Sol over Kronborg

kronborg

Vi har haft en fantastisk, mild solskinsdag i dag. Vi kørte til Helsingør og gik tur ved Kronborg. Det slot er bare så smukt og ultra fotogent. Jeg er vild med Kronborg.

Jeg er også ret vil med, at vi i dag, d. 25. januar, kunne sidde ude og drikke en kop kaffe latte. Jeg nyder den milde vinter i fulde drag, og jeg har nydt forårsstemningen, som har præget dagen i dag. Solskin, havblik og fuglekvidder. Det gør glad.

kaffe latte

Det eneste, jeg manglede på turen, var solbriller. Jeg har vist aldrig taget en selfie før, men det gjorde jeg i dag – med solen i øjnene og blå himmel i baggrunden. Jeg tænker ikke på mig selv som en ældre, rynket kvinde, men det er jeg jo, kan jeg godt se på billedet. Og det er vel sådan set ok. Jeg ser også glad ud, og det er langt vigtigere, end det med rynkerne.

kronborg

Det var lige et lille pauseindlæg, før jeg i morgen disker op med flere haveplaner. Indlægget er klart, men jeg måtte lige dele min Kronborg- og solskinsglæde.

10 meninger om “Sol over Kronborg”

  1. Tak for en dejlig hilsen med stort smil..smukt ved Kronborg..Elsker vores dejlige slotte..og vores fantastiske natur. Forår…det tør jeg næppe tro på..men nyder dagene uden sne og is. Velkommen til haveprojekter…pludselig er vi i gang igen udenfor ❤️

    1. Jeg takker også for din hilsen, Jytte 🙂 Og, ja, det er bare om at nyde de fine, forårsagtige dage, selv om det ikke er ægte forår 🙂

  2. Hvor dejligt med sådan en udflugt i solskinsvejr! Her har vi haft gråvejr og snuskregn – så det er velkommment, at du deler lidt solskin 🙂

  3. Kronborg ligger smukt, jeg har også gået tur der. Det var d. 30. maj 2014, da min søn og svigerdatter skulle giftes den 31. Vi var indlogeret på Helsingør Vandrehjem, hvor festen blev holdt.
    Kh Lisbeth

  4. Det kan godt være, at vi er nogle, der får rynker og bliver gråhåret, men hellere det end se trist og grå ud. KH Birgit M.

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.