Roccamore. Nyt liv til gamle fødder

roccamore
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er streg.jpg

Indlægget indeholder reklame

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er streg.jpg

Jeg har før skrevet om mine ømme fødder. Jeg har haft ondt i fødderne i årevis. Jeg har været til fysioterapeut og til ortopædkirurg. Jeg har købt indlæg til mine sko, og jeg har gået i gummisko. Det eneste, der har hjulpet lidt, er gummiskoene. Men jeg er bare så træt af at se mig selv i sneakers. Jeg er slet ikke en, der går i sneakers. Jeg går i sandaler, i gummistøvler, i sko med rem og hæl, i støvletter.

Da jeg var allermest træt af gummiskoene, faldt jeg over roccamores reklamer, som fortæller, at deres sko har et indbygget indlæg, der gør dem behagelige at gå i. Skoene er desuden helt vildt pæne. Langt de fleste rammer i hvert fald lige ned i min skosmag. Du kan se alle deres sko her.

roccamore
Mine støvletter på trappen foran Hornbækhus.

Jeg bestemte mig for at give roccamore en chance og købte et par støvletter til 2.900 kr. Det er i overkanten af, hvad jeg almindeligvis ville betale for sådan et par, men langt under det beløb jeg har kastet efter indlæg, der kun har passet ned i brede, klodsede sko og i øvrigt ikke har hjulpet overhovedet.

roccamore støvlet
Mine støvletter på gårdspladsen. Nederst til højre i billedet en hundenumse.

Jeg har ikke fortrudt mit køb. De sko er alle pengene værd. For et par uger siden var Søren og jeg i København, hvor vi gik en del. Jeg i mine roccamore sko. Almindeligvis ville jeg have haft alvorligt ondt i fødderne på sådan en tur, men pludselig, midt i Kompagnistræde, slog det mig, at jeg havde glemt, at jeg har fødder. De gjorde simpelt hen ikke ondt.

nana og bella
Bella insisterede på at være med.

Jeg er så begejstret, at jeg skrev og spurgte Frederikke, som har skabt roccamore, om hun ville samarbejde med mig. Det ville hun. Nu har jeg fået endnu et par støvletter. Frederikke spurgte, om jeg ville lave en lille video om mine sko. Det sagde jeg ja til. Jeg har aldrig redigeret en video før, men nu kan jeg klippe og lave overgange, redigere lyd – og endda lave voice-over, så det kan godt ske, at jeg vil arbejde videre med videoformatet. Den video, jeg har produceret, bliver måske en dag vist på Roccamores Facebookside. Det føles allerede på forhånd lidt grænseoverskridende.

roccamore
De er da bare pæne …

Til sidst et behind-the-scenes billede fra den dag, Søren videofilmede mig og mine roccamoresko. Når man har hund, er det blandt andet, fordi de er så trofaste. De vil altid helst være sammen med deres mennesker. Det er fantastisk altid at være omgivet af sine gode hundevenner, men det er ikke altid nemt at tage billeder uden hunde. – Der har faktisk også sneget sig to hunde ind på videoen. Hvis den en dag bliver offentliggjort, skal jeg nok lige smide et link til den.

behind the scenes
Fra venstre Olga, Asta, Nana og Bella.

Netop i eftermiddag åbner roccamore ny butik i Skindergade 19 i København. Der ligger også en butik i Århus. Jeg købte mine sko på Nettet. Der er gratis retur, så jeg vovede pelsen. Og det gik godt.

Måske vil du også læse:

8 meninger om “Roccamore. Nyt liv til gamle fødder”

  1. Hvor dejligt, at du har fundet noget fodtøj, der afhjælper problemet med smerter i fødderne. At dine støvletter så endda er både pæne og smarte er et ekstra plus 🙂

    1. Jeg er simpelt hen så glad for de sko! Og det er godt nok sjovere at bruge pengene på smukke sko, end på kedelige skoindlæg 🙂
      Dejligt at høre fra dig, Randi! God fredag til dig!

  2. Jeg er også superfan af Roccamore – meget behagelige, skønne sko. Jeg har fået et par støvletter af mand og børn i jubilæumsgave. Jeg købte dem, da Roccamore var på Danmarksturne i august – det var et hyggeligt, gratis arrangement med intro, bobler og prøvning af alle de lækre modeller – kan klart anbefales. Selvom de er temmelig dyre til mit budget, så ønsker jeg mig flere par 🙂

    1. Åh, du har også roccamore, Aase! Jeg har godt læst om, at man kan deltage i skoprøvninger rundt om i landet. Det er en fin idé! Og nu åbner de ny butik i København i eftermiddag. Jeg tænker, at jeg skal derind næste gang, jeg er i København. Bare for at kikke … 😉

  3. Dejligt du har fundet sko som giver mindre smerte 🙂
    Og Roccamore har bare de flotteste sko, støvletter 🙂
    De brune må jeg eje, de er så flotte.
    Rigtig god weekend ønskes I på gåden 🙂

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.