Vi er i Søndagsberlingeren

søndagsberlingeren

Vi har haft den skønneste weekend i Jylland, og jeg glæder mig til at fortælle om den. Der er stof til adskillige blogindlæg i vores Jyllandstur som har været fuld af gode, gæstfri mennesker, charmerende hunde, skønne haver, kønne landskaber og fine Århus.

På vej hjem fra alle disse herligheder åbnede jeg min telefon og blev mødt af adskillige beskeder fra venner og familie om at boligreportagen fra Ravnegård er i Berlingske Tidende i dag.

søndagsberlingeren
Foto: Jan Ove Kristensen. Ja, det er så Søren og mig.

Det betød at vi måtte standse ved den første tankstation og købe avisen, og ganske rigtigt: På forsiden af boligtillægget toner et billede af palmehaven frem.

Efter vi kom hjem, har jeg fundet artiklen på nettet, og her er der faktisk en del flere billeder, end i den trykte avis. Du finder artiklen her.

soveværelse
Foto: Jan Ove Kristensen. Endelig et godt billede af soveværelset. Jeg har selv store problemer med at fotografere i soveværelset hvor lyset altid bliver forkert. (Jeg kan ikke forklare hvorfor sengen er så sjusket redt … ).

En boligreportage i Berlinske Søndag var da en fin afslutning på en skøn weekend.

17 meninger om “Vi er i Søndagsberlingeren”

    1. Tak 🙂 Ja, vi troede egentlig at vi ville få det at vide i forvejen, men det var fint med en lille overraskelse dér midt i Jylland 🙂
      Tak – og god august til dig, Tina!

  1. Meget flot reportage i Berlingske!
    Og så var den ikke bag betalingsmur
    Og så var du og Søren også med på nogen af billederne
    Men hvor var hundene og især Asta?

    1. Tak, Anette! Begge westier er faktisk med på det allerførste billede i onlineudgaven af artiklen (jeg kan ikke lige huske om de også er med på tryk), men Olga er en reserveret type der holder afstand til fotografer og journalister 🙂

    1. Tak, Helle! Et par af hundene er faktisk på det første billede i onlineudgaven af artiklen. Rosa taler aldrig med fremmede (du er den eneste gæst hun nogensinde har kommunikeret med), og Olga holder sig også i baggrunden når der er fremmede 🙂 – Men det er rigtigt hvad Laila skriver herunder: De er kommet med i teksten …

  2. Hundene, og vist nok katten, er i teksten, i reportagen!
    Det er sjovt og utrolig fint at læse den, Nana. Man ser det hele med nye, andre øjne. Og hører jeres fortælling på samme måde.

    Jeg er vild med jeres hvide, lyse look!
    Kommer til at tænke på, at jeg tror, det er Jørn Utzon, der har sagt, at man skal prøve at lade sine ydre rum, ens hjem, afspejle ens indre rum.

    I virkeligheden kan man nok ikke andet, hvis man har muligheden. Men det er fint sagt, synes jeg.

    Gode sommerdage til jer og alle jeres dyr. På gården.
    /Fra Laila

    1. Tak for din søde kommentar, Laila! Hvor er det en smuk tanke at det ydre afspejler det indre. Jeg tror egentlig at jeg kan lide det lyse og enkle fordi der er lidt rodet og af og til lidt halvmørkt inden i mig, så måske stræber man efter at lade det ydre afspejle det indre man ønsker sig …? Jeg ved det ikke, men det er interessant at overveje sammenhængen mellem sind og hjem!

      Tak – og det samme til dig og dine!

      Kh Nana

  3. Fln artikel, Nana – tillykke med den! Glæder mig til at se jer og det skønne hus live i næste uge – og gerne med flere dyr. I må også gerne låde et par edderkopper fra Damstien at pynte op med:)

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.