Rose Heidelberg

På vores gårdsplads vokser nogle gamle slyngroser. Ja, jeg tænker i hvert fald at de er gamle, for de har stammer så kraftige som små træer. En del af roserne blomstrer stadig flittigt. De er sunde, kraftige, meget mørkerøde og duftende. Jeg tror det er den rose der hedder Heidelberg. Jeg husker den fra min barndomshave hvor den voksede opad en pergola.

heidelberg

Jeg ville nok ikke selv have sat mørkerøde roser som nabo til et gult hus, og jeg tror faktisk slet ikke jeg var kommet på Heidelberg, men hold op, hvor er jeg glad for de roser! Deres livskraft er betagende.

slyngrose-heidelberg

Her midt i september fylder de stadig rummet med farve, frodighed og duft.

rose heidelberg

Det er sjovt som man engang imellem kan blive glad for at få noget man slet ikke vidste man ønskede sig.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

5 meninger om “Rose Heidelberg”

  1. Det er nemlig sjovt, som tilfældigheder kan gøre, at man får øjnene op for ting, man ikke selv ville have opsøgt 🙂
    Så frodige roser kan man jo slet ikke lade være med at synes om.

  2. Jeg skal love for, at der er frodighed i dine roser. Jeg ville heller aldrig have tænkt på Heidelberg, flot ser det ud, men rød er ikke min yndlingsfarve.
    Kh Lisbeth

    1. Næh, heller ikke min, men den gode Heidelberg har altså en vis charme, og så ER der alligevel et eller andet over en klassisk, mørkerød rose … Jeg har i øvrigt også fodret roserne med hestepærer. Det ser ud til at de kan lide det, men jeg ved ikke om det er noget rosenkyndige (sådan nogle som dig :-)) anbefaler …?

Tak for din kommentar