Pakker i vente

Forleden fik jeg en adventskalender af min datter. Jeg nyder at gå og kikke på den, jeg glæder mig til at åbne første pakke på søndag, og ikke mindst er jeg rørt over at hun har tænkt på mig.

Min mand har fået julekalender. Den har jeg lavet til ham. Så vi har begge to pakker i vente. Jeg kan afsløre at både min datter og jeg har fundet indpakningsgrejer hos Søstrene Grene. (Kurven havde jeg i forvejen).

julekalender

Mine børn + deres kærester og mine forældre har også fået julekalender. I år har jeg købt færdige kalendere fra Johan Bülow. Der er to stykker lakrids bag hver låge, så de egner sig fint som delekalender. Jeg synes de er så pæne, og jeg tænker at indholdet også er rigtig godt. Og så er det sundt af og til at springe over hvor gærdet er lavest. (Tænk, jeg glemte at tage billeder inden jeg overrakte dem. Sådan kan det gå engang imellem. Selv for en blogger.)

gavekalender

Under alle omstændigheder synes jeg at pakkekalendere, adventsgaver og den slags er så hyggeligt. Både at give og at modtage.

pakker

Og på søndag skal jeg åbne min første pakke …

Måske vil du også læse:

8 meninger om “Pakker i vente”

  1. Sikke nogen helt fantastisk smukke pakker…. Jeg ville ELSKE at være den heldige – den heldige til at kigge på sådan én, at glæde sig og at nyde tanke om de varme tanker der er pakket med i hver enkelt kurv og pakke.
    Jeg har også linet op med adventsgaver til gemalen – ligesom en julekalender med rom venter på ham. Min veninde har fået glutenfri chokoladekalender – og jeg ved hun glæder sig.
    Jeg må vist igen i år undvære…. men altså glæden ved at give er altså den største.
    Mange knus og skøn skøn december til dig og dine.
    Susan

    1. Ja, det er hyggeligt at arrangere adventsgaver og pakkekalendere og den slags 🙂
      Tak, Susan – og i lige måde! Jeg ved jo at du elsker julemåneden, og jeg håber at den bliver præcis som du ønsker dig!
      Knus fra Nana

  2. IIIIh, hvor skønt med pakkekalender. Det er noget af det allerbedste ved advent. I år har jeg, mod min mands vilje, lavet en til ham. Mest fordi jeg elsker at give. Håber alligevel han bliver glad.
    Håber vi får lov at følge med i, hvad der er i dine skønne pakker.
    Knus Heike

    1. Jaaaa, det er nemlig godt med pakkekalender 🙂 Jeg tror bestemt din mand bliver glad for den du har lavet til ham. Altså, hvem bliver ikke glad for en pakkekalender?!?
      Dejlig adventsweekend til jer!
      Knus

  3. Hyggeligt med pakkekalender til alle. Her er der også lavet til datteren. Der mangler endnu en enkelt gave, men det har hun ikke opdaget og jeg skal nok nå det. Sønnen nøjes med 4 pakker, det er lidt nemmere. Og trods de er 14 og 16 år, så er de ganske enige i, at de ikke er for store til chokolade kalender.
    Dejlig 1. juleweekend

    1. Man bliver da aldrig for stor til chokoladekalender 🙂 Og det er også hyggeligt at lave dem, så det er win-win 🙂
      Tak og i lige måde til jer, Susanne Josephine!

  4. Wiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii hvor er det spændende Nana og så smukt pakket ind.
    Jeg har afleveret kalendere rundt omkring. Men har ikke fået nogen selv.
    Jeg ved det kommer i morgen og er ved at eksplodere af spænding.
    Bliver bare aldrig voksen. Elsker smukke pakker.

    Dejlig dag
    Knus

    Charlotte

Tak for din kommentar