Spejlbassin og andebadekar

moskusænder

Da vi købte vores moskusænder, Agnes og Anders, manglede vi et andebadekar. Ænder skal nemlig have et sted de kan bade. Man kan bruge en plastiksandkasse, men vi ville gerne have noget der var pænt at kikke på, så vi har givet ænderne et spejlbassin. Det er købt hos Zinkbakken hvor Morten rådede os til at tage udgaven i ubehandlet jern. Et fint, sortmalet spejlbassin vil tage skade af andeklatterne. På Zinkbakkens hjemmeside ligger en instruktionsvideo med gode råd til etablering af spejlbassin. Den har vi altså ikke fulgt. Vi har bare stillet det på græsset. Det fungerer fint, og det passer ret godt ind i vores landligt rustikke, romantiske omgivelser …

spejlbassin

De to billeder herover er taget den allerførste dag ænderne havde eget spejlbassin, inden jernet begyndte at ruste. Det rustede lynhurtigt, og jeg synes faktisk det er pænt. Det er tilpas rustikt til at falde fint ind i andegården der er indhegnet med kastanjehegn. På billederne herunder ser du bassinet i rusten tilstand.

andebad

Vi valgte det bassin der er 120 cm i diameter. Det er rigeligt stort til ænderne. Vi skal bare huske at fylde vand på af og til for de plasker meget. Ænderne er vældig glade for deres badekar. Det er vi også.

 

 

andebad

Og vi er glade for vores ænder. De er så hyggelige, charmerende og nemme. De passer stort set sig selv. Vi skal bare lukke dem ud om morgenen og ind om aftenen. De elsker dræbersnegle som de foretrækker paneret. De vender dem lige en gang i korn inden de æder dem, og så skyller de godt efter med vand. Velbekomme!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

8 meninger om “Spejlbassin og andebadekar”

  1. De bor rigtig fint, jeres ænder 🙂 Jeg har også lige bestilt et spejlbassin hos Morten – ganske vist kun et på 80 cm, men det skal også kunne være i bedet. Det glæder jeg mig meget til at få hjem. Hmmm – panerede snegle – ja, det er da godt, at DE kan lide dem 🙂

    Kh, Karen

    1. Ja, de har pæne forhold, de ænder 🙂
      God fornøjelse med spejlbassinet! Det er altså så godt med vand i haven. Jeg kan sagtens forestille mig flere steder der ville egne sig herhjemme …
      Kh Nana

  2. Hvor er det fint! Virkelig et godt valg I har gjort 🙂
    Og en god beskrivelse du giver af deres foretrukne spise – fnis 😀
    Skønt at I har så god plads til alle de dejlige steder I laver.
    Knus Vibeke

    1. Tak, Vibeke!
      Det er nemlig bare så vidunderligt at have god plads. Det er noget af det jeg elsker ved at bo på landet. Jeg har altid drømt om at have en stor grund, og jeg nyder den virkelig 🙂
      God weekend til dig og dine!
      Knus

  3. Kære Nana. Sikke et skønt og stort bassin til ænderne, så mangler I jo bare lidt små ænder…. Det er ikke kun ænderne der muntrer sig med at bade i vandet. Jeg har mange små og store skåle rund om i haven, som der er vand i, de bliver flittigt udnyttet af både insekter og fugle, så der skal opfyldning til. Dejligt du er på højkant igen, og i gang med projekterne omkring dig. Kærligst Merete

    1. Jamen, jeg håber at Agnes Andemor vil ruge nogle ællinger ud til os til foråret 🙂
      Vand rundt omkring i haven er sådan en god idé! Jeg vil gerne have lidt flere vandlige indslag her hos os. Det må vi arbejde hen imod 🙂
      God weeken, Merete!
      Kærlig hilsen Nana

Tak for din kommentar