Som et stilleben fra barokken

I dag var der varslet stormvejr over Sydsjælland, men jeg havde ikke for alvor overvejet hvad det kunne betyde for mine blomster, før lige inden mørket faldt på og stormen var godt i gang.

Da gik jeg ud i uvejret for  – med zinniaerne flyvende om ørerne – at finde en tredjedel af mine solsikker med roden i vejret og en stor del af georginerne knækket.

landkøkken

Jeg orkede slet ikke at forholde mig til stolt kavaler, morgenfrue og marmelukærme. Jeg reddede en del af solsikkerne, nogle zinnia og en smule georginer. Jeg tør ikke tænke på hvor meget der lægger sig i løbet af de næste timer.

blomster

Men sikke et overvældende smukt syn da blomsterne jeg havde hentet ind, lå på bordet i køkkenet. Min mand kom forbi og sagde at det lignede et stilleben fra barokken, og det er der noget om. De skønne, overdådige blomster, plukket lige inden de forfalder, er de rene vanitassymboler.

stilleben

De er nu fordelt i vaser rundt omkring i huset. Og i morgen kan jeg helt sikkert hente endnu flere stormramte blomster i haven. Hvis jeg får besøg de næste par dage, kommer de besøgende ikke herfra uden en favnfuld solsikker.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

18 meninger om “Som et stilleben fra barokken”

  1. Hvor er det trist, at dit skønne blomsterflor bliver ødelagt. Godt, man kan fange barok-øjeblikket med kameraet.
    Men er det ikke mærkeligt, at der er storm hos jer og helt stille hos os? Det blæser ikke, men regnen har silet ned det meste af dagen. Det ser ud til, at september ikke lever op til forventningerne heller. Så trist, men der er vi magtesløse…
    Kh, Karen

    1. Jo, det er mærkeligt at stormen kun rammer halvdelen af landet. Jeg tjekkede lige et vejrkort og kan se at man ikke skal ret langt nord for os, før det stilner af.
      Ja, vi er magtesløse over for en del – vejret, bl.a., men man kan få det bedste ud af det meste … Jeg må nyde barokøjeblikket 🙂
      Kh Nana

  2. Ja sikke en overflod af blomster, du fik hentet ind… Det er så ærgerligt med det blæsevejr og ikke mindst regnen har fået mange af mine blomster ned at ligge. Håber du har nogle blomster tilbage i morgen i haven. God aften til dig. Knus Carina

    1. Ja, regnen gør det ikke bedre! Jeg har ikke turdet gå i haven i dag, men fra vinduerne kan jeg se at vores store roser på gårdspladsen næsten har klaret frisag, så der er noget at være glad for. Jeg håber at du ikke er blæst helt væk 🙂
      Hav en god torsdag, Carina!
      Knus

  3. Regn eller sterkt vindvær får vi ikke gjort noe med, men synd at det ødelegger så mye i hagen.
    Så fint at du fikk reddet inn en del av blomstene dine. De er veldig vakre der de ligger!
    Fantastisk samling av farger!
    Ha det godt, håper ikke vinden har ødelagt så mye for deg.
    Hilsen fra Turid

    1. Nej, vejret må vi tage som det kommer! Jeg samler stadig kræfter til at gå ud og besigtige skaderne, men det er jo heldigvis bare planter der er væltet i stormen her. – Og jeg har mange smukke buketter i vaserne 🙂
      God dag til dig, Turid!
      Efterårshilsner fra Nana

  4. God morgen Nana
    Vi var ellers med i stormvarslen, men bortset fra en del blæst fra morgenstunden, slap vi nådigt, regn har vi dog fået en del af.
    Ærgerligt med dine fine blomster, men så har du noget at glæde dig over, når du står op.
    Kh Lisbeth

    1. God formiddag, Lisbeth.
      Godt at det ikke blev så voldsomt ovre hos jer! Jeg har ikke turdet gå i haven endnu, men jeg glæder mig over de mange buketter herinde 🙂
      God regnvejrstorsdag til dig!
      Kh Nana

    1. Jeg går rundt over glæder mig over buketterne! Jeg har aldrig haft så mange solsikker i huset før. Du skulle være så velkommen til at forsyne dig 🙂
      God regnverjsdag til dig, Lone!
      Kh Nana

    1. Ja, jeg sidder og tager mig sammen til at gå ud og hente flere – for der må være mange endnu der er bukket under … Men, pyt, jeg glæder mig over buketterne nu, og så begynder jeg forfra til foråret 🙂

  5. Naturen er så smuk og stærk på én gang. Og al tings forfald, som barokken satte fokus på, er egentlig ret fascinerende. Men derfor behøvede det ikke at gå SÅ hurtigt og pludseligt. Du kunne godt have haft glæde af blomsterne udendørs et stykke tid endnu. Forhåbentlig er der noget tilbage derude. På den anden side set: Du havde måske aldrig pyntet dit hjem så fabelagtigt overdådigt uden stormens ‘hjælp’. Smukt ser det ud: Blomsternes lit de parade.
    Kh Lisbeth

    1. Ja, barokkens memento mori er slet ikke så tosset. Nu vil jeg gå i haven og se hvor mange flere blomster jeg skal hente ind i vaserne 🙂
      God dag til dig, Lisbeth!
      Kh Nana

    1. Ja, de mange buketter er til stor glæde herinde nu 🙂 Til gengæld er jeg så småt begyndt at lukke haven ned for vinteren, for den når ikke at komme sig i år alligevel. Det gør ikke så meget. Jeg trænger faktisk til en havepause.
      God fredag til dig, Ingrid!

  6. Vidunderligt syn med alle de blomster. Dtt kan man kun blive glad af at kigge på :-). Her regner det en del og jeg må desværre konstantere indefra, at georginerne hænger en del med hovedet. Håber snart at der bliver lidt tørvejr når jeg har fri fra arbejde, så jeg kan komme ud og rode bod på hængepartierne ude i haven. Jeg har besluttet at gøre lige som dig, jeg dækker georginebedet til med isoleringsmåtter, så jeg slipper for at grave op og lægge knolde igen. Så må vi se hvordan det går. Jeg går op i tid og får specielt til foråret ret travlt, så det handler også om at økonomisere med tiden. God weekend til jer. Kh Mette

    1. Spændende om det også virker hos jer med isoleringsmåtterne. Vi har virkelig været glade for at vi gjorde sådan sidste år.
      Selv om det går ud over tiden i haven, er det da dejligt at du går op i tid på arbejde 🙂
      Tak, Mette og i lige måde!
      Kh Nana

Tak for din kommentar