Tab

tab

For tiden går jeg rundt med en diffus følelse af tab.  Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad det er der udløser følelen. Efteråret, måske. Efteråret er tab af sommer og feriestemning, efteråret er tab af lys og varme. Måske udløses følelsen af november. Det var i november for 25 år siden at jeg mistede min ældste søn. Jeg bliver aldrig for alvor gode venner med november.

kirsebærtræ

Tabsfølelsen er slet ikke mærkelig, for livet er fuldt af tab. Nogle er større, end andre (som det jeg oplevede for 25 år siden), men tab er der hele tiden, og jeg tænker at følelsen skal have lov til at blive så længe den vil. Jeg er ret sikker på at den forsvinder igen og giver mere plads til følelsen af glæde og taknemmelighed.

For livet er heldigvis også fuldt af gaver. Jeg sætter virkelig pris på alt det jeg har fået igennem tiden, og jeg sætter pris på alt det jeg har. Jeg har værdsat novembersolen i dag, og i går glædedes jeg over at mødes med en kær veninde. Jeg er grundtaknemmelig for de mennesker jeg har i mit liv – og for selve livet. Og det er vel netop fordi der er så meget at være glad for at tabene følger med. Det er en banal observation (men det banale er ofte sandt) at sorg og glæde følges ad. Som Kingo skrev: Sorrig og Glæde de vandre til Hobe.

Jeg elsker Kingos salmer. Og når jeg ser på billederne her af kirsebærtræets blade i efterårsfarver, elsker jeg også november en lille smule.

28 meninger om “Tab”

  1. Kære Nana. Jeg forstår dig så udemærket. November er heller ikke min favoritmåned for det er også den måned min mor døde i for 8 år siden. Jeg sender dig masser af søde tanker. Knus

    1. Kære Mette.
      Tak for din søde kommentar! Selv om det ikke er så rart at gå rundt med den dér tabsfølelse i maven, tænker jeg at den gerne må være der engang imellem, også selv om den ikke er udløst af et aktuelt tab. Nogle tab bliver jo ved med at fylde fordi vi har tabt nogen vi altid vil savne.
      Knus til dig – og lad os håbe på masser af solskin i november 🙂

  2. Gokväll Nana. Du är så stark. Jag tycker så mycket om att vara här inne hos dig, du skriver så fint, så ärligt och formulerar dig så bra. Jag känner så med dig och hoppas du ska ta dig igenom november på bästa sätt.
    Kram Maria

    1. Godaften, søde Maria, og tak for din varme kommentar! Selv om jeg udelukkende kender dig via vores blogs, føler jeg at jeg kender dig (du er min svenske blogveninde 🙂 ), og din kommentar betyder meget for mig.
      Knus fra Nana

  3. Kære Nana
    Det må have været en forfærdelig stor sorg, og en sorg som du naturligvis stadig bærer i dig.
    Ud over ‘at det, at have noget man er glad for, er en forudsætning for at kunne lide tab’, som du skriver, så er din sorg nok også medvirkende til, at du er så god til at være glad og grundtaknemmelig, fordi du ved, at du kan miste det. Sorrig og glæde… hvad kommer først?
    Kirsebærtræet er overdådigt smukt.
    God søndag
    Kh Lisbeth

    1. Kære Lisbeth.
      Tak for din kloge kommentar!
      Og, ja, sådan et kirsebærtræ kan altså noget helt fantastisk – på alle årstider.
      God efterårssøndag til dig!
      Kærlig hilsen Nana

  4. Som du så rigtigt skriver, så går livets værdier og tab hånd i hånd. Dette er et livsvilkår der er ens for os alle. Men måden vi kommer igennem tabene er forskellige, og her er det vigtigt at have øje for livets andre værdier store som små, for at vi ikke bliver holdt som fange af de negative tanker og følelser. Nogle tab er dog så store, at det ikke kan være anderledes end at de i perioder fylder. Så helt forståeligt at november ikke er din ynglingsmåned. Følger ikke med på din blog ved hvert nyt indlæg. Hyppig hovedpine medfører, at jeg må begrænse skærmtiden. Måske du ikke selv tænker, at tingene går så hurtigt frem med jeres renovering. Sådan er det jo når man ‘er’ i det. Men set udefra sker der en masse ting. Håber at det lykkes med dit blå køkken. Det lyder spændende. Og her er ingen problemer med dine nye billedformater. Jeg elsker de smukke billeder.
    Rigtig dejlig søndag.

    Kærlig hilsen Susanne Josephine

    1. Hej Susanne Josephine.
      Godt at høre fra dig! Og dejligt at høre at vores renovering – når man har lidt perspektiv på – går effektivt fremad. Lige nu føler jeg at vi må være midt i verdens længste køkkenudskiftning 😉 Det lyseblå køkken lykkedes ikke. Det bliver hvidt som vi oprindelig havde bestemt. Vi har fundet en smuk vægfarve der kan skabe lidt kontrast, og jeg tror det bliver godt 🙂
      Tak for din søde kommentar! God søndag til dig!
      Kærlig hilsen Nana

  5. Kan godt forstå, at du ikke er glad for nóvember. Det er så urimeligt, når et barn rives bort fra sine forældre og aldrig, aldrig giver det mening.
    Varme tanker fra mig til dig:-)

  6. Tænk, en mand, der aldrig var gift eller fik børn, kunne begribe, hvor stor en sorg, det måtte være at miste et barn. H.C. Andersens “Historien om en Moder” gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Når man som barn hørte, hvordan en mor følger efter Døden, som havde taget hendes barn. Prisen for at få tjørnebusken til at fortælle, hvilken vej Døden gik, var, at hun skulle omfavne den, så hendes kropsvarme ville få den til at springe ud og blomstre midt i frost og sne. “Det kan hun ikke gøre!”, tænkte jeg. Men det kunne hun …

    Jeg tror, han ville få os, der ikke selv har mistet et barn, til at forstå og sende varme fra et hjerte, der er ved at briste i medfølelse. 25 år er ingenting, Nana – det er, som var det i går.

    1. Den historie er fantastisk. Den fortæller nemlig lige hvordan det er.
      Tusind tak, Elsebeth, for din gode, medfølende, varme kommentar. Jeg græd da jeg læste den, men – eller måske snarere OG – den glæder mig!
      Kærlig hilsen Nana

  7. Åh kender godt følelsen, mistede min dreng kort tid efter fødslen sidste år.
    Ja sorg og glæde følges så ofte ad, som to smukke modsætninger
    Tak fordi du deler, ikke alle tør vise de sårbare sider.

  8. Smukke billeder, der ledsager dagens indlæg – og de illustrerer på smukkeste vis sorgen – og livet! Det er stort, at ‘sorrig og glæde vandre til hobe’ hos dig – med den største sorg i bagagen møder du os med varme, glæde og taknemmelighed i hvert eneste af dine indlæg. Tak.

  9. Kære Nana, jeg husker at du før har nævnt dit ubærlige tab af din søn, men nu blev jeg lige mindet om det igen, og sådan er årets cyklus jo, man rammer de forskellige minder hen over året, både gode og dårlige, og så gør det da ikke november til en bedre måned, vel…. Du giver os nu noget at reflektere over, og man bliver både glad og vemodig sammen med dig.
    Jeg håber du får en god november i år.
    Knus, Ulla

    1. Kære Ulla.
      Ja, du har ret, årets cyklus indeholder meget andet end årstidernes skiften, og jo ældre man bliver, jo mere følger der med. På godt og ondt.
      Tak for din søde kommentar! Lad os håbe på solskin og mildt vejr i november, den stakkels måned som mange har det svært med fordi den bringer kortere dage med sig.
      Knus fra Nana

  10. Som du skriver, Nana så består livet av både sorger og gleder. Det er livet, men jeg har også stor tro på at man selv kan gjøre mye med de tankene og refleksjonene vi gjør. Enhver er sin egen lykkesmed, sier ordtaket og vi bestemmer heldigvis mye selv over livet vårt.

    Klem, Ingrid

    1. Noget bestemmer vi da heldigvis selv, men jeg synes nu også der er meget vi ikke bestemmer. Jeg finder faktisk en vis ro i at tænke at der er meget jeg ikke selv er herre over. Men samtidig forsøger jeg virkelig at få det bedste ud af livet som jeg grundlæggende betragter som en gave 🙂
      Knus fra Nana

  11. Sorrig og glæde er en smuk salme – man kan næsten altid finde en salme, der siger lige det, man tænker. Det er nok, fordi salmerne er skrevet af mennesker med alle menneskers følelser, styrker og svagheder – og skrevet af en med ordet i sin magt. Året, der går på hæld, giver også mig sådan en vemodig følelse af at have mistet noget, og du har ekstra grund til at tænke sådan i november. Vi var til Alle helgen gudstjeneste i går, og den handler jo netop om sorg – og om, at man har lov til at sørge, om at sorgen er et menneskeligt grundvilkår, vi lever med.
    Ind og tænde lys, Nana – og synge Skyerne gråne, mens du går tur med hundene:

    Hjerterne vakler, når højt de banke,
    drages til fuglenes spor,
    lyset dog sejrer, den mørke tanke
    flygtende synker i jord.
    Derfor bære blus vi med glæde.

    Kh, Karen

    1. Salmer er gode. Jeg holder også meget af salmer. Tak for strofen du sendte, og tak for din kommentar, søde Karen!
      Kærlig hilsen Nana
      P.S.: Jeg kommer til at tænke på at Dan Turell et sted fortæller at han besvimede da han første gang – som 10-årig – hørte Lysets engel går med glans, og at Søren Ulrik Thomsen fortæller (vist nok i Jørgen Leths film om Thomsen) hvordan han som barn elskede at lytte til sproget i salmerne, selv om han ikke vidste hvad ordene betød.

      1. Det med Dan Turell har jeg også læst – det er også et stærkt billedsprog, der er i den salme. Jeg kan bare aldrig lade være med at more mig over, at den har nummer 747 i salmebogen. Forestiller mig ganske respektløst sådan en Boing 747 med strålekrans om tinde 😀

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.