Søsyg på land

søsyg

I dag, da jeg luftede hunde på stranden i Hornbæk, fik jeg den idé at gå et smut ud på havnemolen. Det har jeg af en eller anden grund aldrig gjort før. Jeg var vældig oplivet over at gå der på molen med vand på begge sider og tre nysgerrige hunde, der undersøgte alt, og som helt tydeligt havde en dejlig tid. Solen brød endda igennem skyerne et kort øjeblik. Vandet var blikstille. Alt var godt.

søsyg

Så snart jeg satte foden på stranden igen, blev jeg ramt af en virkelig ubehagelig fornemmelse af søsyge. Det er den samme følelse, jeg har fået de par gange, jeg har forsøgt at cykle, siden jeg blev behandlet med Gentamicin for min Ménière. Behandlingen har betydet, at balancenerven på min højre side ikke fungerer, og det er altså ikke helt ligegyldigt, om man har en eller to balancenerver.

hornbæk

Det er jo ikke den store ulykke ikke at kunne gå på en mole, men et øjeblik blev jeg ramt af ærgrelse over, at den dumme sygdom sætter så mange begrænsninger. Kun et øjeblik. Så huskede jeg igen alt det, jeg kan. Måske kan jeg endda træne mig op til at kunne gå på mole. Jeg vil overveje at forsøge.

søsyg

Jeg har aldrig et sekund fortrudt Gentamicinbehandlingen, som har betydet en enorm forskel for min livskvalitet. Inden jeg fik Gentamicin kunne jeg ingenting. Nu kan jeg trods alt det meste.

strandsten

Jeg var nødt til at sidde på en sten og hvile mig. Mens jeg sad og kom mig, tænkte jeg på dengang min eksmand og jeg lå i græsset på parkeringspladsen uden for BonBon-Land. Det var længe, inden jeg blev syg. Vi havde tilsammen fire funktionsdygtige balancenerver. Men vi havde været i en modbydelig forlystelse, der havde gjort os to voksne søsyge. Børnene var naturligvis helt upåvirkede. Vi måtte ligger der i lang tid, før vi kunne sætte os ind i bilen og køre hjem. Så man skal altså ikke have fået Gentamicin for at blive søsyg på land.

8 meninger om “Søsyg på land”

  1. Jeg sejlede fra Island til Danmark for mange år siden. Det var ret hårdt vejr og mange blev søsyge. Jeg havde det fint, lige til jeg satte foden på land. Så sejlede alt omkring mig. Søsyge på land er ikke særlig rart

  2. Åh nej da . Det ikke sjovt at blive søsyg på land . Jeg tåler ingen forlystelser , må bare se på når de andre er afsted , og selv ved at kigge på har jeg en snert af søsyge .
    Jeg har så samtidig højde skræk . Ingen broer , ikke engang en badebro , ingen stiger , ingen dybe grøfter . Det ikke sjov.
    God aften

    1. Uh, det lyder som om vi har flere ting til fælles. Jeg er heller ikke god til højder. Men jeg er ikke bange for at gå på en badebro (bortset fra at jeg åbenbart risikerer at blive søsyg af det 🙂 ) Jeg har ikke tænkt på det før, men det er da egentlig meget logisk at sådan noget med balancefornemmelse og højdeskræk hænger sammen …
      Tak fordi du kommenterer – og god dag til dig, Anita!
      Kh Nana

  3. Har aldrig været søsyg, så jeg har kastet op, men det har været tæt på et par gange.
    Som barn kunne forlystelser nærmest ikke blive vilde nok….som 30-årig skulle jeg da lige prøve sådan en “karrusel-ting” til byfesten…Puha…jeg måtte nærmest kravle hjem og lå brak resten af aftenen…nøj, jeg havde det skidt. Siden da har jeg ikke turdet prøve forlystelser.
    Det lyder dejligt, at du har fået det så meget bedre af behandlingen – og at du endda er klar på at træne at gå på mole 🙂 Held og lykke med det.

    1. Ja, det er mærkeligt, at man som barn kan tåle meget mere karrusel, end man kan som voksen. Allerede inden jeg fik Ménières, tålte jeg i hvert fald dårligt den slags.Og man er nemlig forbavsende længe om at komme sig. Adrk! Nej, man skal bare holde sig langt fra sådanne “forlystelser” – Så hellere en tur i haven 🙂

  4. Det var godt at du kom dig og kunne drage hjem igen. Hverken søsyge eller køresyge er særlig sjove. Jeg kan heller ikke tåle de vilde forlystelser, men jeg har heldigvis ikke måtte ligge ned efter en voldsom tur 🙂 Det var godt at din eksmand og du var fælles om søsygen – det lyder næsten helt hyggeligt som I lå der:-)

    1. He-he, ja, det gav vist en følelse af fællesskab. Jeg mener bestemt, at vi var skilt på det tidspunkt, men vi har heldigvis altid været sammen om vores børn – og så var vi sammen om at ligge brak på P-pladsen 🙂

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.