Varme, lys, mad og taknemmelighed.

Sådan en fredag eftermiddag i november hvor det ligesom aldrig er blevet lyst derude, kan jeg blive så taknemmelig over at jeg bor i et varmt, komfortabelt hus. At jeg kan trykke på en kontakt og tænde lys. Ja, jeg har endda lyskæder der tænder af sig selv og stearinlys nok til 5 familier en hel vinter.

køkkenvindue

Når jeg står i mit varme, lyse, hyggelige køkken, kan jeg blive opfyldt af taknemmelighed over at jeg står netop der – i færd med at lave mad.

lys

Jeg kan blive taknemmelig over at jeg har en masse grøntsager af egen avl. Rigeligt til at jeg kan lave en god suppe.

suppegrøntsager

Det er helt enkle ting, men de er nok værd at være taknemmelig over. Og når jeg sådan en sen novembereftermiddag står i mit køkken og snitter egne grøntsager til suppe, er det lige det jeg er. Taknemmelig.

køkkenbord

Ja, jeg føler mig faktisk lykkelig som jeg står her i varmen og lyset og ser ud på den mørke gårdsplads. Det er en fin indgang til weekenden.

God weekend til dig!

Måske vil du også læse:

16 meninger om “Varme, lys, mad og taknemmelighed.”

  1. Kære Nana.
    Det er så smukt, når taknemmelig rammer en i de mest simple situationer. Vi har meget at være taknemmelig for i vores del af verden.
    Knus Heike

  2. Hei Nana. Ja, vi har uendelig mye å være takknemlig for og det er viktig å reflektere over det fra tid til annen. Jeg tror ikke vi helt skjønner hvor godt vi har det med fred og fordragelighet, mat på bordet, penger i banken, et velfungerende helsesystem osv. Little things, little moments, they aren’t little.

    God helg til deg også.

    Klem fra Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    1. Hej Ingrid.
      Ja, der er virkelig meget at være glad for, og, som du også siger, det kan måske ligne små ting, men i virkeligheden er det jo store, vigtige ting.
      Tak skal du have!
      Knus

  3. Hej Nana.
    Ja, varme, lys og mad er noget at være taknemmelig for. Og når man kan stå og se ud på sin gårdsplads som du kan, kan jeg godt forstå, at du tænker over begrebet taknemmelighed.
    Det er en meget fin blog du har og med mange flotte billeder, både indendørs som udendørs.
    God weekend til dig også.
    Hilsen Lis

    1. Hej Lis.
      Velkommen til min blog! Det glæder mig at du kan lide den! Tusind tak for dine smukke ord om Mit landliv; de gør mig glad 🙂
      Mange hilsner fra Nana

    1. Ja, det er godt engang imellem at få øje på noget af alt det der er at være taknemmelig for.
      Tak, kære Lone, for denne kommentar – og fordi du altid kommenterer så sødt!
      Knus

  4. Ja det er godt at huske på hvor priviligerede vi er 🙂
    At være taknemmelig og tilfreds med sit liv. Det tror jeg er en vigtig ting. At man også husker at glæde sig over de små ting og møder dagen med et smil, så ofte man kan.

    Rigtig god weekend
    Knus Vibeke

    1. Ja, det er jo ikke altid man kan mærke hvor godt det er at have god mad, tag over hovedet og elektricitet, men når man rigtigt tænker efter, er det da ret fantastisk 🙂
      Tak Vibeke – og god søndag til dig og dine!
      Knus

Tak for din kommentar