Søndagsglæder i oktober

søndagsglæder

På sådan en helt almindelig søndag er der meget at glæde sig over. Blandt andet at vores nyplantede frugthave står så fint. Især er paradisæblerne smukke lige nu:

Mine georginer er stadig fulde af blomster. I morges plukkede jeg store, lyserøde blomsterhoveder til et fad på spisebordet:

søndagsglæder

Min datter kom på besøg i eftermiddags, og hun havde hjemmebagte æblemuffins med. Så bliver man da glad!

eftermiddagshygge

Ikke alene er dagen i dag fuld af søndagsglæder. Jeg har også noget at glæde mig til. For i morgen tager Bella og jeg til byen for at besøge min søn. Bella trænger til lidt alenetid hvor hun får ekstra opmærksomhed. Og jeg trænger til kun at have én hund med i bilen. Vi glæder os begge to.

8 meninger om “Søndagsglæder i oktober”

    1. Det er nemlig ren lykke at få besøg af sine voksne børn!
      Det kan heller ikke vare længe før vores georginer bliver puttet under vinterdyne, så jeg nyder intenst at jeg stadig kan tage blomster ind 🙂
      Tak, Ingrid og god aften til dig!
      Knus

  1. Ja det er dejligt med besøg af børnene, det sker bare ikke så tit, til gengæld var jeg selv på besøg hos mit barnebarn Theodor og hans familie, det var skønt.
    God tur til dig og Bella
    Kh Lisbeth

    1. Det er ligeså godt at besøge børnene som at få besøg af dem 🙂 Og når der så også er et barnebarn, bliver det da ikke bedre!
      Tak, Lisbeth!
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.