Vi har solgt Vadekærgård
Efter mange overvejelser har vi solgt Vadekærgård. De nye ejere overtager gården d. 1/6. Jeg ved de glæder sig, og det er godt at vide. Vi glæder os også. Vi glæder os til at finde vores næste hjem.

At sælge eller ikke sælge
Hvis du har fulgt min blog i et stykke tid, vil du vide at vi sidste vinter satte vores gård til salg, og at vi trak den af markedet igen. Og det var en lettelse at slippe salgsplanerne og bare bo her. Vi nød foråret og sommeren på Vadekærgård. Men der var noget der ikke føltes helt rigtigt. Og da vi endelig blev klar over hvad det var, satte vi gården til salg igen.

Rammerne og det man sætter i dem
Med Vadekærgård har vi haft vi nogle fantastiske rammer, men rammerne har krævet så meget arbejde at der ikke har været kræfter til at fylde dem ud med indhold. Vi vil gerne have tid til flere gæster, tid til flere små udflugter og tid til at læse en hel bog en gang imellem.

Afstanden
Da vi flyttede herned, var vi forblændede af stedet. Af selve gården, men også af området som er så smukt. Og vi tænkte at den afstand der opstod til alle dem vi holder af, ikke for alvor ville betyde noget. Men det ER besværligt når mine unger skal rejse langt med toget for at komme herned, det er besværligt at besøge gode venner i Nordsjælland, og det er besværligt når jeg tager afsted for at møde mine veninder i København. Vi har haft besøg, og vi har været på besøg. Det har bare været besværligt. Og vi gider ikke at det skal være så besværligt.

Stadig på landet – blot i Nordsjælland
Jeg vil stadig skrive om mit landliv. I nogen tid endnu her på gården, og siden fra vores nye hjem i Nordsjælland hvor følelsen af at være hjemme forhåbentlig for alvor rammer os. Vi har ikke fundet vores hjem endnu. Det er svært at finde, men vi tror på at det ligger et sted. Oppe i Nordsjælland, ude på landet hvor der er helt stille. Et pænt hus omgivet af en smuk have. Og når det dukker op, er vi klar.

Notar ejendomsmægleren
Jeg vil benytte lejligheden til at anbefale Morten Hovmand fra Notar ejendomsmægleren. Han er grundig, vidende, seriøs og arbejdsom. Vi sætter stor pris på det arbejde han har udført for os.

Billederne er fra ejendomsmæglerannoncen.
Kæreste Nana
du må altså virkelig undskylde min kommentar på Facebook, men blev simpelthen så overrasket.
Når jeg nu læser dit indlæg, kan jeg rigtig godt forstå dig og din mand. Men jeg har bare haft fornemmelsen af at I var så glade for at have trukket det tilbage, sidst I ville sælge.
Men nogen gange er det rigtigt at følge sin første beslutning.
Jeg var midt i at lave et blogindlæg men var nødt til at kommentere på dit hihi.
Jeg ønsker jer al mulig held med at finde lige præcis det, der får jer til at føle jer RIGTIGT hjemme <3
Knus Lone
Søde Lone.
Din kommentar på FB er helt i orden 🙂 Vi VAR også glade da vi trak huset af markedet sidste vinter, men vi har måttet erkende at det vokser os over hovedet. Vi går og holder hus og have hele tiden, og vi vil altså hellere se nogle mennesker engang imellem.
Tak! Vi har brug for noget held til at finde vores næste sted. Det må meget gerne være det helt rigtige 🙂
Knus
Tillykke med salget! Selvom jeg blev overrasket, så forstår jeg det udmærket. Der er så meget vedligehold med så mange bygninger og sådan en grund – det stiller krav til både tid, overskud og kræfter. Det bliver spændende at følge jer til jeres næste hus – jeg håber, I finder det helt rigtige! Pøj pøj!
Tak, søde Frede! Jeg forstår godt du blev overrasket. Vi har også vaklet meget, for her ER jo så skønt. Men nu hvor huset er solgt, er det en lettelse. Vi skal have tid til andet end hus og have (selv om hus og have er sjovt 🙂 )
Tak!
Kh Nana
Dette var overraskende, men jeg skjønner godt at det blei arbeid, mye arbeid, å holde en slik stor gård og særlig når man vil gjøre det ordentlig. Alt til sin tid og lykke til med jakten på et nytt vakkert hjem. Home is where the hart is, sies det.
Klem fra Ingrid på http://www.ingridtunheim.no
Vi har også været i tvivl i lang tid. For her er så fint på Vadekærgård, men vi savner tid til andre ting end hus og have, og vi savner at være tæt på “vores ” mennesker. Og jeg tænker at det at vi savner at omgive os med mennesker vi holder af, måske for os er et udtryk for at “home is where the heart is” 🙂
Knus
Hej Nana
Ja det var godt nok overraskende, jeg troede også, at når I trak det tilbage sidste år, så var det fordi I ville blive der.
Men jeg forstår godt, at I synes, det var langt væk fra venner og ikke mindst børn, det kender jeg jo. Og hvem ved, måske kommer der inden så længe børnebørn, så er det rart at være tættere på.
Tillykke med handlen, jeg er spændt på, hvad næste station byder på for jer. Held og lykke med at finde det helt rigtige.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth.
Jamen, vi troede også selv at vi ville blive her 🙂 Men vi kunne bare mærke som tiden gik at vi blev trætte. Og da vi fik muligheden for at sælge til nogle søde mennesker der sætter pris på alt det vi har lavet, var det en lettelse at kunne sende Vadekærgårdbolden videre til dem 🙂
Tusind tak, Lisbeth! Vi har brug for held og lykke når vi skal finde det næste sted 🙂
Kh Nana
Ja det har I, men det skal nok gå. Måske får I tid til en tur til Samsø senere på året, men først skal der flyttes.
Kh Lisbeth
Vi har lovet og selv og hinanden at vi ikke skal flytte og indrette hele sommeren. Der skal også være tid til andet. Og det måtte gerne være en tur til Samsø 🙂
Det lyder godt, I er velkomne 🙂
Livet står aldrig stille og man skal gøre det der føles rigtigt.
Jeg ønsker jer held og lykke med at finde jeres næste drømmehus
Knus Vibeke
Kloge ord, Vibeke!
Tak, vi suger alt det held og al den lykke til os vi kan komme i nærheden af. Vi håber sådan at vi finder ordentligt hjem lige om et øjeblik.
Knus fra Nana
Jeg håber, at I finder den plet på landkortet – og det hjem – der er lige det rigtige for jer. Rigtig god jagt 🙂
Tak skal du have, Randi! Vi håber også at det lykkes 🙂
Så spændende Nana, jeg glæder mig til at følge med når I skal på husjagt 🙂
Jeg skal nok fortælle om det, Pia 🙂 Jeg håber at det bliver underholdende og at det ender godt 😉
Jag blev också överraskad:). Jag förstår er så väl, vi gjorde ju samma resa förra våren med att sälja huset och flytta till lägenhet. Och det är ett stort beslut, men man måste ju våga göra det som känns rätt.
Jag önskar er all lycka på färden mot att hitta ert nya fina hus.
Kram Maria
Jamen, vi er næsten selv lidt overraskede, så jeg forstår godt at I andre bliver det 🙂 Det er en stor beslutning, og vi har været længe om at tage den for alvor. Jeg synes sådan nogle beslutninger var nemmere at tage da vi var yngre …
Jeg har jo fulgt jeres beslutning, jeres hussalg lejlighedskøb og nu også jeres byggeri, og det er inspirerende.
Tak, søde Maria!
Knus
Kære Nana
Der tog i godt nok fusen på os. Sikke en overraskelse ☺ Stort tillykke med salget. Må sige at i sælger af alle de rigtige grunde, Og jeg er sikker på at i nok snart skal finde hjem igen.
Knus Heike
Kære Heike.
Ja, vi har næsten taget fusen på os selv 😉 Salget er gået hurtigt og smertefrit, og nu skal vi “bare” finde et andet sted. Tak for dine søde, kloge ord!
Knus fra Nana
Sikke en overraskelse, måtte lige læse en ekstra gang. Tillykke med salget, er sikker på det er det rigtige for jer. Det er et stort arbejde med så stor en grund og alle de bygninger, der er ikke noget der passer sig selv. I skal nok finde det helt rigtige sted der passer meget bedre til jer.
Kærlig hilsen Anette
Tak, Anette! Ja, selv om vi på mange måder er glade for gården, har vi bare måttet indse at det bliver for meget arbejde for os. Men vi skal helt sikkert blive på landet, for det er vi blevet bidt af 🙂 Jeg håber du får ret i at vi finder det helt rigtige sted!
Kærlig hilsen Nana
Kære Nana
Sikken en overraskelse, men hjerteligt tillykke med salget og ikke mindst tillykke med beslutningen. Den har været svær, kan jeg forstå, for det er et dejligt sted I har, men det skal jo også fungere i hverdagen med jeres behov for venner, familie og adgang til oplevelser. Nu ved I det til næste gang (nogen erkendelse er dyrere end anden, jeg har selv boet mange steder), så jeg er sikker på, I finder et godt sted, der passer jer på alle måder. Der er så mange dejlige steder og smuk natur i nordsjælland. Det bliver spændende at følge dig.
Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med det hele.
Kærlig hilsen Lisbeth
Tusind tak, Lisbeth! Ja, det har været en svær beslutning denne gang. Nok især fordi vi havde håbet at Vadekærgård skulle være vores sted i lang tid … Men, du har ret, vi er blevet klogere, og rigere på erfaring 🙂
Jeg takker for dine gode ønsker som jeg vil tage med på boligjagt!
Kærlig hilsen Nana
Stort tillykke med salget og valget:-)
Jeg ved det har været svært for bor selv på den skønneste gård.
Jeg håber I finder et smukt hus og have og kommer tættere på jeres kære i det nordsjællandske:-)
Tak skal du have, Tina! Hold da op, ja, vi har været længe om at træffe den beslutning, og vi få aldrig så smuk en gård som denne, men vi trænger altså sådan til at komme tættere på alle dem vi kender, og vi trænger til en arbejdspause 🙂
Kære Nana. Et stort tillykke med salget, som også var en stor overraskelse for mig. Godt at I har lyttet til mavefornemmelsen og handlet derefter og dem der overtager, de får et super dejligt hjem og omgivelser. Jeg krydser nu alt hvad jeg kan for at I snart finder det perfekte hus – og skøn lille have – i de rigtige omgivelser tæt på børn og venner. Rigtig god dag til dig. Knus Mette
Kære Mette.
Tusind tak! Jeg forstår godt at du – og mange andre (ikke kun her på bloggen) – er blevet overraskede, for vi har jo vaklet noget undervejs. Gården BLEV bare for meget, og der ER bare for meget transport involveret når vi skal mødes med familie og venner. Så nu vil vi prøve at få lidt mere tid til bare at være i verden 🙂
God dag til dig!
Knus fra Nana
Hej Nana
Stort TILLYKKE med salget, og at det er gået så let(salgsmæssigt), sikke en lettelse.
Rigtig meget held og lykke med at finde JERES-STED.
Nogle gange må man bare ændre beslutninger, for at prøve hvordan det føles og er. Hatten af for jer, i er både modige og inspirerende – at gå efter drømmen, sådan!
Ha den mest fantastiske dag
Knus Anette
PS forstår jer til fulde, måske du husker vi selv har haft sådan et kæmpe sted:-)
Tusind tak, Anette! Ja, det er altså en lettelse.
Jeg har det meget ofte sådan at jeg er nødt til at tage en beslutning for at vide hvordan den føles. Jeg er SÅ dårlig til at tænke mig til hvad jeg skal gøre. Det kan være lidt upraktisk. Jeg er glad for at du forstå hvordan det er. – Både det med at ændre beslutning og det med at bo på et kæmpe sted der ligesom suger én til sig, så man ikke kan se se udover stedet.
Tak for din kommentar, og dejlig dag til dig, Anette!
Knus
Kære Nana, jeg blev meget overrasket, men forstår godt jeres beslutning. Held og lykke med at finde jeres drømmested her i Nordsjælland. Kh Gitte
Kære Gitte.
Jamen, vi er næsten lidt overraskede selv, for her ER jo dejligt, og vi har vaklet undervejs. Men nu føles det altså som frihed. Og vi kan måske mødes på Liseleje strand til sommer 🙂
Kh Nana
Åh, det ville være så dejligt at mødes på Liseleje strand til sommer <3 Er spændt på, hvor I slår jer ned.
Hellere prøve noget og finde ud af, det ikke går, end at drømme frustreret om det hele livet. Vadekærgård er dejlig, men I har jo faktisk ikke brug for alle de udbygninger. I kan sagtens have ænder et mindre sted med et andeskur, og hvis I finder noget i nærheden af god natur, er der masser af muligheder for at gå gode hundeture – også uden selv at skulle passe hele arealet. Men er Nordsjælland ikke meget, meget dyrt? Nå, det går vel, hvis det er noget mindre, I kigger efter. Held og lykke – jeg glæder mig til at følge husjagten 🙂
Knus og kh til jer begge to, Karen
Tak for dine kloge ord, Karen!
Jo, Nordsjælland er meget, meget dyrt, og det er ærgerligt at det lige er dér jeg ligesom hører hjemme. Men vi har jo boet deroppe før og har lidt penge med, så vi satser på at finde et mindre sted lidt uden for alfarvej som er til at betale.
Tak for dine gode ønsker! Vi samler på dem, for vi vil så gerne finde HJEM 🙂
Knus til dig, søde Karen – også fra Søren
Hej Nana, jeg kan se at vi alle er så overraskede, og det tilslutter jeg mig 🙂 Men når det så er sagt, så kan jeg godt forstå jer og jeg håber I får ligeså dejlig en plet at bo på med mindre arbejde i det daglige det næste sted I slår jer ned.
Mange hilsner
Hej Ulla.
Jeg kan godt forstå at I alle sammen er overraskede. Jeg har jo ikke fortalt på bloggen at vi satte huset til salg. Vi har vaklet så meget at vi trængte til at gå lidt stille med dørene. Nu hvor salget er en realitet, er det skønt at kunne fortælle om det 🙂 Og så håber jeg at jeg snart får et nyt sted at berette om og fra!
Kh Nana
Tillykke med salget Nana. Det er jo dejligt det lykkedes når det er jeres ønske. Håber de nye ejere bliver glad for gården, for den er enormt smuk. Håber også i finder noget guf at bo i.
Smuk dag
Charlotte
Tak, Charlotte! Salget gik heldigvis nemt, og køberne er nogle søde mennesker der kan lide de ting vi har gjort ved gården. Det er en god fornemmelse. Nu skal vi ud at finde noget bo-guf 🙂
Tak og i lige måde!
Kh Nana
Hej Nana. Ja, det var en overraskende overskrift på din mail denne gang, men husker jo så tilbage på en aften, hvor du bare ikke kunne finde ud af dig selv, men da du havde talt noget igennem med din mand, så faldt der ro over dig, mon ikke det havde noget med salget at gøre? Kan godt forstå jer, I er simpel hen blevet forblændet af det dejlige sted og den gamle smukke gård og jeres drøm om en skøn have og livet på landet, som dog også kan blive til ensomhed, når børn og venner er så langt væk. Med så mange store bygninger og græs, som skal holdes, så bliver det nemt arbejde hele tiden, det skal man vist være født til og ikke kunne leve uden ( som f. eks, min mand). Begge vores børn bor jo i København med deres små børn, så vi er tvunget til at rejse derover tit for være sammen med dem, men det er dem, der er flyttet resten har vi her. Håber for jer at I finder et lige så dejligt,men mere overkommeligt sted. Mange solskins hilsner til jer / Ulla fra Milbakhaven
Hej Ulla.
Ja, du har ret i at vi har gjort os mange tanker om salg af gården her, og også om hvor vi nu skal hen. Men nu er der faldet lidt ro på, for gården er solgt, og vi er blevet enige om at vi skal tilbage hvor vi kommer fra 🙂
Det lyder altså smart at du har giftet dig med en mand der bare MÅ klippe græs i lange baner 🙂
I virkeligheden er vi jo aldrig for alvor langt væk fra hinanden her i Danmark, og jeg kan forstå at I ofte tager til København for at være sammen med børn og børnebørn, og jeg tænker at de også nyder at komme hjem til jer.
Tak for dine gode ønsker!
Solskinshilsner tilbage til dig
Tillykke med salget Nana og held og lykke med boligsøgningen. Selvom Vadekærgård er smuk og idyllisk, så forstår jeg jer godt, man skal bo i nærheden af de mennesker man holder af.
Det er noget af en nyhed du breaker her, men hvor var det godt at I denne gang fik et hurtigt salg og dermed kan komme hurtigt videre:-)
Jeg krydser fingre for at I finder det rigtige hjem inden så lang tid:-)
Tak, Lisbeth!
Ja, vi er nærmest selv lidt overraskede, så jeg kan godt forstå at andre også må blive det 🙂
Jeg takker for krydsede fingre; vi har brug for lidt god energi til at finde hjem!
Kh Nana
Hej Nana.
Tillykke med salget af jeres gård. Jeg håber, at I finder et dejligt sted at bo og at din fine blog stadig vil bestå, men selvfølgelig med andre billeder, som ganske sikkert vil blive lige så fine som fra gården.
Kh Lis
Tusind tak, Lis! Uh, det er lidt (næsten lidt FOR) spændende hvor og hvornår vi finder vores næste sted … Men det bliver i hvert fald på landet, så bloggen fortsætter i samme stil, bare fra et andet sted 🙂
Kh Nana
Tillykke med salget!
Det er altid en svær proces at sælge et landsted, så når tingene falder på plads, er det bare en kæmpe lettelse
Jeg glæder mig til at se hvor I slår jer ned….
Selv er vi jo lige flyttet herud på Sandgaarden og stornyder stilheden og roen og vores smukke omgivelser
Tak skal du have!
Ja, det er lidt mere kompliceret at sælge noget når der følger en masse udbygninger og jord og hvad-ved-jeg med. Lige nu oplever vi at det også er lidt sværere at købe noget der er lidt anderledes og ligger ude på landet – for vi skal stadig bo på landet. Vi skal bare liiiige finde det rette sted 🙂 Jeg vidste ikke at I er flyttet ind for nylig. Men jeg kan godt forstå I nyder stilheden, og vi søger også et stille sted 🙂
Py ha en stor og modig beslutning, når man har sådan et skønt sted. Men det hele skal hænge sammen. Livet skal nydes og der skal tankes op på positivkontoen. Så stort tillykke med beslutningen og salget. Og Nordsjælland er skøn og også med mange landlige områder. Ville selv gerne bo i hus midt på Rådhuspladsen, med haven som en lille grøn oase. Elsker byen og især Frederiksberg. Men der er priserne jo helt håbløse. Så haven på Vestegnen værdsættes bestemt. Ikke alle er heldige at have sådan en. Held og lykke på jeres jagt.
Kærlig hilsen Susanne Josephine
Tak, Susanne Josephine!
Jeg kan også godt lide København. Min svigerfar plejede at sige at jeg helst ville bo i et lille bondehus midt på Rådhuspladsen 🙂
Det er lidt vildt at der er så meget forskel på boligpriserne i vores lille land. Vi ville vel kun kunne få en meget lille lejlighed for det vi har solgt gården for 🙂
Tak for dine gode ønsker! Vi har kastet os ud i jagten, og det er ikke så nemt. Nok mest fordi vi er kræsne 😉
God onsdag til dig!
Kærlig hilsen Nana
Tillykke med salget. Jeg ved I finder jeres nye sted, hvor I kommer tættere på alt og jeres kære. Vadekærgård vil I altid have med jer i hjertet, og behøver ikke ærger jer over det uprøvede eventyr, nu er det et nyt eventyr I skal ud på og det bliver skønt….glæder mig til at få lov til at se den nye martrikel… Ser for mig, at du sidder i en god stol med bogen i hånden, ser op og ser din dejlige have, hvor de hvide hortensiaer står i fuldt flor, et eventyr der bliver til virkelighed . Knus Carina
Tusind tak, Carina! Hvor er du sød. Jeg blev helt rørt over din kommentar. Jeg elsker hortensiaer, og noget af det første jeg planter når jeg kommer til et nyt sted er de hvide Annabelle 🙂
Knus fra Nana
Det var godt nok en overraskelse!
Blive spændende at følge med i hvor I flytter hen – og til hvad 🙂
Held og lykke med bolighjagten.
Ja, det kan jeg godt forstå! Beslutningen var længe undervejs, men pludselig gik det hurtigt, og vi er nærmest selv lidt overraskede 🙂
Tak, Esther!