Spisetid

spisetid

Vores hunde får mad to gange om dagen: Kl. 10 og kl. 15. Jeg har en drøm om at fodre når det passer mig, og ikke når det passer hundene, men hver gang vi forsøger os med rullende fodringstider, ender det med at vi falder tilbage til faste tider.

spisetid

Hundene er nemlig meget insisterende. Klokken. 10 minutter i madtid kræver de at skålene bliver fyldt op. De slår simpelt hen ring omkring det nærmeste menneske, ser intenst på mennesket med deres bedende hundeøjne og piber lidende indtil de får deres mad. Det går som regel ret hurtigt. Forleden, da min søn passede dem, strammede de skruen og krævede mad en time før almindelig spisetid. Han bukkede under for presset. Det forstår jeg godt.

10 meninger om “Spisetid”

  1. Haha,det er godt nok også svært at modstå den insisterende stirren 🙂 Her i huset slikker hvalpen sin tomme madskål så meget at jeg inderligt ønsker at tiden vil gå hurtigere, så det kan blive madtid. (ja madskålen burde være fjernet)

      1. Åh-ja, vi er begyndt at fjerne skålene fordi Olga havde svært ved at acceptere westiernes regel om at når man er færdig med at æde, slikker man de andres skåle …
        Ja, vi fodrer med Essentials. Det gør at vores gamle westie, Bella, kan holdes symptomfri for sin allergi, og at Olgas mave fungerer. Vores hunde trives, er slanke og energiske. Jeg synes det foder er så godt. (Og det skriver jeg altså ikke fordi jeg engang lavede et sponsoreret indlæg om dem 🙂 ) Hvad fodrer I med?
        Giv Bjørn en krammer fra mig 🙂

        1. Det er heller ikke nemt at hamle op med to westier 🙂 Vi fodrer med Royal Canin, Puppie som han også fik hos Carina. Men han har kløet sig meget også efter loppemiddel, så jeg overvejer at skifte. Jeg har dog lige købt en pæn portion af hvalpefoderet, det er bare godt at have din erfaring i tankerne 🙂

    1. Ja, hunde kan lide faste spisetider – og så er de altid åbne overfor at få maden TIDLIGERE end de plejer. Senere er no-go 🙂

  2. Det allerbedste for hundene er, når vi går over til sommertid. Så er der virkelig mad en time før. Når vi går tilbage til normaltid, gør vi det over fire dage – med mad et kvarter senere hver dag, til vi har nået det rigtige klokkeslet. Vores hunde får mad klokken 6 og klokken 18. Når den er halv seks vågner begge, Maggie går ud af kurven og tisser på gulvet, og Rosie skælder hende ud for det. Så kan vi lige så godt give op og komme i sving.
    Fra 17.30 og fremad er der en piben fra Maggie, der kan smelte selv det hårdeste hjerte, og Rosies blik brænder huller i vores. Dagens to højdepunkter 🙂
    Kh, Karen

    1. He-he, ja, det er svært at gå tilbage til normaltid 🙂 (Èn af mange grunde til at de godt kan afskaffe det-dér sommertid for min skyld!)
      Åh, de er så søde, sådan nogle hunde. Jeg elsker altså bare hunde. Og katte. Og høns …
      Kh Nana

  3. Ha ha ha hvor sjovt.
    Vores Carl-Johan gør også oprør.
    Kl. 18 er hans aftens tid.
    Han kan sidde og gø 15 minutter før.
    De er så sjove de hunde.

    Klem og skøn aften i solen
    Charlotte

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.