Rosen-sne

rosen-sne

På gårdspladsen falder rosensneen lyserød. Den store klatrerose kaster de rosa blomsterblade, så de ligger i et tykt lag under den. Bladene dufter, og de pynter, selv efter, at de er faldet til jorden.

rosensne

Jeg har i dag klippet alle visne rosenblomster af, og jeg har i den grad nydt min stund i det nye rosenbed, hvor alle de nyplantede roser viser sig fra deres allerbedste side. Sikke mange underskønne blomster, altså!

rosen-sne

Vi er så glade for, at vi lavede det bed. Og jeg er helt imponeret over, hvor fint det allerede er. Se fx her hvordan Schneewittchen klatrer opad, mens Gentle Hermione breder sig foran den:

rosen-sne

Vi er også glade for de rosenepalierer, vi har sat op på gårdspladsen og for de små klatreroser, der snart skal fylde dem ud. Den ene Edenrose blomstrer allerede så fint:

edenrose

Jeg har ingen yndlingsrose, for der er så mange skønne, men hvis jeg skulle vælge én rose, blev det nok Eden med dens blomster af marcipan og tætte, mørkegrønne løv. Den er så smuk, at jeg får lidt ondt i øjnene og i maven af at kikke på den.

Det er godt at have et rosenbed, og rosen-sne er god sne.

rosen-sne

Reklamelink:
Mange skønne ting til haven og terrassen.

12 meninger om “Rosen-sne”

  1. De smukke duftende roser 🙂
    De elsker vejret lige nu, varmt og fugtigt.
    Smukke billeder og tak for at du lige mindede mig om at de skal klippes lidt 🙂
    En god aften ønskes du og gemalen 🙂

  2. Hej Nana.
    Så fine roser du har. Og hvor er der sket meget udendørs hos jer. Smukke havemøbler mm.
    Kh Lis

    1. Hej Lis.
      Ja, vi er endelig kommet lidt igang med det ydre. Det er sjovt at forandre det lidt 🙂
      Tak for din søde kommentar – og god dag til dig!
      Kh Nana

  3. Hvor er de skønne. Det er blevet et rigtig godt rosenbed. Jeg har også en Schneewittchen, der klarer sig tappert i stadig kamp mod skvalderne. Mon ikke den også skal have sig et stativ at holde fast i? Dens grene er så spinkle.
    Kh, Karen

    1. Vi købte vores rosenstativer i Jem & Fix. De er meget enkle og ret pæne, synes jeg, og de kostede ikke ret meget. – Bare hvis jeres Schneewittchen skal have et klatrestativ 🙂
      Kh Nana

  4. Hvor er det dog smukt, Nana! Jeg elsker rose – her har vi hvide og lyserøde uden navn, da de var her, der vi købte huset. Men de har desværre fået stråleplet i år.

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.