Så er vi hjemme

Vi er kommet hjem. Vi bor nu på Ravnegård. Eller vi er her i hvert fald. Man kan vist ikke sige at vi for alvor bor her. Huset er fuldt af håndværkere, alt er dækket af støv, næsten ingen møbler er på plads, og her hersker et ubeskriveligt rod. Men det føles som hjemme.

Vi er ude i det smukke vejr næsten hele tiden, og vi er kisteglade for vores nye grund. På gårdspladsen blomstrer en smuk rose:

hjemme

Vi har ingen ambitioner om at komme hurtigt på plads. Vi nyder bare sådan at vi er her. Vi tager til Hornbæk, og det er som om vi er på sommerferie. Med blå himmel og blåregn …

blåregn

… med vilde roser, …

roser

… kaffe latte …

kurbadet

… og besøg på havnen:

havn

Her er virkelig vidunderligt, og det er en ekstra gave at vi i den grad har vejret med os i disse første dage i det nordsjællandske.

Der er en enkelt slange i paradiset. Internetforbindelsen er elendig. Derfor har dette indlæg været nogle dage undervejs, og derfor får jeg ikke læst og kommenteret så meget på andre blogs som jeg plejer. Men pludselig finder jeg den flyttekasse der indeholder extenderen, og så bliver det nok bedre.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

27 meninger om “Så er vi hjemme”

  1. Tillykke med jeres nye hjem ❤ Dejligt at det hele føles rigtigt, selvom det roder over alt. Den følelse kender jeg og den forsætter i al uendelighed.
    Knus Heike

    1. Tak, Heike! Jeg er flyttet mange gange, men et nyt hjem har aldrig føltes så rigtigt som dette. Det er dejligt at høre at følelsen har holdt sig hos dig! Det håber jeg at den også gør her 🙂
      Knus fra Nana

    1. Tak skal du have, Charlotte! Vi planlægger at holde pause i husarbejdet om et par uger, så vi også husker bare at nyde sommeren, så det varer nok længe inden vi for alvor kommer på plads. Det føles rigtigt at lade det tage lang tid denne gang 🙂
      Jeg ønsker også jer en dejlig majweekend!
      Knus fra Nana

  2. Kære Nana
    Velkommen hjem. Hvor ser det skønt ud. Det er en gave, at du allerede har smukke blomster omkring dig.
    Her elsker jeg selv en tur på havnen og op gennem byen, mens turisterne spiser is og køber dimser i boderne på torvet. Det er godt, I har den pausemulighed, mens håndværkerne støver rundt.
    Kh Lisbeth

    1. Tak skal du have, Lisbeth! Ja, I bor jo også et sted der tiltrækker en masse sommergæster. Det giver en dejlig stemning 🙂
      God dag til dig – måske med en tur på havnen,
      kh Nana

  3. Stort tillykke med hjemmet. Det er fantastiske smukke billeder. Elsker selv den landlige stemning men skal ligge tæt på civilisationen 😉 Latten i havnen må havde smagt skønt. Udsigt er et fantastisk krydderi.
    Rigtig skøn weekend og god bedring med helbredet.

    Kærlig hilsen Susanne Josephine

    1. Tusind tak, Susanne Josephine! Jeg har savnet at have kort afstand til nærmeste latte, må jeg indrømme. Nu har vi Hornbæk med cafeer, skøn blomsterbutik, super god bager og fiskeforretning 4 km væk. Det er luksus! Og vi nyder det.
      Dejlig majweekend til dig!
      Kærlig hilsen Nana

  4. Hej Nana. Skønt med godt vejr mens I har flyttet. Det lyder dog som om I kan få regn på Sjælland. Kh Lis

  5. Dejligt at i allerede føler jer hjemmm! Vi flyttede ind her 1. Februar, og er ikke helt på plads endnu. Hastværk er lastværk, og der bliver mere tid til det i efteråret, når regnen vender tilbage… lige nu skal det skønne vejr nydes ;0)

  6. Hjertelig tillykke med den overståede flytning og jeres nye hus!
    Den følelse af forelskelse i et nyt hjem er helt igennem fantastisk! Man bliver bare så glad i både hjertet og helt ned i maven og smilet er ikke til at få af 😀
    Og jeg kan sandelig godt forstå at du er så lykkelig for at I nu kommer til at bo sådan et pragtfuldt sted; smukt, fredfyldt, tæt på både venner og centralt.
    Jeg ønsker jer det bedste fremover!

    Knus Vibeke

  7. Tillykke med jeres nye hjem og flytning:-). Dejligt I allerede har været rundt i området, det virker som om I har alt lige omkring jer, hvor vidunderligt. Jeg ønsker for jer I kommer godt på plads og nyder sommeren og varmen, det er jo helt utroligt sådan et vejr vi har. Nyd det hele. Flytte-knus Carina

    1. Ja, man skal da virkelig huske at nyde denne fantastiske forsommer – og det gør vi. Alt roder, og vi tager til stranden 🙂
      Jeg ønsker dig en dejlig solskinsonsdag!
      Knus fra Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.