Roserne på gårdspladsen i juni. En overdådig oplevelse

På vores gårdsplads står nogle gamle klatreroser. Jeg har tidligere vist billeder af roserne som de ser ud i september, men det er lige nu de topper.

vadekærgård

Deres skønhed kan slet ikke gengives på billeder, men nu prøver jeg alligevel. Når man ankommer på gårdspladsen, er det som at komme ind i en drøm. Det synes jeg i hvert fald.

roserne på gårdspladsen

Der er syv meget gamle, meget sunde, kraftige, frodige roser der blomstrer helt overdådigt.

pink klatrerose

Den ene vokser opad hønsehuset:

rose heidelberg

Sidste efterår plantede vi yderligere seks roser. To ved hønsehuset og fire ved de stolper der manglede roser. Jeg valgte Willestrup og Penny Lane. De er stadig babyer, men jeg kan allerede forestille mig et endnu mere fantastisk syn når de bliver større.

rose willestrup

Jeg kan godt lide når en haveoplevelse bliver lidt overvældende. Jeg kan vældig godt lide roserne på vores gårdsplads. De er overvældende. De trænger sig på med deres skønhed og deres duft.

roser

Jeg kan i det hele taget godt lide at have en gårdsplads. Sådan en har jeg altid ønsket mig. Du kan se alle indlæggene om vores gårdsplads her.

gårdsplads

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

22 meninger om “Roserne på gårdspladsen i juni. En overdådig oplevelse”

  1. Jamen hvor er det altså også utroligt smukt Nana!
    Forstår sandelig godt din glæde over de flotte roser. I det hele taget har det altid været min drøm at komme ud på landet og bo som I gør. Men det bliver ikke i denne omgang…Jeg er sikker på at vi er mange der i stedet nyder godt at de smukke billeder du lægger op, så vi kan sidde og sukke henført over jeres dejlige sted 🙂 I har virkelig et fantastisk sted at bo og hvor er det godt at I besluttede at blive!

    Fortsat god weekend
    Knus Vibeke

    1. Jeg tror at der er mange der går med en lille drøm om at flytte på landet. Jeg gjorde det selv i mange år 🙂 Vi er SÅ glade for at bo herude, men det er jo ikke kun idyl. Det er også en del hårdt arbejde og døde fugleunger og hunde der dræber pindsvin. Ja, det er vel i det hele taget noget med at komme tættere på naturen 🙂
      Jeg er så glad for at du gider at læse med, Vibeke! Dejligt hvis du kan få lidt landliv ind via min blog.
      Tak! Og i lige måde til dig og dine!
      Knus fra Nana

  2. Wow, helt underbart. Vilken blomning.
    Lycka till med rosorna som fortfarande är små.
    Kram Maria

    1. Tak! Jeg håber de nye roser kan blive ligeså imponerende som de gamle. De bliver i hvert fald passet efter alle kunstens regler 🙂
      Knus

  3. Kære Nana
    Et helt vidunderligt syn – ikke noget ar sige til, at du elsker din gårdsplads
    Forestiller mig duften fra dine mange roser der, som må være meget intens, for der er sikkert læ, så duften rigtig fortættes. Så smukt
    Kh Linda

    1. Tak, Linda!
      Ja, nu blæser det godt nok så meget i denne sommer at det er svært at finde helt læ nogen steder, men gårdspladsen hører til de mest læfulde. Og der dufter virkelig. Især om aftenen.
      Kh Nana

  4. Hvor skønt at få sådan en rigdom af roser forærende – eller med i købet vel nærmere. Dine nyplantede kommer sikkert hurtigt efter. Jeg synes i hvert fald at vores Lykkefund hurtigt voksede til.

    God søndag
    Birgitte

    PS . Jeg havde problemer med at formularen ikke ville acceptere min webadresse. Ved ikke om andre har haft samme problem. Men heldigvis er der jo muligheden med Facebook.

    1. Tak, Birgitte – og god søndag til dig! Og tak fordi du lagde en kommentar selv om du ikke kunne bruge din blogadresse. Jeg har hørt om én anden der har samme problem, men der kan jo sagtens være flere. Det er irriterende! Jeg vil forsøge at finde ud af hvad problemet er.

  5. Hej Nana. Skønne roser I har på gårdspladsen. De bidrager med så meget hygge til denne. Ærgerligt at duften ikke lige kan sendes igennem pc’eren. God eftermiddag til jer, måske gårdspladsen giver jer lidt læ – her blæser det voldsomt. Kh Mette

    1. Vi har været i Nordsjælland for at fejre min søde svigerdatter der er blevet kandidat, og der kunne vi faktisk sidde ude, selv om det blæste lidt. Her stormer det nærmest. Jeg er så træt af det!
      Med håber om at vinden lægger sig meget snart: God ny uge til dig, Mette!
      Kh Nana

Tak for din kommentar