Smuk strandtur med udfordringer

strandtur

Stranden er dejlig om sommeren, men jeg kan faktisk bedre lide den på alle de andre årstider. Jeg holder allermest af stranden efterår og vinter.

På en oktoberdag som i dag, hvor himlen er blå, hvor vandet er stille, og hvor roserne er fulde af dyborange hyben, er stranden helt fortryllende. Jeg ved det, for jeg har lige været der.

hyben
Sådan nogle hyben kan virkelig skinne i oktobersolen.
hybenrose
Man kan stadig finde en rose i blomst hist og her.
strandhjælme
Lige inden jeg skrev, at her er et billede af marehalm, googlede jeg for en sikkerheds skyld “marehalm”. Det viste sig, at stråene på billedet ikke er marehalm, men vist snarere strandhjælme.

Hornbæk strand er tredelt, forstået på den måde, at der langs selve strandbredden er et stykke med klitter, og på den anden side af klitterne er en gang- og cykelsti, som løber mellem klitterne og nogle fantastiske sommerhuse. Jeg vil helst gå alle tre steder, når jeg går strandtur. Både ved havet, i klitterne og på stien, for hvert sted har sin charme.

Det er imidlertid ikke så nemt at dække alle strandens delområder, når man går turen sammen med Bella, Olga og Asta.

Bella og Asta har et vigtigt fokus, når vi går tur: De leder efter noget, de kan æde. Og der er mange lækkerier på stranden. Der er fx halvrådne krabber og blåmuslinger i massevis. På en god dag kan man finde et halvt forrådnet sælådsel. Sådan en død sæl kan man også trille sig i. Det gør alle tre hunde faktisk, hvis de får chancen. Og efter sådan en trilletur skal der mere, end en enkelt hårvask med shampo og balsam til. Derfor er det ikke nødvendigvis en god idé at tilbringe for lang tid i strandkanten.

strandtur
Westierne støvsuger stranden for spiselige emner (fx, tang, rådne krabber, muslinger, fugleskelletter …).

Når Olga går tur, leder hun ikke efter føde. Hendes fokus ligger på mulige farer, som det gælder om at undgå. En stor fare er cykler. De har nemlig ringeklokker, og lyden af en ringeklokke kan bringe Olga helt ud af fatning. Derfor undgår hun konsekvent at gå på stien, hvor man risikerer at blive udsat for lyden af en ringeklokke.

Når jeg alligevel insisterer på at gå på stien, følger Olga med inde i klitten. Hun holder øje med mig og er altid lige ud for mig, men jeg føler mig bare ikke som en tjekket og ansvarlig hundeejer, når der er 150 meter imellem mig og min hund. Derfor opgiver jeg altid hurtigt, at gå på stien.

strandtur
Billedet er taget fra stien, hvor jeg forsøgte at lokke Olga med ud. Hun nægtede at udsætte sig selv for cykelrisiko og gik i stedet langt inde i klitten, parallelt med os andre. Du kan skimte Olga midt i billedet.
strandtur
Olga i sit es i fuldt firspring over sandet.

Og derfor ender mine strandture med hundene ofte i klitterne. Her er ikke så meget man kan æde, og her er i hvert fald ingen cykler.

Jeg gad ellers godt at slentre i vandkanten, og jeg ville også gerne falde hen i dagdrømme om, hvordan jeg ville indrette mit sommerhus, hvis jeg ejede et af husene langs stien.

strandtur
En lille westie på stien, men ingen collie!

Nå. Men klitterne, hvor der hverken er rådne krabber eller cykelklokker, er også fantastiske, og man får rigtigt god motion, når man går i klitter. Og vi havde under alle omstændigheder en smuk strandtur.

Få en email når jeg udgiver et indlæg

Indtast din e-mail adresse for at modtage besked om nye indlæg.

18 meninger om “Smuk strandtur med udfordringer”

  1. Det er bare så dejligt at gå langs vandet, og jeg kan godt forstå, I alle er vilde med det – bare der ikke er cykelklokker 🙂
    Uha, hunde rullet i halvrådne ådsler må ikke være rare at få med ind.
    Vi går også meget på stranden, men det er i Liseleje, Kikhavn eller Tisvildeleje.
    Kh til dig

    1. Nej, du slipper for ådselslugte, når du udelukkende har katte, som unægteligt er lidt lækrere, end hunde 🙂
      Vi har også været ved Liseleje og ved Tisvildeleje strand i løbet af sommeren, men Kikhavn kender jeg ikke. Der må vi tage hen en dag 🙂

  2. Det er nogle herlige hunde, du har, og du beskriver dem så godt.
    Jeg holder også meget af havet. Her i Ebeltoft har jeg både stier og strand, men ikke mindst vores mange havne med moler og broer. Dem kunne jeg ikke undvære. Hund eller ej.
    Kh Lisbeth

  3. Det er så deilig å se dine bilder fra stranden. For meg er hav og strand noe fremmed og ukjent, for her hvor jeg bor finnes ikke hverken hav eller strand. Bare bjerger 🙂
    Klem

  4. Min hund fandt også ådsler og mågehømmer at parfumere sig i. Min dyrlæge havde 2 forklaringer på fænomenet: Ulve gjorde det, for at kamoflere sig i naturen, og måske et instinkt hunden har bevaret – eller de faktisk synes det er en dejlig parfume 😉

    1. Jeg har godt hørt kamouflageforklaringen før, men jeg er tilbøjelig til at tro mere på din forklaring nummer 2: At de bare synes de dufter lækkert, når de lugter af rådden fisk og andet i den kategori 🙂 Især min ene westie, Bella, ser simpelt hen så tilfreds ud, når hun hørmer af noget klamt. Hun ligner en, der lige har duppet sig bag ørerne med markedets mest populære parfume 🙂

  5. Ja der er mange udfordringer ved stranden, vi har altid hundene i snor, men jeg elsker nu at se dem løbe løs, men da de elsker at rulle sig i “lækre” sager, får de ikke lov til det.
    Kh Lisbeth

    1. Ej, jeg bliver helt glad for at høre, at I også har den slags udfordringer (selv om jeres hunde næppe er bange for cykelklokker 🙂 ). Søren har også Asta i snor, når han går med hundene på stranden, men jeg kan bare bedst lide at have dem løs. – Hvilket jeg så betaler prisen for, når de et par timer senere ligger i sofaen og prutter, fordi de har spist fordærvede krabber 🙂

  6. Jeg kunne ikke være mere enig – stranden er allerbedst i efteråret og vinteren. Og man har den stort set for sig selv, det er heller ikke ringe 🙂
    Men det der med hunde der ruller sig i ækle ting… HVORFOR?? Jeg kan blive helt fortvivlet over Fili, for hun vil gå gennem ild og vand for at finde noget ildelugtende at trille i. Og det er håbløst at fjerne lugten. Åh suk.

    1. Det er nemlig rigtigt, at der er forbavsende god plads på stranden udenfor højsæsonen. Og hunde må løbe løs. (Vi er nu så heldige at en del af stranden er hundestrand, og der må de være uden snor hele året).
      Jamen, hunde er bare lidt ulækre, ikke? 🙂

  7. Sådan en strandtur i efteråret med fuld sol er noget af det skønneste. Selv med hunde, der ikke lige har samme sans for æstetik som os. Det der med at rulle sig – aaargh… det gør de bare. Og æder det, gør de også. Maggie er begyndt at æde kokasser – og det brækker hun sig selvfølgelig af. Ja, man har mange glæder.
    Sjovt, at sådan en stor, fin hund som Olga er så lille og forskræmt indeni – nårh – godt, man kan gå i klitterne. Det er bare nemmere med firpotetræk.
    Kh, Karen

    1. Åh-ja, sådan en kokasse er da nærmest slik 🙂
      Olga er meget bange for høje lyde. En røgalarm, fx, forvandler hende til et nervevrag i flere døgn. Olga er i det hele taget bange for mange ting og minder ofte mere om et nervøst menneske som mig, end om en hund, der ligesom bare skal æde en kokasse og være glad 🙂
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.