Soveværelset. I boligannoncen – og i virkeligheden

Hvis du følger min blog, ved du at vores hus er til salg. I boligannoncen er et billede af vores soveværelse. Til højre i billedet ses en smule af en gyngestol og ikke andet.

soveværelset
Foto: Esoft

Sådan ser der slet ikke ud i virkeligheden, for langs væggen står hundesengene. Vores hunde sover på rad og række i de tre senge langs væggen. Den lille plysseng, som egentlig er en katteseng, var Astas da hun var hvalp. Når hun er meget, meget træt og trænger til RO, søger hun tilbage i hvalpekurven som hun lige akkurat kan klemme sig ned i. Så den får lov til at blive stående.

hundesenge

Da vi flyttede ind her på gården var bjælkerne i loftet i netop dette værelse malet i en lys gråbrun farve som passede præcis til det tapet vi havde bag sengen i vores forrige soveværelse. Vi beholdt farven på bjælkerne og abede efter os selv ved at bruge samme tapet bag sengen. Det er lidt svært at se på billederne, men på billedet herunder – af soveværelset i Holte – ses det. Billedet stammer fra Jens Barslund og Lars Kaslovs boligreportage der blev bragt i Isabellas. Billedet er lige siden med jævne mellemrum poppet op i mit Facebookfeed fordi Isabellas bruger det i forbindelse med en artikel. Jeg bliver altid lidt overrasket og også lidt glad når jeg støder på billedet.

soveværelse
Foto: Lars Kaslov.

Nu varer det forhåbentlig ikke så forfærdeligt længe før vi igen skal indrette soveværelse – og det bliver med en anden slags tapet næste gang; vi må forny os. Og så gør det ikke noget at det næste soveværelse bliver mindre end det nuværende, men der skal være plads til hundenes senge!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

17 meninger om “Soveværelset. I boligannoncen – og i virkeligheden”

  1. He he! Nu troede jeg lige, du ville til at afsløre, at virkeligheden i dit soveværelse ligner min! Det kan jeg så afsløre, det gør det ikke – uha – mit bliver altid brugt som opsamlingsplads før udsmidning – især af børnene. Suk. Dit soveværelse er jo aldeles bedårende – også i virkeligheden! Hundesengene skal da naturligvis være dér. Og det stribede tapet er meget smukt – og det er så fantastisk med det store vinduesparti! Mit soveværelse? Nej, det havner aldrig i et boligmagasin…. så har jeg vist ikke sagt for meget!

    1. Lige en præcisering: det er altså ikke børnene, der smides ud! Deres ting, som de ikke gider mere, sættes ligesom helt tilfældigt ind på soveværelset, så står det dér til næste gang, vi skal på genbrugspladsen…..

      1. Hi, hi, nej, jeg tænkte nok at det ikke var børnene 🙂
        Jeg har faktisk masser af rod, det er bare inde i skabene og skufferne fordi jeg ikke kan slappe af når jeg SER det; det kan jeg heldigvis godt når bare det ikke er umiddelbart synligt 🙂

  2. Det gør mit nu heller ikke, og der er ingen hundesenge, dels fordi de ikke skal være der, dels fordi der ikke er plads. De ligger lige udenfor soveværelsesdøren, det er de fuldt ud tilfreds med. Da vi havde fået de små sorte hunde, købte vi selvfølgelig kurve, der passede til dem, Vicky som jo var en del større end dem, foretrak til sidst at ligge krøllet sammen i en af de små kurve 🙂 Jeg savner den stadig.
    Kh Lisbeth

    1. Nårh, jeg kan lige se Vicky for mig, krøllet sammen i en lille kurv 🙂 Det giver nok noget tryghed at ligge i en kurv der slutter tæt omkring kroppen.

  3. Nej, hvor har jeg misset dine sidste mange indlæg
    Jeg er ked af at høre, I må sælge på grund af sygdom, det er træls. Men hvor er det dejligt, at du ser så lyst på det – men indretning af nyt hus, er jo også altid skønt!
    Jeg håber, I finder det, I søger, når tiden er til det

    1. Hej Susanne.
      Der er nu flere ting der spiller ind når vi har valgt at sælge gården 🙂 Og min mand har det faktisk ret fint for tiden, heldigvis. Det gik bare op for os at her er for meget der skal gøres udendørs i forhold til de kræfter vi har, så nu ser vi efter noget der er mere “færdigt”, et sted hvor vi ikke skal anlægge det hele fra bunden.
      Tak for dine gode ønsker!

  4. Dejlige farver der giver ro, og du må da være kanon stolt over at have været i Isabellas i kan begge to klappe jer på skuldrene. Forstå godt det med ro på når det roder jeg selv er ligesådan . Ja pyt om soveværelset bliver mindre den tur kom jeg også i for få år tilbage pga. Sygdom man klare sig med mindre og det er vigtig at sætte sig selv fri.
    God vind til jer to…

    1. Jamen, man skal da i virkeligheden bare være glad for overhovedet at have et soveværelse 🙂
      Tak, Grethe! Og god fredag til dig!

  5. Dere har jo et utrolig vakkert, delikat og stilrent hus. Jeg er mektig imponert. Trolig blir det nye like gjennomført. Skulle ønske jeg hadde slike interiørevner. Vi har akkurat kjøpt nye møbler i mørkbeiset eik etter 30 år med lys eik. De kommer i morgen og jeg er spent, men får ikke sett dem før til helgen. Beste hilsen Ingrid.

    1. Tusind tak, Ingrid! Spændende med jeres ny møbler! Måske du viser dem på bloggen …?
      God fredag til dig!
      Mange hilsner fra Nana

  6. Dejligt soveværelse og skønt tapet. Du har en god stil og bare god til at føre den igennem. Jeg har desværre ikke de evner til indretning. Jeg er glad for at høre, at du også kan rode bag låger. Vi fik lavet en indbygningsreol i stuen for to åe siden og det bedste er næsten de fire skabe med låger til alt det der ser rodet ud uanset hvor meget man prøver at holde orden.
    Walther bor (sover) ude ved trappen på 1. salen og han bliver derude – går ikke ind over dørtrinet. til vores værelser. Kh Mette

    1. Tusind tak, Mette!
      Ja, det er bare godt at have nogle skabe man kan stuve væk i. Vi har også nogle kurve til rod i reolen. Bare sådan en stak papirer kommer op i en kurv, ser den mere ordentlig ud 🙂
      God fredag til dig!
      Kh Nana

  7. Det er nogle lækre hundesenge. Vores har en seng i køkkenet, men hun sover på sengetæppet ved siden af senge oppe hos os. Hun er jo gammel, og trapperne er svære, så hun bliver hjulpet op og båret ned hver morgen 🙂
    Kh, Karen

  8. Dejlige billeder og den der Nana gennemførte stil er så fin. Rod bag låger er jeg også mest til, mine øjne bliver så irriterede ellers 😉 hundene er så heldige hos jer. Dejlig weekend VH Carina

    1. Du har også sarte øjne, kan jeg forstå 🙂 Så er det godt man kan rode bag låger og i skuffer og den slags steder 🙂
      God weekend til dig, Carina!

Tak for din kommentar