Vandet stiger i søen

vandet stiger
Der er sket meget

I slutningen af april fik vi gravet en sø. Det kan efter sigende tage lang tid, før sådan en sø er fyldt. Der er da også stadig et stykke vej til, vi har den sø, vi drømmer om, men vandet stiger støt og roligt.

Når man sammenligner det øverste billede, som er fra i går, med billedet herunder, som er fra d. 29. april, kan man i hvert fald se, at der er sket noget. Både med søen og med området bag gården. Der er ryddet op, og nu er hele området dækket af et saftiggrønt græstæppe. Det hele er blevet så meget bedre på vældig kort tid.

udgravning af sø
D. 29. april. Maskinhallen er netop revet ned. Tagspærrene ligger i en bunke på bagpladsen. Entreprenøren er begyndt at grave ud til søen. Den overskydende jord bliver fordelt på området, hvor maskinhallen stod (yderst til højre i billedet).
Søen i maj

I løbet af få dage (fotoet er fra d. 6. maj) så søen sådan ud:

vandet stiger
D. 6. maj. Der er kommet noget vand i søen, men det er ikke så meget, og kanterne er helt nøgne.

Tre uger senere, d. 26. maj, er udtrykket et andet. Vandstanden i søen er steget, og græsset er begyndt at vokse på bagpladsen:

vandet stiger
Sidst i maj, da jeg skrev indlægget om Astas badesø, tog jeg dette billede. Her ser du, hvordan søen er ved at blive lysegrøn på kanten, og du kan også ane, at den er vokset en del, siden jeg fotograferede den d. 6. maj.
Målestenen

Vi har en målesten. I lang tid lå den på søens bred, så nåede vandet op til den, og så steg det, så det dækkede stenen. Nu har vi rykket målestenen, så den igen er fri af vandet. Så kan vi bedre følge, hvor meget vandet stiger.

vandet stiger
I dag har Søren rykket målestenen op af søen og lagt den lige der, hvor vandet stopper. Nu venter vi på, at den bliver dækket igen.

Jeg synes det er vældig spændende at følge søens udvikling, og i perioder er jeg ude at tjekke målestenen flere gange dagligt. Det er lidt optimistisk, men jeg har stor fornøjelse af mine vandstandstjek.

Det er ikke kun vandstanden, der er sjov at følge. Det er også sjovt at se, hvor hurtigt søkanten er blevet fint grøn og blomstrende. I øjeblikket er der en masse pileurt i både hvid og lyserød. Jeg kan vældig godt lide pileurt, og jeg er fascineret af, hvor hurtigt naturen selv dækker den bare jord på allersmukkeste vis.

vandet stiger
Se hvor fint pileurten blomstrer, og se hvordan vores sø begynder at ligne en rigtig sø. Bagest ser du målestenen, som ligger og venter på at blive oversvømmet igen.
Søplaner

Det er planen, at vi til efteråret sætter et par hvidtjørn [reklamelink] i søens nordøstlige ende, hvor de ikke kaster skygge. Det vil pynte med et par hvidtjørn. Træerne vil desuden give siddepladser til de mange fugle, der er tiltrukket af insekterne, som sværmer over vandet.

Det er også planen, at vandet stiger, så søen får en størrelse på omkring 300 m2, og at nøkkeroserne, hvis babyblade man nu kun kan skimte, skal blomstre på en del af vandspejlet. Det er gode planer, synes jeg.

8 meninger om “Vandet stiger i søen”

  1. Kære Nana
    Det er allerede en sø, synes jeg. Lille, men dog en sø, og jeg ser for mig, at du tjekker stenen mange gange om dagen. Det ville jeg nemlig også selv gøre :-)))
    Kh Lisbeth

  2. Hvor bliver det bare skønt. Det ser ud som om, der altid har været en sø der. Jeg kan lige forestille mig, hvordan svalerne flyver lavt ned over vandet. Hvis I sætter lidt pil også, får I måske nattergal? De elsker pilekrat.
    Kh, Karen

    1. Ja, det er ikke så tosset med den lille sø. Nu du siger det, så boede jeg engang et sted med sump og pilekrat lige uden for soveværelsesvinduet, og der var i hvert fald masser af nattergale. – Det blev næsten for meget af det gode 🙂 Men her ville de være i passende afstand fra huset, så det er måske værd at forsøge …

    1. Ja, den idé er ret god, og det er naturen selv, der har givet os den 🙂 Vi tænkte, at når der nu ofte står vand derude, så kan vi ligeså godt gå hele vejen og få en sø ud af det. Det er et spændende projekt!

  3. Egen sø, det er altså luksus! I mange år drømte jeg om en svømmesø som Junkerhaven er specialist i – ikke fordi jeg kan eller kan lide at svømme,men fordi jeg synes at det er så fascinerende at kunne skabe sådan et kredsløb der passer sig selv.
    Det ser sødt og godt ud med pileurt og hvidtjørn bliver også fint! Jeg tænkte på at Hjortetrøst kunne være fint og så “ser” jeg også en smuk stor hængepil ved vandet – jeg er miljøskadet efter 16 års hundeluftning ved Bagsværd sø så du må have mig undskyldt – hahaha!
    HVor er det dejligt at vandet stiger og at Asta ikke altid skal soppe i mudder 🙂

    1. Sjovt, at du nævner hjortetrøst og hængepil, for jeg sidder netop og skriver på et indlæg, hvor jeg nævner begge de to 🙂 – Hvad angår den miljøskade, man kan få af Bagsværd sø, har jeg den vist også (og det skriver jeg faktisk også om i det kommende blogindlæg 🙂 ), for jeg er vokset op med søen i baghaven.
      Jeg har også været fascineret at ideen om svømmesøer, men her lader vi vist Asta om at være svømmeren 🙂

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.