Ravnegård. Før-og-efterbilleder #2. Køkken

før-og-efterbilleder
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er streg.jpg

Indlægget indeholder reklame

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er streg.jpg

Fra bryggers, gang og køkken til meget stort køkken

I dag vil jeg vise lidt flere før-og-efterbilleder fra hovedhuset. Eller snarere før-under-og-efterbilleder, for en del af dem stammer fra den (lange) periode hvor vi var i gang med renoveringen. Billederne er alle fra køkkenafdelingen som før bestod af bryggers, gang og køkken. Vi valgte at forvandle de tre rum til ét stort rum. Vi var længe i tvivl om hvorvidt det var en god løsning, men vi har ikke fortrudt det. Vi elsker lys og enkelhed, og vi har fået meget af begge dele.

Det tidligere bryggers

Vi begynder i den ende af rummet hvor bryggerset tidligere var. Her har vi fået sat et ekstra vindue i, og det betyder alverden for stemningen i rummet. Før så bryggerset ud som på billedet herunder.

bryggers

Billedet herover er taget fra døråbningen mellem korridor og bryggers. Jeg har forsøgt at tage efter-billedet fra samme sted, men både væg og døråbning er væk, så udtrykket bliver et andet. Det er tydeligt hvor meget vinduet for enden af rummet betyder. Det giver både lys og udsyn, og vi elsker det.

kvänum bryggers

Et lidt mørkt hjørne …

bryggers forbillede

… er blevet til et meget lyst hjørne:

smeg vaskemaskine
Nu uden skillevægge

På næste billede er væggene mellem bryggers, korridor og køkken fjernet. På det klinkeløse stykke gulv stod trappen der førte til 1. sal. Vi valgte at fjerne den for at få mere plads. Du kan se billeder af den her.

køkkenrenovering

I dag ser køkkenet sådan ud fotograferet fra samme punkt. Klinkerne er erstattet af hvidmalet trægulv der matcher resten af huset. En relativt billig løsning som passer godt ind i den stil vi har valgt. Der er – og var – varme i gulvet.

køkken
Det tidligere køkken

Jeg har også fundet et par før-billeder (eller under-billeder) taget i den anden retning, fra det daværende bryggers ind i køkkenet.

Herunder er den oprindelige halvvæg ind til stuen fjernet og bagest til højre ser du at salonen er ved at blive skabt. Og i midten af køkkenet …: Olga.

køkken før

Samme sted i dag. Alt ser anderledes ud. Selv hunden er en anden. I dag var det ikke Olga, men Asta der kom med på billedet:

smeg
Med Quooker, uden overskabe

En vigtig detalje på billedet herunder er elkedlen. Sådan en bruger vi ikke længere, for nu har vi en Quooker. Jeg har været helt vild med Quookere siden vi fik vores første for omkring 10 år siden.

køkkenet før

Samme sted et halvt år efter. Jeg har altid fravalgt overskabe i mine køkkener og i stedet haft åbne hylder. Og, jo, der kommer lidt støv, men jeg er ligeglad, for jeg synes at hylder er så pæne og giver en dejlig luftig atmosfære.

køkkenet efter
Kvänum. Måske også på badeværelset …

Som jeg allerede har fortalt: Vi har valgt et Kvänum køkken. Sådan et har jeg drømt om i mange år, og det er ikke blevet dårligere af at blive til virkelighed. Det er smukt, det er super kvalitet, og der er en ro over det som gør mig helt køkkenlykkelig.

Når jeg ser tilbage på før- og underbillederne bliver jeg helt forbløffet over hvor meget vi har nået i den korte tid vi har boet her. Nu trænger vi til en pause. I dag har jeg været i haven hvor der er begyndt at ske ting og sager. De næste måneder får alt det derude lov at fylde, men til efteråret kunne det være godt med en forvandling af badeværelset. Jeg drømmer om at få Kvänum ind over dér også. Jeg er begyndt at spare sammen …

21 meninger om “Ravnegård. Før-og-efterbilleder #2. Køkken”

  1. Virkeligt flot køkken I har fået 🙂
    Meget lyst og flot og jeg er vild med komfur og køleskab, det måtte gerne stå hos mig 🙂
    En god ny uge ønskes !

    1. Tak! Ja, lyset er så dejligt. Vi nyder det nye vindue 🙂
      Jeg ønsker også dig en god ny uge, Tina! – Det ser ud til at blive forårsvejr 🙂

  2. Så flot og lyst , venligt og hyggeligt. Og er altså helt vild med reolen som jeg før har skrevet . Tillykke med det flotte resultat .
    Anita Kjeldsen

    1. Tak, Anita! Ja, det er sjovt så fint reolen passer med elementerne fra Kvänum. Man skulle næsten tro det hele var lavet samme sted. Måske er det en gammel svensk købmandsreol 🙂
      God solskinsdag til dig!

    1. Mange tak, Gitte. Indretningsarkitekt tror jeg nu alligevel ikke jeg kunne finde ud af at være, men jeg labber rosen i mig 🙂
      God dag til dig! Solen skinner skønt fra morgenstunden 🙂

  3. Så fint det har blitt! Lyse kjøkken gir et fin lys i huset. Håndtverkerene har begynt å rive det gamle kjøkkenet her i dag. Om ca 14 dager håper jeg at det nye er klart. Det er mye som skal gjøres her, så ting tar lang tid.
    Klem fra Marit

  4. Kære Nana,
    Tillykke med det fine køkken – dejligt at se det endelige og yderst vellykkede resultat.
    Du siger bare til når badeværelset skal realiseres. :-).
    Varme hilsner
    Dorthe due Theilade, Kvänum køkkener

  5. Der er virkelig blevet super flot, og det ser også praktisk ud, hvilket jo også er vigtigt når det er et køkken.

    1. Tak, Rikke! Jeg synes faktisk at overskabe kan være vældig pæne hos andre 🙂 Sådan har jeg det med mange ting. Jeg er også helt vild med masser af varme farver hos andre. Når jeg forsøger mig herhjemme, fortryder jeg det altid. Det er noget med at være lidt afhængig af enkelhed, tror jeg 🙂

  6. Det er altså helt utroligt hvad lys og luft gør. Det er blevet så flot og enkelt og begge hundene er dejlige
    Det bliver skønt med nyt badeværelse. Det står også på vores ønskeseddel.
    Rigtig god dag

    Knus
    Lone

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.