Fra køkkenregionerne

Da vi overtog huset, var køkkenet holdt i sort og hvidt, med brede, grebløse skuffer og en meget stor kogeø der optog det meste af gulvpladsen. Det var stilrent og i god kvalitet (så det kunne heldigvis sælges), men slet ikke det vi ønskede os. Vi fik hurtigt givet køkkenet et mere landligt udtryk.

skandinavisk.landkøkken-jpg

Jeg har altid elsket porcelænsvaske, og jeg har haft en del, men aldrig før en som denne der bliver ved med at holde sig pæn, uden mærker og ridser. Den er købt hos Bellistri i St. Kongensgade i København. Armaturet er fantastisk funktionelt fordi det har en stor rækkevidde og brusefunktion. Det er – ligesom de hårde hvidevarer – fra Smeg. Nå, ja, og så er der Quookeren som jeg nødig vil undvære. Dem har vi også haft i flere køkkener.

porcelænsvask.jpg

Herunder har Rosa valgt at lade sig fotografere. Jeg elsker bordet der ikke fungerer som spise- men som arbejdsbord. Stolene er gode at have så den der laver mad kan få selskab i køkkenet.

køkkenregionerne

I rummet bag køkkenet har vi fået lavet reoler som huser porcelæn, vaser, viskestykker og den slags.

scandinavian.country.kitchen.jpg

Jeg har aldrig haft overskabe i mine køkkener. Jeg elsker åbne hylder.

køkkenhylde.jpg

Og så er jeg ret vild med at samle ting på bakker.

køkken.detalje.jpg

Det var lidt fra vores køkken som vi nyder hver eneste dag. (Linksene i indlægget er ikke affiliatelinks. Jeg har ingen aftale med de firmaer jeg linker til.)

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Hvis man kun måtte købe én pose frø …

Hvis jeg kun måtte købe én pose frø, ville jeg købe blomsterkarsefrø. De er så nemme og taknemmelige at dyrke.

tallerkensmækker

Både blomster og blade er smukke at se på, man kan spise dem, og desuden sår de sig selv år efter år.

frø

Blomsterkarsefrø er simpelt hen mine yndlingsfrø. Jeg har nået at så dem i køkkenhaven, og jeg har så meget fornøjelse af de små, glade, spiselige og pyntelige blomster.

tomatsuppe

Næste år behøver jeg slet ikke købe tallerkensmækkerfrø (kært barn har mange navne), for de skal nok sørge for at formere sig. Og der er heldigvis ikke en regel om at man kun må købe én pose frø, så jeg skal nok finde mange andre uundværlige frøposer …

blomsterkarse

Hvilken pose frø ville du købe hvis du kun måtte købe én slags?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Badeværelser, stemninger og detaljer

Da vi købte gården, var hovedhuset indrettet stilrent og pænt, men ikke i vores smag. Vi har fået malet og tapetseret alt i nye farver, og vi har skiftet køkkenet ud (mere om det en anden dag).

badekar.jpg

Badeværelserne var for pæne til at lave helt om (og så var der også det med pengene …). Stilen var ren og kølig, mens vi har forsøgt at skabe en enkel, landlig hygge. Vi har beholdt alle badeværelser som de var, men vi har for få midler tilføjet nogle detaljer som giver den stemning vi kan lide. Vi har sat nogle hylder op:

badeværelser hylde

Og ved siden af håndvaskene står en lille, hvidlakeret træbakke der indeholder små, pæne og praktiske ting. Det fine ved både hylder og bakker er at man kan pynte dem som man er i humør og har overskud til.

indretning af badeværelse.jpg

På det største badeværelse har vi stillet en bænk i en varm naturfarve. Og så er der masser af grønne planter.

badeværelsesbænk.jpg

Ofte skal der ikke så meget til, før end man har skabt en forandring der gør at man føler sig hjemme.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Sommer og vilde blomster

I forrige indlæg pralede jeg af mine georginer, men hvis sandheden skal frem, har vi ikke ret mange blomsterbede. Vi arbejder på sagen, dog kommer der til at gå nogle år, før vi ligefrem vælter os i stauder … Men sommeren har ikke været blomsterløs, for der vokser en velsignelse af vilde blomster allevegne på vores grund.

vild kørvel

kløver

vilde blomster

Og jeg Læs videre “Sommer og vilde blomster”

Rose Heidelberg

På vores gårdsplads vokser nogle gamle slyngroser. Ja, jeg tænker i hvert fald at de er gamle, for de har stammer så kraftige som små træer. En del af roserne blomstrer stadig flittigt. De er sunde, kraftige, meget mørkerøde og duftende. Jeg tror det er den rose der hedder Heidelberg. Jeg husker den fra min barndomshave hvor den voksede opad en pergola.

heidelberg

Jeg ville nok ikke Læs videre “Rose Heidelberg”

Goggeletterne

Vi flyttede ind på Vadekærgård i januar, og de første måneder gik med at lave om på ting i huset, men på en solskinsdag i marts kørte min datter, som var på besøg, og jeg til en nærliggende landsby og hentede Goggeletterne: Tre Isa Warren høns. På vores gård er der heldigvis hønsehus og hønsegård som bare skulle muges ud, så vi var hurtigt klar til at modtage de tre høner.

img_4725

Jeg kan slet ikke have den måde man holder høns på i industrien, og at jeg nu har mine egne ret tilfredse høner er en stor daglig glæde. De lagde æg allerede dagen efter de ankom, og vi er så glade for dem. De er dog siden blevet omdøbt til Mobbeletterne. Mere om det en anden dag …

Gem

Gem