Store linjer og detaljer

store linjer

Vi er i gang med at udstikke de store linjer for vores grund. Det går langsomt. Indimellem går det ligefrem i stå. Og det kan være lidt svært at bevare overblikket – og af og til også modet.

Ude i engen er vi ved at markere, hvor søen skal ligge. Den ender vist på omkring 300 m2. Jeg tror det bliver godt, men lige nu er det jo bare et stykke jord, hvor græsset er skrabet af.

store linjer
Det er så omridset af vores kommende sø. Det varer lidt endnu, før den bliver gravet ud, men nu kan vi gå og se på den og bestemme os for, om dette skal være den endelige udformning.

Maskinhallen er langsomt, men sikkert ved at blive pillet fra hinanden. Nu kan man se himlen derindefra. Tagpladerne er eternit med asbest, og de skal tages forsigtigt ned, så de ikke går i stykker. Derfor tager det sin tid at fjerne taget.

nedrivning
Så kom der lys i maskinhallen.

Mens de store linjer ganske langsomt tegnes rundt omkring, valgte jeg i dag at holde mig i vores lille forhave. Her fandt jeg de yndigste lilla anemoner, som jeg ikke har set før. De fik mig til for en stund at glemme maskinhal og sø. De fik mig til at glemme det levende hegn som først bliver sat i efteråret. De udkonkurrerede mine drivhusdrømme og andre store planer.

Den er da yndig. Og de langstilkede anemoner, der er dukket op i forhavens vedbendhav, er helt ligeså lysende lilla i virkeligheden, som på billederne.

I forhaven brugte jeg et par timer på at nusse om mine bittesmå Annabelle hortensia. Jeg købte nogle 15 cm lange barrodsplanter i efteråret. Nu skyder de så fint, og jeg har vandet dem, luget omkring dem og forsynet dem med en dyne af hestemøg. Alt sammen mens jeg talte godt for dem.

store linjer
Jeg er meget spændt på hvor hurtigt de små barrods Annabeller vokser til. De ser sunde ud, og jeg er optimistisk.

Det var så godt, at jeg i dag fordybede mig i nogle detaljer. Det trængte jeg til. Og nu kan jeg igen bedre forestille mig de store linjer, som de forhåbentlig kommer til at se ud engang.

9 meninger om “Store linjer og detaljer”

  1. Kære Nana
    Hvor er den fin, din anemone.
    Det er nok en havesort, da den først blomstrer nu. Men selv om den måske kan købes, må du alligevel passe godt på stedet, så du ikke kommer til at grave der. I graver jo alle vegne;-))))
    Kh Lisbeth

  2. Sikke en smuk anemone! Jeg har aldrig set den farve før – den vil jeg på udkig efter.
    Jeg har læst dine indlæg hele ugen – også det sorgfulde og tænksomme – jeg har dog ikke fået kommenteret. Men jeg har tænkt på dig og sendt dig et par krammere! Sorrig og glæde vandrer til hobe, og dine måde at håndtere begge dele er værdifuld at være vidne til. Tak for din åbenhed.

    1. Nemlig: Èn bid ad gangen! Tak for opbakning og opmuntring, Lisbeth! Nu vil jeg gå ud i forhaven, for jeg ser for mig, at dén kan vi faktisk få en slags styr på i løbet af overskuelig tid 🙂
      God solskinslørdag til dig!
      Kh Nana

    1. Åh, hvor er du god, Kirsten! Jeg har googlet, og du har ganske bestemt ret: Jeg har Robinsoniana i haven 🙂 Tak! – Og god lørdag til dig!

      1. I lige måde ( jeg har Robinsoniana – købt i Kærnehuset i Danstrup for mange år siden – har dog læst at der nu er “opfundet” lignende. Husker ikke navn og heller ikke hvor jeg læste det). Meget trofast anemone, mine er nok ca. 35 år

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.