Se nu lige her …

se nu lige

… hvem der er blevet optaget i flokken. Det er såmænd Ruth og Guldlok, de to mørklæggere, jeg hentede for 14 dage siden. De gamle høns var ikke udpræget imødekommende i den første tid, men nu er de nye acceperet i flokken. Det er så godt at se. De to unge damer går stadig sammen (herunder yderst til højre), men de futter rundt i hele hønsegården, og de får uden videre del i de lækkerier, der er at finde.

hønseflok

Nu venter vi bare på, at de bliver voksne og vil berige os med de højtønskede chokoladebrune æg, som Maren nægter at lægge. Jeg er barnligt begejstret for smukke hønseæg, og jeg kan næsten ikke vente på at se, hvordan Guldloks og Ruths æg kommer til at falde ud.

se nu lige

Men indtil videre må jeg nøjes med at glæde mig over, at de er blevet lukket ind i varmen hos de andre høns.

Reklamelink:
Hønseplakat

6 meninger om “Se nu lige her …”

  1. Åh, det var vel nok godt, at Ruth og Guldlok er blevet optaget i flokken, Nana.
    Det minder om de gange, jeg har prøvet at få en kat til at acceptere en ny – man ved aldrig, om det går godt.

    1. Uh, nej, det er lidt nervepirrende med sådan nogle sammenføringer! Vi har faktisk en gang måttet levere en kat tilbage, fordi hun slet ikke kunne finde ud af det med vores gamle katte. Det var lidt trist.

  2. Venter spændt på at se de chokoladebrune æg, da jeg ikke tror, jeg nogensinde har set sådanne.
    Undrer lidt over, om indholdet smager det samme uanset farven?
    God weekend.

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.