Vægfarver

vægfarver


Indlægget indeholder reklame

Vi har efterhånden fået malet hele syv rum i huset, alle med vintage vægmaling fra Jeanne d’Arc Living. Vi har valgt douce naturfarver der spiller utroligt godt sammen. I den store stue er farven Antique Cream. I spisestuen har vi valgt Warm Cream. Lige da væggene var malet, tænkte vi at den måske var for tæt på hvid, men vi er blevet så glade for den. Den skifter meget med lyset, og især om aftenen er den virkelig smuk. I salonen er vægfarven Soft Sand.

kalkmaling
Her har jeg fotograferet fra dagligstuen (Antique Cream) med kik til spisestuen (Warm Sand) og derefter salonen (Soft Sand). Se hvor smukt de tre farver klæder hinanden.

Der er en særlig blød stoflighed over kalkmalingen som virkelig klæder vores gamle hus.

kalkmaling
Med et strejf af Hammershøi

Udover stuerne er entreen blevet malet. Den er holdt i sammen farve som spisestuen.

kalkmaling
Effekten af at male både spisestue og entré i farven Warm Sand er perfekt. Det er sjovt at se hvordan lyset forandrer farven. Her virker farven lysere i entreen som vender mod øst fordi billedet er taget tidligt på dagen. Og, ja, det er Astas ører som dukker op nederst til venstre …

Rummet man kommer op i, når man går op ad trappen i entreen, er blevet malet i Soft Sand. Her er en masse hvidmalet træværk, og vi kan lide kontrasten mellem det hvide og det sandfarvede. Gæsteværelset er også blevet malet med Soft Sand. Billeder herfra følger i et andet indlæg.

kalkmaling
Her er et kik ind i det værelse man kommer op i når man går op ad trappen fra entreen. Her har vi valgt farven Soft Sand til væggene. Jeg skal nok vende tilbage og vise mere af dette rum som vi er blevet rigtigt glade for.

Vi maler selv alt træværket i huset, men væggene har vi haft professionelle malere på. De skulle nemlig renses for gammelt savsmuldstapet og beklædes med ny, glat filt, og den slags klarer rigtige malere bare meget bedre, end vi kan. Malerne siger at kalkmalingen er usædvanligt drøj, og det er også vores oplevelse at selv om vintage malingen umiddelbart ser dyr ud, er det bestemt overkommeligt at købe den når man skal male vægge.

vintagemaling
Et nærbillede af væggen i salonen. Jeg er ret fascineret at farven Soft Sand som er den smukkeste sandfarve jeg nogensinde har set.

Vi er ikke i tvivl om at resten af husets vægge også skal males med vintage paint. Nu går vi og overvejer om væggene i køkkenet skal males i Natural White eller Pearl Grey. Vi har i det hele taget mange køkkenovervejelser, men vi nærmer os nogle beslutninger. Jeg glæder mig så meget til vores nye køkken. Jeg tror det bliver godt!

16 meninger om “Vægfarver”

  1. Det er utroligt, hvor meget en lille nuance kan gøre.. jeg kommer til at tænke badehotel eller Sverige, så jeg ser dine skønne billeder. Det passer jo perfekt til jeres gård 🙂

    1. Jeg bliver så glad både når du siger badehotel, og når du siger Sverige. Det er lige sådan noget vi er efter 🙂
      Dejlig weekend til dig og dine, Pia!

  2. Det ser så utrolig flot ud hos jer Nana.
    Virkelig gennemført. Det er lige din stil. Hele vejen igennem.
    Jeg elsker kalkmaling. Det er så dækkende og som du skriver drøjt.
    Jeg kender ikke JDL vægmaling.
    Jeg kender deres træmaling og den er jeg virkelig ikke imponeret af.
    Så dejligt at læse at vægmalingen bare er et hit. Måske det skulle afprøves nu jeg er i renovering.

    Smuk søndag
    Charlotte

    1. Tak, Charlotte! Vi er altså også glade for det 🙂
      Jeg forstår ikke at du nævner træmaling fra JDL, for det mener jeg ikke at de har. Så vidt jeg ved, har de kun kalkmaling. Det er ærgerligt hvis du har haft dårlige erfaringer med den, for vi har brugt den til både møbler og vægge, og vi har kun haft gode oplevelser. Dog skal man huske at efterbehandle hvis man bruger den på bordplader, men det gælder vist al kalkmaling. Hvis du tør, kan du prøve en dåse vægmaling 🙂 Under alle omstændigheder må du have fortsat god arbejdslyst – og god søndag!

  3. Hei Nana.
    Så fine farger sammen og så fin harmoni. Det fine med å pusse opp alle rom samtidig, er nettopp at man kan få alt til å spille sammen.
    Liker godt de ulike variantene av Sand dere har brukt. Vi har en stue malt med “sand”. Tror den er noe i likhet, men en helt annen leverandør – må jo bruke Jotun maling nå vi bor her den blir produsert, nemlig Sandefjord.
    De stripene du har ute i entreen opp langs trappen, er det malt slik eller er det tapet?
    Ha fortsatt fin søndag Nana!
    Hilsen fra Turid

    1. Hej Turid.
      Det er nemlig rigtigt at der er en fordel ved at istandsætte flere rum på én gang. Ulempen er så at det er lidt overvældende når det står på …
      Jeg vidste ikke at Jotun bliver produceret oppe hos jer, men jeg kan godt forstå at du er aftager 🙂
      “Striberne” du kan se er balustrene på trappen 🙂 Nu jeg ser efter, kan jeg godt se at det ligner striber på væggen, men det er det altså ikke.
      Tak! Og det samme til dig!
      Kh Nana

    2. Selvfølgelig Nana, ser jo det nå. Du forstår jeg er på jakt etter en stripete tapet som kan kombineres med fargen Sand. Hadde nok for høyt fokus på det, he,he.
      Turid

      1. Hi-hi! Stribet tapet er så smukt! Vi havde det flere steder på Vadekærgård, og jeg har planer om at få det et enkelt sted her også, men jeg har altså desværre ikke lige et navn jeg kan give dig 🙂

  4. Tak for din hilsen Nana. Hvor er jeres rum blevet flotte, det er meget inspirerende at se dine billeder. Hilsen fra Ulla.

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.