Vadekærgård er ikke til salg længere

Dette indlæg kræver ligesom en indledning i form af en lille parallelhistorie. Den kommer her:

Den brune lædersofa

Da vi flyttede ind her på gården, stillede vi midlertidigt min gamle, brune lædersofa i køkkenet. Da stuerne var malet og klar til at modtage møbler, syntes vi ikke der var plads til den. Den passer i øvrigt ikke særligt godt ind i vores indretning. Jeg bestemte mig for at skille mig af med den og satte den til salg for 300 kr. i Den blå avis. Den første køber der meldte sig, ville høre om vi ikke lige kunne transportere sofaen til Lolland. Det kunne vi ikke. Den næste ville give 150 kr. for sofaen. Det syntes jeg var i underkanten. Vi blev enige om at flytte sofaen over i en af udlængerne til den rigtige køber meldte sig. Min mand og min søn tog fat i sofaen og begyndte at bære den. De blev trætte i armene og satte den fra sig. Lige midt i den ene stue. Og så kunne vi se at sofaen havde fundet sin plads. Den skulle stå lige dér. Og den skulle i hvert fald slet ikke sælges. Lige siden bliver jeg helt varm om hjertet hver gang jeg ser på min gamle lædersofa. Jeg forstår slet ikke at jeg ville sælge den, og jeg er så glad for at der ikke kom en køber der bare lagde de 300 kr., for så ville den bo et helt andet sted nu.

lædersofa
Foto: Esoft
Den gule gård.

Og nu til hovedhistorien. Da vi satte gården til salg, meldte der sig meget hurtigt nogle købere. De var seriøse, de var hurtige og efter at diverse formaliteter var på plads, skrev vi alle under på en købsaftale. Vi havde faktisk solgt gården. Men når man handler hus, er der en masse forbehold, og der er fortrydelsesret og hvad ved jeg, og tingene trak ud. Handelen endte med at gå i vasken.

ikke til salg!

Her ville det almindelige jo være at man forsøgte at stable en handel på benene igen. Enten med samme køber eller med en anden. Men mens alt dette stod på, blev vi klar over hvor glade vi er for gården. Også selv om den ikke er perfekt. Selv om der ikke står en fiks og færdig have, og selv om der er langt flere udlænger end vi har brug for. Selv om vi af og til må have hjælp af en anlægsgartner eller en hegnsmand. Ja, selv om vi ikke kan klare alting selv. Gården byder nemlig på så meget andet. Og så bestemte vi at vi slet ikke vil sælge. Vi opsagde formidlingsaftalen med ejendomsmægleren. Og nu starter Vadekærgård version 2.0 som min mand siger.

vadekærgaard

Ja, sådan kan det gå med både lædersofaer og gårde. Man tror at man ikke har plads til dem i sit liv, men når tilfældet vil at de ikke er så lette at slippe af med, kan man mærke at man slet ikke kan undvære dem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Drømmegaven er heldigvis fortid

Jeg er netop faldet over nogle fotos som stammer fra min tid som webshopejer, og jeg sidder og varmer ved at den tid er ovre. Det er snart to år siden jeg lukkede Drømmegaven. I Drømmegaven solgte jeg dimser som en god veninde kalder den slags. Det var keramik, stentøj, stearinlys, vaser, viskestykker, vattæpper. Alt sådan noget. Dengang fulgte du måske min tidligere blog – som også hed Drømmegaven – og så kan du nok huske udvalget. Ellers kan du få et indtryk ved at se billederne her på siden, for de stammer alle fra butikkens varekatalog.

drømmegaven

Det var Læs videre “Drømmegaven er heldigvis fortid”

Hverdagsmotiver

Forleden skrev jeg om hvordan jeg laver et blogindlæg. Indlæggene tager, som jeg nævnte, almindeligvis udgangspunkt i en hverdagsoplevelse eller en tanke der gerne vil formuleres. Men de kan også være inspireret af et billede. Jeg ser ofte motiver i hverdagen, og nogle gange fanger jeg dem med kameraet. Af og til bliver et billede – eller en serie af billeder – til et blogindlæg. Som nu.

Et tilbagevendende motiv herhjemme er de smukke buketter fra Bloomon.

bloomon.uge 10

I dag Læs videre “Hverdagsmotiver”

Tid og stilhed

Ingrid Tunheims blog som jeg har lært at kende for nylig, og som jeg følger med fornøjelse, så jeg i dag et citat der handler om at tid og stilhed er den største luksus nu om dage. Det er der vist noget om. Vi har meget, men vi mangler ofte tid og stilhed. Begge dele er blevet noget man skal søge. Ingen af delene er der af sig selv som jeg forestiller mig at de har været før, i hvert fald i perioder. Læs videre “Tid og stilhed”

Soveværelset. I boligannoncen – og i virkeligheden

Hvis du følger min blog, ved du at vores hus er til salg. I boligannoncen er et billede af vores soveværelse. Til højre i billedet ses en smule af en gyngestol og ikke andet.

soveværelset
Foto: Esoft

Sådan ser der slet ikke ud Læs videre “Soveværelset. I boligannoncen – og i virkeligheden”

Hønsene på YouTube

I dag – på den allersidste dag i februar – har vi optaget månedens lille havevideo. Den foregår i hønsegården, og du kan finde den på YouTube. En lille tilføjelse til filmen: På optagelsen fortæller jeg hvad hønsene spiser, og jeg glemmer at sige at de – selvfølgelig – bl.a. får masser af rester fra køkkenet.

Herunder et junibillede fra hønsegården:

hønsene

Og i juli har Læs videre “Hønsene på YouTube”

Om at blogge #2 At skrive indlæg

Dette indlæg er det andet i en serie hvor jeg fortæller lidt om hvordan min blog ser ud inde bagved. I en kommentar til seriens første afsnit spurgte en af mine søde læsere, Carina, hvor lang tid det tager at skrive et blogindlæg, og om jeg har indlæg på lager. Læs videre “Om at blogge #2 At skrive indlæg”

Hunden der vidste at hunde ikke kan svømme

Jeg har – for længe siden, på min gamle blog – fortalt historien om hvordan Olga lokkede mig til at blive vinterbader: Hun løb ud på en bådebro, kunne ikke bremse da hun nåede enden på broen og faldt i Furesøen.

hunden

I stedet for at svømme i land, hægtede hun Læs videre “Hunden der vidste at hunde ikke kan svømme”

Billeder, billeder, billeder

Jeg foretrækker i bund og grund ord fremfor billeder. På baggrund af ordene kan man danne egne billeder, og det er nu noget helt særligt. Når det er sagt, holder jeg også meget af billeder. Bloggen rummer begge dele, både ord og billeder. Og det er godt.

billeder
Foto: Esoft. Forstuen på Vadekærgård.

I disse dage, hvor vi er ved at sælge vores gård, Læs videre “Billeder, billeder, billeder”