenhække er noget af det bedste! At køre hen over Sydfyn, når syrenerne blomstrer er en af mine yndlingsting. De har syrenhække allevegne. Suuuk! Vi har heldigvis også nogle fuldvoksne af slagsen.
      Tak for dine ord om hundene. Noget af det, jeg allerhelst skriver om, er faktisk vores hunde, og det glæder mig, at du gider at se billeder af dem 🙂

    1. Ja, hundene elsker det! Olgas måde at indtage området på er, at hun drøner rundt med løftet hale og leger politibetjent. Hun jager fugle væk, gør ad cykler på vejen (for de er ikke så skræmmende, når de er på den anden side af et hegn). Hun svarer igen, når naboens hund gør, og hun opfører sig i det hele taget, som om hun ejer det hele. Vi arbejder med at lægge en dæmper på hende 🙂
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.