Den store drikkeskål med blomster

På terrassen har jeg stillet en gammel murerbalje i zink. Jeg har fyldt den med vand og lægger jævnligt nye blomsterhoveder i vandet.

zinkbalje

Den er egentlig tænkt som pynt, men alle dyrene mener bestemt at det må være en stor drikkeskål til dem, så det er den blevet.

drikkeskål til hund

drikkeskål til kat

Billedet herunder af Asta der drikker ser lidt dramatisk ud. Det ser ud som om hun bløder. Det gør hun ikke, men hun har i dag hjulpet mig med at male. Og du kan nok se at vi maler rødt. Det er en ret vild farve for en som mig der ellers sværger til dæmpede, nordiske naturfarver. Og upraktisk når man har en en lille hvid hund der altid er helt tæt på.

hundeskål

Jeg vender snart tilbage og viser hvad det er vi har malet, Asta og jeg (udover os selv, altså).

murerbalje

Den perfekte pavlova. En slags lystfiskerhistorie

Sidste søndag lavede jeg den smukkeste pavlova. Jeg satte den på et fad, og – man er vel blogger – hentede mit kamera for at forevige den. Jeg skubbede en anelse til fadet for bedre at kunne få det perfekte billede af den perfekte pavlova. Sådan en marengsbund er glat, og fadet havde ikke kant. Pavlovaen forsvandt ud over fadets kant og landede knust og med bærrene nederst på køkkenbordet. Så den blev ikke fotograferet. Nu kunne det jo lyde som en rigtig lystfiskerhistorie, men min søn, svigerdatter, datter og mand var til stede, og de kan bevidne at marengsen var helt glat, skinnende hvid og uden en eneste revne.

pavlova

I dag, da mine forældre skulle komme på besøg, lavede jeg igen en pavlova. Men ak, bunden blev ikke kridhvid, og den krakelerede flere steder. Sådan kan det gå. Til gengæld røg den ikke af fadet, og jeg fik taget et par billeder. Alle bærrene – og rosenbladene, naturligvis – er fra haven, og det er da lidt fint. Men du skulle have set den perfekte pavlova fra sidste søndag!

bær

I tilfælde af at du ikke allerede kender en god opskrift på pavlova, får du min her:

Opskriften rækker fint til 6 personer, men når jeg serverer den for 4, bliver den også spist op …

  • 4 æggehvider
  • 250 g hvidt sukker
  • 1 tsk. citronsaft (har du ikke citron kan du bruge eddike)
  • 1/2 l piskefløde (lidt mindre kan også gøre det)
  • 500 g bær eller anden frugt (og det gør ikke noget hvis det bliver til lidt mere)
  • rosenblade eller mynteblade (kan sagtens udelades)
  • flormelis

marengsbund

Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt ad gangen. Pisk igen. Vend citronsaft i massen og pisk derefter endnu engang. Fordel marengsen på en bageplade med bagepapir. Sigt gerne efter at marengsens størrelse matcher det fad du vil servere den på. Nu kommer så det svære, og her må man prøve sig frem med sin ovn. Marengsen bages i ca. 1 time ved ca. 120 grader. Pas på med for meget varme som gør marengsen brunlig (hvilket heldigvis kun er et æstetisk problem; den smager stadig fint). Lad marengsen køle LANGSOMT af inde i ovnen, så sprækker den ikke (i dag havde jeg for travlt med at pille den ud, og det gik galt). Når marengsen er kølet af, anbringes den på et fad hvor den pyntes med letpisket flødeskum og bær + rosenblade. Til sidste drysses flormelis gennem en sigte over hele herligheden.

pavlova

Sådan en pavlova er nok min yndlingsdessert. Også selv om den ikke er helt perfekt.

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

I dag skal jeg i haven. Om det kreative aspekt i at have en have

I dag skal jeg i haven. Ja, jeg er faktisk i haven stort set hver dag, og for det meste i flere timer. I haven får jeg og hundene frisk luft, motion og lys. Og så får jeg afløb for min kreative trang.

georginer
En af de georginer der har overvintret under isoleringsmåtter. De overvintrede georginer har allerede blomstret et stykke tid.

De fleste mennesker (måske alle?) har vist en kreativ trang. Det er godt at skabe noget.

spidskål
Spidskål.

I mange år har jeg skabt undervisning. Overvejet hvad jeg ville undervise i, hvordan det skulle præsenteres for elever og kursister. Jeg har udtænkt undervisningsforløb og arbejdsspørgsmål, og jeg har forfattet eksamensspørgsmål. Det har jeg været glad for. Meget glad. Men den tid er forbi, og nu skaber jeg noget andet. Det er ikke så dårligt. Det er faktisk ligeså godt, bare på en anden måde.

broccoli
Jeg ved ikke hvad jeg har gjort rigtigt, men al min kål ser ud til at lykkes i år. Her er det broccoli.

At have en have er meget konkret. Man har virkelig noget mellem hænderne. Haven er til at føle på. Den giver sorte negle, jord i ansigtet og vabler i hænderne. Man kan spise afgrøderne i køkkenhaven, og man kan plukke buketter af havens blomster. At have en have er en sanselig oplevelse.

lavendelsti
Hovedstien i køkkenhaven. Jeg har netop sat de sidste lavendler, og jeg håber at de til næste år vil begynde at danne en hæk langs stiens sider.

Man kan også sidde i haven og bare være til. Det er ikke dårligt. Men for mig er haven først og fremmest et rum for kreativitet. Et sted hvor jeg – i samarbejde med naturen – kan skabe både skønhed og mad.

at have en have
Bedet langs grisestalden. Vi kalder det cottagebedet.

I dag skal jeg i haven. Jeg glæder mig.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

En lille pause og en pænere velkomst

Jeg er kommet til at holde en lille pause fra bloggen. Det var slet ikke meningen, men jeg har været træt på den-dér svimle måde der betyder at jeg virkelig ikke kan noget som helst.

stokroser

Men i løbet af i dag er trætheden lettet. Jeg har endda deltaget lidt i arbejdet med at forfine ankomstpartiet foran vores gård. Vi er aldrig før nået til at gøre noget ved det. Indtil nu har græsset fået lov til at vokse højt langs vores grund ud mod vejen, og for nogle uger siden begyndte stensætningen ved indkørslen at skride.

velkomst

Så måtte der ligesom ske noget, og nu har vi fået klippet græsset langs hele grunden, også langs indkørslen. Min mand har stablet stensætningen i facon igen, og i dag har jeg plantet pelargonier foran stenen med gårdens navn, og jeg har malet navnet op. Det var helt udvisket. Snart vil jeg sætte nogle flere stokroser, for de er da fuldstændigt yndige, romantiske og uundværlige foran en rigtig bondegård.

velkomst til vadekærgård

Jeg er svært tilfreds med at vi fik ryddet op derude. Med meget få midler og en smule arbejdsindsats er der blevet så meget finere. Det er rart med en pæn velkomst.

stokroser

Men det allerbedste er at jeg er på vej ud af trætheden og kan løfte armene igen.

Billeder til boligreportage. Når man kan se langt

I september sidste år havde vi besøg af Jens Barslund som laver boligreportager. Det er ham der, sammen med Lars Kaslov, lavede de to reportager fra vores hus i Holte.

Jens tog en masse billeder, og jeg har fået lov til at vise nogle af dem. Da jeg så billederne igennem, slog det mig at noget af det jeg allerbedst kan lide ved dette hus, er at man kan se langt. Fra rum til rum, med rum imellem. Det skyldes selvfølgelig at huset er meget langt. Men det har vist også at gøre med husets mange åbninger og mange døre, en del af dem dobbelte.

boligreportage
Kik fra spisestuen gennem den mellemste stue til dagligstuen. Foto Jens Barslund.
indretning
Billede taget fra den midterste stue ned mod dagligstuen. De hvide sofaer har fået nyt betræk. Nu er de grå, og det er rart, for nu vasker jeg ikke længere sofabetræk hele tiden. Foto: Jens Barslund.
korridor
Kik fra køkkenet gennem korridoren til bryggerset. Foto: Jens Barslund.
landkøkken
Køkkenet – med fadeburet i baggrunden – set fra forstuen. Lampen i loftet er fra Le Klint. Jeg har altid syntes at det med lamper var svært, men her på gården har vi fundet en god løsning med Le Klint lamper i forskellige størrelser i mange rum. De er pæne, diskrete, de giver et godt lys, og det skaber en god sammenhæng at de går igen fra rum til rum. Foto: Jens Barslund.
boligreportage
Bag køkkenet ses forstuen, og i baggrunden skimtes entreen med trappen til førstesalen (og – hvis man ser godt efter – en hvid hundenumse på det grå tæppe). Foto: Jens Barslund.

Jeg har allerede vist et par af Jens’ billeder i et indlæg om vores køkken.

Inden alt for længe vil jeg vise nogle flere billeder. Næste gang skal det handle om tapeter.

Det er altid sjovt at se sit eget hjem igennem andre øjne. Det synes jeg i hvert fald. Og så gør det jo ikke noget at øjnene tilhører en professionel fotograf og stylist …

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Den 29. juni

I morges tog jeg et øjebliksbillede af stuen hvor jeg sad – og hvor jeg sidder igen nu. Regnvejr udenfor. Blomster og levende lys på bordet. En sovende westie i sofaen. Så var det jeg fik ideen til at finde billeder taget på samme dato i de foregående år.

asta

Før i tiden fotograferede jeg stort set aldrig. Det begyndte jeg først at gøre i forbindelse med min første blog, Drømmehaven. Jeg udgav første indlæg i oktober 2012, og her begynder min billedsamling. I foråret 2013 erstattede jeg Drømmehaven med Drømmegaven. Denne blog var tænkt som et vedhæng til butikken af samme navn.

Den 29. juni 2013 er billedet af Anne Flohrs nøglehulsvaser. De er fotograferet på terrassen bag vores hus da vi boede på Norske Allé i Holte. Jeg har formentlig brugt billedet i webshoppen og på bloggen. Jeg købte selv nogle af Anne Flohrs fine glasting da jeg forhandlede dem, og jeg er så glad for dem.

nøglehulsvaser

2014-billedet er taget i den sidste aftensol, tror jeg. Måske også til brug i butikken hvor jeg solgte de nuttede flydelys. Når man ser sådan et billede kan man godt komme til at længes efter lune, stille sommeraftener …

juni

Herunder billedet fra 2015 som er et rigtigt sommerbillede. Sådan kan juni altså også være. Det er fotograferet i haven på Norske Allé. Jeg kan kende dronningebusken som vi selv satte.

citronkage

I juni 2016 var vi flyttet til Vadekærgård. Jeg havde ikke en blog, og jeg tog ikke ret mange billeder, men jeg har altså alligevel fanget denne smukke regnbue. Billedet er taget fra reposen på første sal. Jeg er stadig lige betaget af den udsigt.

snesere kirke

Billederne har i hvert fald ét fællestræk. De er alle fotograferet hjemme. Det er nok ikke helt tilfældigt. Jeg er meget hjemme. Og alle mine blogs har taget udgangspunkt i mit hjem. Et andet fællestræk kunne være at der indgår noget natur i dem alle. Det er nok heller ikke helt tilfældigt.

Jeg er glad for at jeg begyndte at fotografere dengang i 2012. Det er rart med sådan et billedarkiv der næsten fungerer som en dagbog.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Selvforsyning og farverige råvarer

Jeg er – som før nævnt – vældig glad for den smule selvforsyning vi formår. Jeg synes det er uendeligt meget rarere at hente maden i haven end i supermarkedet. Det er først og fremmest bare fornemmelsen. Det er også friskheden. Og så er det muligheden for at få nogle andre råvarer. I dag slog det mig at de ting vi selv dyrker, er mere farverige end dem vi kan købe i butikkerne. Og mere varierede.

selvforsyning

På nogle af vores æg er skallen lysegrøn. Det gælder for alle æggeblommerne at de er mere dybgule end man ser det i æg købt i butikkerne. Jeg dyrker gulerødder i flere farver, og jeg har lige sået bladbeder med røde stængler. Bladbeder er i øvrigt så vidt jeg ved en grøntsag man ikke kan købe, men den er helt genial at bruge i maden. Og i køkkenhaven hvor den er nem at dyrke og giver et stort udbytte.

bladbede

Hvorfor mon squash næsten altid er grønne i butikkerne? Her har vi både grønne og gule squash. Vi har også gule hindbær. Og blå bønner. Og næste år vil jeg kaste mig ud i flere spændende farver i køkkenhaven. Jeg er slet ikke færdig med at udvide grøntsagsrepertoiret. Og jeg ønsker mig en større hønsegård så jeg kan få plads til et par Maranhøns der lægger chokoladebrune æg.

araucanaæg

Jeg er ikke udpræget vild med at lave mad – og heller ikke overvældende god til det. Men jeg synes det er langt sjovere og nemmere når madlavningen handler om at finde nogle råvarer i haven for efterfølgende at trylle noget mad ud af dem. Og resultatet bliver faktisk for det meste hæderligt.

aftensmad

– Og de blå bønner bliver, som det fremgår af ovenstående billede, grønne når de bliver kogt. Men det gør ikke noget. De smagte godt. Selvforsyning gør mig glad.

P.S.: Har du lyst til at modtage en email når jeg udgiver et nyt indlæg? Så kan du abonnere på bloggen ved at skrive din mailadresse i feltet under rubrikken Abonner på bloggen via e-mail. Du finder den i højre sidebar eller, hvis du læser fra en lille skærm, nederst på siden.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gode ting på en træt mandag

Når man ikke sover så godt (og det gør jeg ikke), og når det de seneste 17 dage i træk har blæst mindst 12 meter i sekundet (og det må vist være ret tæt på at være virkeligheden her på matriklen), kan man godt føle sig træt. Udover at være irriterende i al almindelighed har vinden den meget trælse egenskab at den tørrer vores i forvejen tørre have helt ud. I dag opgav jeg at vande mine små lathyrus- og solsikkespirer for tooghalvtredsindstyvende gang, og jeg måtte også opgive at vande den nyplantede bøgehæk, de mange små rododendron og hortensia samt køkkenhaven. Jeg orkede simpelt hen ikke at vande mere. Og jeg orkede ikke at være ude i blæsten som gør mig svimmel og utilpas.

dahlia

Når man er så træt, er det en vældig god ting at søde mennesker tager over og vander. Det er også det værd at huske på at der er masser af andre gode ting omkring mig. I haven er de første georginer sprunget ud.

georgineknop

De største solsikker har faktisk nået en fornuftig størrelse.

solsikkespirer

På bordet her ved sofaen hvor jeg sidder, står en buket hvid kamille, og i min tekop er nyindkøbt te fra Perchs bragt af postbuddet i morges.

gode ting

Og nu jeg tænker efter, kunne jeg nævne mange andre gode ting. Men dem vil jeg gemme til en anden dag, for dem har jeg ikke billeder af, og nu er det ved at være sengetid. Måske kan jeg sove i nat. Og måske har vinden lagt sig i morgen. Hvis du læser med her til aften, vil jeg ønske dig en god nat – og ellers en god dag!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Kastanjehegn til ænderne

[Sponsoreret indlæg.] Vores ænder har fået den smukkeste indhegning man kan tænke sig. Den er lavet af kastanjehegn. Vi (mest min mand) har selv sat hegnet op, og det gik nemt.

moskusænder

Hegnet er 90 cm højt, og så er det den tætte slags hvor der kun er 3-4 cm mellem stavene. Vi skulle være sikre på at hundene ikke kunne mase sig ind til ænderne som virkelig bare ikke gider at lege med Asta. Og de orker slet ikke at stille op til at Olga hyrder dem – eller, som på billedet herunder, æder deres korn.

collie i andegården

Kastanjehegnet passer perfekt i vores omgivelser. Det er rustikt uden at blive groft, det er romantisk uden at blive fimset. Jeg er ret vild med det. Vi har det også omkring køkkenhaven, og det vil jeg vende tilbage til når mine lathyrus (forhåbentlig) blomstrer og ad hegnet.

kampestensbygning

Andegården er på bagsiden af den gamle grisestald. Inde i stalden er et rum som formentlig har været brugt til opbevaring af foder og den slags. Her har ænderne deres natlogi. Kastanjehegnet pynter på hele området, og vi er begyndt at sidde deromme hvor der – udover udsigten til ænderne og deres fine andegård – er en fantastisk udsigt til himlen over markerne.

himmel

Flere har spurgt hvor vi har købt vores kastanjehegn. Det har vi hos Sallingbo.

andsgård

Da vi skulle have hegn omkring køkkenhaven, syntes jeg det var svært at finde et pænt kastanjehegn som man kunne købe online. Til sidst fandt jeg hegnet hos Sallingbo. Deres kastanjehegn er både smukt og gedigent, så her købte vi også hegnet til ænderne. Herunder et nærbillede af andehegnet.

kastanjehegn

Hegnet om vores køkkenhave er udgaven med færre stave. Det er faktisk på tilbud lige nu, kan jeg se.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Roserne på gårdspladsen i juni. En overdådig oplevelse

På vores gårdsplads står nogle gamle klatreroser. Jeg har tidligere vist billeder af roserne som de ser ud i september, men det er lige nu de topper.

vadekærgård

Deres skønhed kan slet ikke gengives på billeder, men nu prøver jeg alligevel. Når man ankommer på gårdspladsen, er det som at komme ind i en drøm. Det synes jeg i hvert fald.

roserne på gårdspladsen

Der er syv meget gamle, meget sunde, kraftige, frodige roser der blomstrer helt overdådigt.

pink klatrerose

Den ene vokser opad hønsehuset:

rose heidelberg

Sidste efterår plantede vi yderligere seks roser. To ved hønsehuset og fire ved de stolper der manglede roser. Jeg valgte Willestrup og Penny Lane. De er stadig babyer, men jeg kan allerede forestille mig et endnu mere fantastisk syn når de bliver større.

rose willestrup

Jeg kan godt lide når en haveoplevelse bliver lidt overvældende. Jeg kan vældig godt lide roserne på vores gårdsplads. De er overvældende. De trænger sig på med deres skønhed og deres duft.

roser

Jeg kan i det hele taget godt lide at have en gårdsplads. Sådan en har jeg altid ønsket mig. Du kan se alle indlæggene om vores gårdsplads her.

gårdsplads

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem