Solopgang, rimfrost og landlig idyl

Der er noget helt særligt over solopgangen når solens første stråler rammer rimfrost. Og der er noget helt særligt over solens opgang på landet hvor den har mere plads at brede sig på, end den har i byen.

rimfrost
Vores signaturtræ, den gamle eg som står i hegnet.

rim
Et af vores nyplantede frugttræer iklædt rimfrakke

Jeg elsker solopgangen her på Vadekærgård. Vi har en fantastisk udsigt mod øst, og vi kan følge med fra den første morgenrøde.

andegård
En kølig og tom andegård. Ænderne gider ikke gå ud når vandet i deres pool er frosset.

I morges var hundene og jeg i den rimfrosne have netop som solen stod op.

rimfrost
Lille hund i stor fart.

Det var et helt drømmeagtigt syn. Alting glitrede.

rejnfan
Frossen rejnfan
lav
En smuk, stor sten som ligger uden for køkkenhaven. Den er dækket af grågrøn lav. Pelle elskede at sidde på den sten.

Jeg følte mig meget privilegeret at jeg havde tid og lejlighed til at gå rundt i vores store have som ligger midt i det smukkeste landskab.

udsigt
Udsigten op mod naboen.

Det er mærkbart at dagen er blevet længere. Især en dag som i dag hvor solen skinner fra morgenstunden. Og det sætter jeg stor pris på.

kastanjehegn
Køkkenhaven i januarsolopgang.
mirabeller
Mirabeltræer med rimfrost. De ser næsten ud som når de blomstrer.

Jeg kan godt lide januar. Den er fuld af ny begyndelse, optimisme og tiltagende lys.

snesere.kirke
Udsigten fra vores førstesal. Den er ret pæn.

23 meninger om “Solopgang, rimfrost og landlig idyl”

  1. Vi blev netop også enige om herhjemme i går eftermiddags, at nu mærkes det, at dagene er blevet lidt længere. Det er så dejligt, at se solen i disse dage 🙂

  2. Der var så dejligt ude på landet… (og så husker jeg ikke resten af eventyret)
    Det var da en helt utrolig gudesmuk morgen, du havde, Nana 🙂 Hvor er det godt, at du nyder det. Alt andet havde været uretfærdigt. Og hvor er det godt, at du deler med os andre. Jeg håber du får mange flere 🙂
    Kh Lisbeth

    1. Ja, nu er det vist også slut med rim her. Det er blevet vådt og gråt igen … men dejligt lige at blive tanket op med sol og lys 🙂
      Kh Nana

    1. Ja-tak til flere lyse dage, siger jeg også! Men i dag er det gråt og regnen vælter ned … Godt vi lige fik solen at se et par dage 🙂

  3. Hej Nana.
    Så fine billeder fra jeres sted med rim på træer og buske. Det er nu finere end når der er gråt og vådt!
    Hilsen Lis

    1. Hej Lis.
      Tak skal du have! Ja, her var kønnere i går, end her er i dag hvor det regner voldsomt …
      God onsdag til dig!
      Hilsner fra Nana

    1. Ja, der er noget fortryllende over sådan et lag rimfrost. Man bliver knapt så fortryllet i øsregnvejr som er det der præger vores omgivelser lige nu …
      Tak, Charlotte, og god onsdag til dig!
      Kh Nana

  4. Sådan nogle morgener med rimfrost er de allerbedste. Hvis bare de var lidt flere… Jeg har også taget utallige billeder af rimfrost her. I sol og i skygge – i december og i marts. Luften er som champagne sådan en morgen, og man kan næsten ikke rumme den knitrende fryd 🙂
    Kh, Karen

    1. Ja, der kunne gerne være lidt flere af den slags morgener – jeg havde fx med glæde nappet én mere i dag … “Luften er som champagne” er både poetisk og rammende 🙂
      Kh Nana

  5. Hvor smukt! Det er sådan en morgen, hvor man bliver fyldt med glæde over hvor smukt landskabet kan være og man føler sig heldig 🙂 Nåee for en dejlig hund, den var måske ude og får en “rimfrostvask” i græsset, det elskede vores Vilmer 🙂

  6. Det er en stor rigdom, du der har!
    Husk at skøn på den, i dage som disse, hvor alt er mere gråt, både inde og ude.
    Den sætning blev vist ikke helt efter dansklærerens hoved!
    ❤️
    Annette

Tak for din kommentar