Sorg og glæde

I dag er det 29 år siden jeg fødte mit første barn. Han blev kun 5 år gammel. Tiden læger ikke alle sår. Sorgen over at have mistet et barn er evig. Men den bliver lettere at bære. Som årene er gået, kan jeg rumme sorgen. Og jeg kan heldigvis også rumme meget andet. Blandt andet taknemmeligheden over at jeg fik lov til at være mor til min førstefødte, selv om det varede så kort. Og jeg kan rumme glæden og taknemmeligheden over mine to andre børn. Og mange andre glæder. Et menneske kan heldigvis rumme rigtigt meget.

sorg og glæde

Men i dag fylder sorgen lidt mere end den plejer at gøre. Og det får den lov til.

Gem

36 meninger om “Sorg og glæde”

  1. Det gør mig vel nok ondt at læse. Min biologiske farmor sagde engang til mig, at hun havde prøvet det værste der fandtes (hun mistede begge sine sønner). Sender dig mange kærlige tanker og kram <3

  2. At du også rummer denne frygtelige erfaring.. Nana , jeg har så storvresoekt for dig og din måde at gribe livet også med alle de ubærlige sider.
    Knus

  3. Kære Nana
    Ja en gang om året vil du altid tænke på jeres tab, det kan ikke undgås. Jeg kan huske, du skrev om det for et par år siden. Min søns svigerinde mistede sit barn, da det skulle til at fødes. Man kommer aldrig over at miste et barn, men som du skriver, lærer man at leve med det.
    Kh Lisbeth

    1. Kære Lisbeth.
      Ja, jeg skrev engang på den gamle blog et indlæg – i forbindelse med min søns dødsdag som er en anden dag på året som altid vil være stærkt præget af tabet.
      Det er rigtigt, Lisbeth: Man kommer ikke over det tab, men man kan leve med det og få mange glæder ved siden af sorgen.
      Kh Nana

  4. Jeg tror ikke nogen kan forestille sig den sorg det må være at miste et barn, hvis man ikke selv har prøvet det. Jeg sender dig de kærligste hilsner og kram, på en på en svær dag
    knus Jeannett

  5. Kære Nana.
    Også jeg husker dit gribende indlæg på din gamle blog.
    Tak fordi du deler.
    Sender dig mange kærlige tanker.
    Eliane

  6. Kære Nana
    Hvor er du modig.Det er vel netop denne egenskab, der gør dine indlæg så fine.
    Tak for det.
    Annette

  7. Det gør mig virkelig ondt Nana! En stor sorg som aldrig vil forsvinde men også en stor kærlighed som altid vil være hos dig og i dig.
    Mange tanker og knus din vej <3<3<3
    Vibeke

  8. Stort kram til DIG ❤️ Ja, der er nogle hårde dage hvert år, og hatten af for, at du skriver om det . Det er et tabu, som er svært at acceptere, når sådan nogle som os, har været i den værste krise i livet. Jeg mistede min mand, min søster og svigerfar indenfor 3 år, men takker for jeg har min datter ❤️, og ja heldigvis kan jeg godt smile igen størstedelen af tiden… Kram Carina

    1. Det gør mig ondt, Carina, at høre at du har været så meget igennem!
      Jeg var faktisk i tvivl om jeg skulle skrive om min søns fødselsdag i går, men jeg blev enig med mig selv om at den slags tab ikke bør være tabu, og at det skal være ok at tale om det der gør ondt. For når man lader det fylde, og når man taler om det, bliver det nemmere at bære. Og så sker der faktisk det at med tiden fylder det mindre, og behovet for at tale om det bliver mindre.
      Knus fra Nana

  9. Kære Nana, Jeg er godt nok ked af at høre, du har været igennem det at miste et barn. Jeg kan ikke forestille mig noget værre, og kan ikke sætte mig ind i, hvordan man overhoved kan komme videre. Men det gør man, det ved jeg, og heldigvis for det. Kærlige hilsner fra mig

    1. Tak skal du have, Malin! Nej, jeg tror heller ikke der er noget der er værre, og man kommer ikke “over det” eller “igennem det”, men som du siger, kommer man videre. Sådan er livet heldigvis.
      Kærlig hilsen Nana

Tak for din kommentar