Skærehaven kan endnu, men …

skærehaven

Skærehaven leverer stadig blomster til vaserne, og det har været spændende, sjovt og lærerigt at have så mange sommerblomster. Det har også været et stort arbejde, og det er der i sig selv ikke noget i vejen med. Men skærehaven har betydet, at vi ikke har haft tid til resten af haven, og det skal være anderledes fra nu af.

georginehoveder

Til næste år skal vi ikke have en mega stor skærehave, men til gengæld skulle vi gerne få sat lidt skub i nogle andre haveprojekter.

Vi drømmer om levende hegn (og dyrehegn, så hundene ikke kan forsvinde) omkring hele grunden, vi har noget kastanjehegn, som vi skal have sat op som rumdeler, og vi har endelig – efter snart halvandet års overvejelser – bestemt os for, hvad vi skal stille op med vores forplads. Mere om det, når arbejdet forhåbentlig snart går i gang.

skærehaven

Vi er i disse dage ved at plante klatreroser på gårdspladsen langs udbygningerne, vi graver ud til staudebed i forhaven, og vi er ved at gøre klar til at sætte Annabelle hortensia langs hovedhusets facade. Noget af det allerførste vi gjorde, da vi var flyttet herop sidste forår, var at tilplante et gavlbed med de smukke, hvide Annabeller [reklamelink]. Og vi vil have flere! Jeg glæder mig til at vise mere fra haven. Forhåbentlig allerede i løbet af de næste par måneder, og i hvert fald til foråret.

skærehaven

P.S.: Jeg vil gerne sige tak for alle de søde kommentarer til mit forrige indlæg. Det glæder mig simpelt hen så meget, at så mange har lagt en kommentar. Jeg føler, at jeg har lært mange af jer bedre at kende. Jeg håber, at nogle af jer, der læser med, også har fornøjelse af at “møde” nogle af de andre, der besøger Mit landliv. Der kom også mange kommentarer til indlægget på bloggens Facebookside. Måske har du lyst til at se dem …?

8 meninger om “Skærehaven kan endnu, men …”

    1. I dag har jeg købt to Willestrup (der står en i forvejen), og så skal jeg købe to flere. Jeg overvejer Rosenholm, fordi den skal kunne tåle at stå i halvskygge. – Og jeg har engang haft en, der blev helt overdådig på 2 sæsoner. – Men du må gerne rette mig, hvis jeg er ved at gøre noget dumt 🙂
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.