Hunde, katte og venskaber

Jeg har stort set altid haft både hund og kat, eller snarere både hunde og katte. De har altid accepteret hinanden, og der har været nogle fine venskaber iblandt. Den største hunde/kattekærlighed jeg har set, var den mellem Pelle og Olga. De sov sammen, og hver eneste gang Pelle gik forbi Olga strøg han sig op ad hende. De var hvalp og killing sammen, og jeg tænker at det har spillet en rolle for deres venskab.

hund og kat som venner

Nu, hvor vi har fået Viola, skal vi endnu engang introducere et nyt familiemedlem. Det kræver tålmodighed, og vi giver os god tid. Viola bor i mit arbejdsværelse med egen madskål og egen kattebakke. På sigt er det meningen at hun skal dele med Rosa i bryggerset hvor kattelemmen er. Indtil videre har Rosa valgt at ignorere Viola. Det får hun lov til. Viola kommer med mellemrum ind i stuen hvor vi træner hende i at være sofakat, og her er hun helt klart et naturtalent. Hun ligger i sofa som var hun skabt til det.

venskaber

Hun har mødt alle hundene, men kun under vores opsyn.

kat og hund i sofa

Der er sket det uventede at Bella er blevet meget glad for Viola. Bella plejer ellers at være ret ligeglad med katte, men det er som om Viola har vakt Bellas moderinstinkt. Hun ligger sammen med hende, hun passer på hende, nusser hende og renser hendes ører.

westie og killing

Og Viola stiller glad op til det hele. Det er godt nok en fornøjelse at se de to sammen. Gad vide om grunden til et nyt venskab bliver grundlagt i disse dage?

hund og kat

Vi fortsætter med at give os tid. Vi tager det hele lidt ad gangen. Snart skal Viola se lidt mere af huset. Og så skal hun møde Rosa. Det ser ud til at Bella vil passe på hende undervejs. Og hvem ved. Måske ligger der flere venskaber og venter.

Gem

Gem

Gem

Torsdagsglæde

Om torsdagen modtager jeg min ugentlige buket fra Bloomon. Det er på kanten af overflod, for buketterne holder længere end en uge, men indtil videre beholder jeg mit abonnement som det er. Det er en skøn luksus.

torsdagsglæde

Buketten fra sidste uge er blevet trimmet og er rykket over i en anden vase.

bloomon.enugegammel

Se lige en fantastisk tulipan:

tulipan

De grønne ting i vaserne er fra Bloomonbuketterne for tre-fire-fem uger siden. Jeg har glæde af dem længe.

bloomon grønt

Herunder er denne uges buket kommet på plads i Bloomonvasen som jeg er virkeligt glad for. Det fungerer så fint at den snævrer ind foroven.

bloomon.uge 14

Og dyrlægen …? … Hun kunne ikke sige så meget andet end at hun også syntes at Viola ser drægtig ud. En skanning viste ingen killinger, men det troede hun ikke rigtigt på. Vi har fået en ny tid på tirsdag. Så bliver Viola steriliseret (selv om hun kun vejer 1,5 kg) og hvis der er fostre, bliver de fjernet fordi hun er for lille til at kunne føde et kuld killinger. Ak ja. Det er ikke nemt at være en lillebitte kat.

Gem

Gem

Gem

Gem

I eftermiddag skal vi til dyrlægen

I eftermiddag skal Viola og jeg til dyrlægen. Hun skal sundhedstjekkes, vaccineres, og jeg skal tale med dem om loppe- og ormekur. Og så skal de tjekke om hun er drægtig … Jeg synes altså at hun buler ud på midten.

til dyrlægen ...

Hvis hun havde normal størrelse, kunne det være hyggeligt nok med et kuld killinger, men jeg tror ikke at sådan en bette mis kan føde killinger. Hun ligner jo selv en killing. Så jeg er lidt nervøs for hvad de siger. Jeg håber det bare er mad, hun buler ud af. Hvis hun ikke er drægtig, skal hun neutraliseres snarest, men ikke i dag, for på dyrehospitalet siger de at hun skal veje mindst 2 kg før de steriliserer. Og det gør hun langtfra.

huskat

Viola har et helt vidunderligt blik. Hun ser på én som om hun ser alt. Og så er hendes blik fuldt af tillid. Hun forstår at varme et menneskehjerte.

viola

Jeg krydser fingre for at alt er vel med den lille Viola!

God torsdag til dig der læser med!

Gem

Det spirer og gror i frugthaven

Forleden skrev jeg om hvordan det spirer og gror i køkkenhaven. Det gør det også i frugthaven som vi anlagde sidste år. Alt er stadig nyt, og frugthaven ligner ikke for alvor en have endnu, men jeg kan godt se konturerne, og jeg er meget tilfreds.

Hækken af paradisæbler som vi plantede sidste forår trives i bedste velgående. I går lugede jeg den første halvdel, og i dag fortsatte min mand lugejobbet.

paradisæblehæk

Der er knopper eller grønne blade på samtlige frugttræer. Så bliver man da glad!

frugthaven

frugtknopper

De mange narcisser som jeg lagde i efteråret, så jeg fik vabler i hænderne, pibler op allevegne og blomstrer skønt. Til efteråret vil jeg lægge endnu flere (og jeg vil bruge nogle grove havehandsker).

narcisser i frugthaven

I dag, da jeg kom hjem fra en meget vigtig tur til København, slog vi en sti i græsset i frugthaven. Det er meningen at resten af græsset får lov til at vokse indtil løgenes blade er visnet ned. Når vi ikke klipper græsset, får vi desuden glæde af tusindvis af violer der dækker det meste af frugthaven:

violer i græsset

Olga forbarmede sig over Asta der altid gerne vil lege.

hundene leger

Du kan nok forestille dig hvor meget afklippet græs der kommer ind i huset når hundene har trillet sig på en nyslået plæne …

hundene leger

Jeg forsøgte at fotografere frugthaven fra balkonen på 1. sal, men det kan man ikke, for man kan ikke få det hele med i billedet, og, ja, den bliver slet ikke så imponerende som jeg synes den ser ud i virkeligheden. Men de to hunde ser så søde ud, at billedet kommer med alligevel. De stoppede deres leg da de fik øje på mig på balkonen. Og så smilede de til fotografen.

hunde i frugthaven

Den vigtige tur til København som jeg brugte dagen på, var besøg hos min datter som har fødselsdag i dag. Hun fik mange gaver, for hos os er det både mennesker, hunde og katte der giver gaver. Og så var der en lille buket fra haven.

fødselsdagsgaver

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Det spirer og gror i køkkenhaven

Jeg når ikke så meget ad gangen i min køkkenhave, men jeg laver noget derude næsten hver dag, og jeg synes at den begynder at tage form for alvor. Der er en masse derude der spirer og gror allerede. En enkelt artiskok har overlevet vinteren:

artiskok i april

Ærteskuddene kan man se vokse dag for dag, ja, næsten time for time. Jeg såede ærterne i begyndelsen af januar. Det er såkaldte vinterærter der skulle være spiseklar som sukkerærter allerede i løbet af maj.

spirer af ærter

Rabarberne flyttede jeg i efteråret. De stod og strittede midt i græsplænen i frugthaven, men jeg tænkte at de hører hjemme i køkkenhaven. De fleste har vist overlevet, og de ser ud til at være ved godt mod oven på flytningen.

rabarber i april

Krydderurterne skyder i vejret. Herunder er det mynte:

spirer af mynte

Løgene som jeg lagde for ganske kort tid siden, viser sig allerede med smukke spirer.

løgspire

Næsten alle frugtbuske står med blade, …

frugtbusk

… og aspargeserne ser sunde og fine ud. Vi kan høste lidt asparges i år, for de var allerede et par år gamle da jeg satte dem sidste forår.

aspargesskud

I dag har jeg lagt den første række kartofler. De ligger under halmen til venstre i billedet. Til venstre for dem, skal der være en halmsti, og på den anden side af den solsikker. Jeg tror at det stykke jeg er ved at gøre klar til solsikker bliver for stort til dem alene, så jeg supplerer nok med en række græskar. Til højre skal der lægges yderligere 4-5 rækker kartofler.

kartoffelrække

Jeg føler mig meget rig når jeg går i min køkkenhave. Allerede her i starten af april.

Hvis du har lyst til at læse mere om vores køkkenhave, finder du nogle indlæg her.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Mød Viola

Vi har gået rundt og været kede af det siden vi mistede Pelle tidligere på ugen. De første par dage var jeg ret sikker på at jeg ikke ville have flere dyr, fordi det gør så ondt når de dør. Efter et par dage begyndte jeg at tænke på at få en ny kat. Og i dag kørte jeg omkring en gård i nærheden hvor jeg ofte har set killinger. De havde Viola som de har kaldt “Lille”. Og hun er mikrolille. Hun ligner en killing på omkring 16 uger, men hun er faktisk 10 måneder gammel. Jeg fik Viola med hjem. Jeg har fået lov til at levere hende tilbage hvis hun ikke kan lide at bo hos os, men det håber jeg ikke bliver aktuelt.

viola

Vi har allerede Rosa som er en sød og yndig kat, men hun er ikke så tam. Hun gider ikke ligge i sofa eller blive aet ret længe ad gangen. Så det bliver Violas job at være sofakat. Hun virker meget tryg ved at ligge i arm og blive kælet, så jeg tror hun har det i sig.

huskat

Hun har været udekat, så det er helt nyt for hende at være inden døre. Indtil videre bor hun alene på mit arbejdsværelse. Så skal hun møde de andre dyr og se resten af huset i små bidder. Og så, om en månedstid, kan hun få lov at komme ud – med lovning om at kattelemmen altid er åben for indgang. I morgen får jeg en tid hos dyrlægen, så hun kan blive steriliseret, få ormekur og vaccination.

kat

Viola hverken kan eller skal erstatte vores elskede Pelle. Hun skal bare blive vores elskede Viola.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #3. Det personlige og responsen

At undervise og at blogge

Før i tiden underviste jeg, og nu blogger jeg. De to ting har en del til fælles. Det gælder for begge dele at man må give noget af sig selv hvis man vil gøre det ordentligt. Både når man underviser, og når man blogger formidler man, og i begge tilfælde er man afhængig af at der er nogen der gider at lege med. Lytte til det man siger, læse det man skriver, respondere på det, indgå i et fællesskab med udgangspunkt i det formidlede.

hvide kirsebærblomster

Personligt eller privat

Begge steder gælder det at nok skal man give noget af sig selv, men man skal også holde noget tilbage. Man skal være personlig uden at blive privat. Det synes jeg i hvert fald. Og det forsøger jeg at efterleve.

Respons og sårbarhed

Når man blogger er man i kontakt med andre mennesker. Min blogskrivning har betydet at jeg har lært en masse mennesker at kende i den virtuelle verden. Det er sjældent jeg har mødt dem i virkeligheden, men jeg føler at jeg kender dem. Jeg modtager virkeligt mange søde kommentarer, emails og beskeder, og det er jeg er meget taknemmelig for.

kirsebærblomst med bi

Når jeg en meget sjælden gang får respons som ikke er entydigt positiv, gør det mig ked af det. Jeg føler mig personligt ramt. Den fornemmelse kan jeg godt huske fra dengang jeg underviste, men da stod jeg over for den person der gav udtryk for en eller anden form for utilfredshed, og det var nemt at reagere på og gøre noget ved. Når det sker i cyberspace, efterlader det mig med en fornemmelse af at jeg har givet for meget af mig selv. En fornemmelse af at det personlige og det private flyder sammen, af at mine grænser bliver overtrådt.

kirsebærblomst med bi

Faktisk er dette indlæg inspireret af en tommelfinger vendt ned på min lille hønsegårdsvideo på YouTube og en kommentar her på bloggen som næppe var ondskabsfuldt ment, men som fik mig til at føle mig talt ned til.

om at blogge

Selvfølgelig er der mange der synes at vores lille-bitte amatørvideo er en dårlig film, og det er den da på mange måder. Men den er ikke tænkt som hverken filmkunst, filmhåndværk eller ekspertviden, blot som et lille tillæg til bloggen som man kan se eller lade være med at se som man lyster. Og selvfølgelig er der masser af mennesker der synes at mine blogskriverier er fuldstændig uinteressante og det der er værre, men der er jo ingen læsetvang. Den nedadvendte tommel og den negative kommentar (den har jeg slettet) indtraf nærmest samtidig, og de tog helt pusten fra mig.

kirsebærblomster

Bloggens univers

Det lyder vældig sart og selvoptaget, og det er det nok også, men for mig er det altafgørende at min blogs univers er et rart sted at være. Jeg orker ikke at være bange for at få dårlige anmeldelser lige her. Jeg er ikke særligt konfliktsky af væsen, og jeg er ikke specielt bange for hverken vrede eller uenighed. Men der er så mange fora hvor man kan diskutere højlydt, skændes og blive uvenner. Det skal min blog ikke bruges til. Her skal være rart at være. Det skal føles godt at skrive og at læse indlæg, og det skal føles godt at skrive og at læse kommentarer. Du skal føle dig tryg og velkommen på min blog, og det skal jeg også.

blomstrende kirsebær

Om at lege med

Når man underviser, er man afhængig af at de andre i lokalet gider at lege med. Det samme gælder når man blogger, synes jeg. Og det er der heldigvis mange der gider. Det er helt ok med mig at man ikke efterlader sig et spor når man har læst med herinde. Det ødelægger ikke den gode stemning, og jeg kan sagtens forstå at mange af forskellige årsager ikke vil skrive kommentarer til blogindlæg. Glad, givende og positiv respons får jeg så meget af at jeg kan bade i den, og den er der meget brændstof i. Den giver mig lyst til at blogge, til at være personlig og til at give noget af mig selv. Så tak fordi du læser med, og tak hvis du er en af dem der engang imellem efterlader en kommentar her eller på nogle af de andre platforme som bloggen bevæger sig ud på! Du gør mig glad, og du er med til at skabe den gode stemning i lokalet – som i dette tilfælde er Mit landlivs univers i cyberspace.

kirsebærtræ i blomst

Lidt statistik

Siden bloggens start midt i september sidste år er der skrevet 1978 kommentarer. Jeg svarer på de fleste kommentarer, så jeg har selv skrevet knapt halvdelen, men jeg synes det er helt overvældende at tænke på at flere end 1000 gange har en sød læser givet sig tid til at lægge en kommentar.

Det mest læste indlæg er det samme som sidst jeg lavede statistik, nemlig det indlæg der hedder Vadekærgård er til salg. Det er efterfulgt af Vadekærgård er ikke til salg længere, og det sætter mig i lidt af en knibe, for jeg vil gerne have mange læsere til mine indlæg, men jeg kan jo ikke blive ved med at sætte gården til salg og tage den af markedet igen. Jeg må finde på noget nyt.

kirsebærtræ i blomst

Billederne i dette indlæg er af et kæmpestort, meget gammelt, fortryllende smukt kirsebærtræ der stod i vores have i Holte. Den slags er godt for øjnene – og for den gode stemning.

P.S.: Har du lyst til at få en mail når jeg udgiver et blogindlæg? Så kan du skrive dig op som abonnent ude til højre på bloggen – eller forneden hvis du læser fra en telefon eller tablet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Vindere af højbede fra Zinkbakken.dk

Så er det blevet tiden hvor jeg har trukket lod blandt deltagerne i konkurrencen om to runde højbede i jern fra Zinkbakken.dk. Der endte med at være i alt 105 lodder i puljen. Fordelingen er 64 på bloggen og 41 på Facebooksiden. Jeg har tildelt kommentarerne på bloggen numrene 1-64, og kommentarerne på Facebook blev nummer 65-105. Jeg har brugt Random.org til at hjælpe mig med at finde de to vinderne der hver vil få tilsendt et højbed som det på billedet herunder. Og vinderne blev …

zinkbakken.dk

Jette Thomsen der havde lod nr. 44 …

… og Charlotte Neve Grün med lod nr. 51

I har begge opgivet jeres email-adresse, så jeg skriver også en mail til jer. Jeg har været i kontakt med Morten fra Zinkbakken.dk i dag, og han er klar til at sende bedene afsted, så snart I har oplyst mig om jeres adresser. God fornøjelse med jeres lækre, nye højbede som i øvrigt også kan bruges til andre ting.

Tak til alle der deltog i lodtrækningen og tak til Zinkbakken.dk for at sponsorere konkurrencen!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Livet og døden

Her på gården omgiver vi os med en del liv. Vi har mange dyr, og vi knytter os til dem og holder af dem. Det er ikke det samme jeg føler for en en hund eller en kat som jeg føler for et menneske. Men for mig er der en masse tilknytning og kærlighed i forholdet til mine dyr. Og jeg sørger når de dør. Jeg ved godt at de ikke er mennesker, og det er en anden sorg, end den jeg rammes af når et menneske i min nærhed dør, men sorgen over et dyr er påtrængende nok når den er der.

I går døde vores kat, Pelle. Han blev kun 6 år gammel. Han blev pludseligt voldsomt syg, og dyrlægerne kunne ikke redde ham. De mener at han nok har haft en hjernetumor.

RIP Pelle

Og nu sidder jeg og mærker bagsiden af at jeg omgiver mig med, knytter mig til og elsker alle de dyr. For det gør ondt at miste dem. Men sådan er det måske i det hele taget. At hver gang man knytter bånd, hver gang man elsker, er der også en risiko for at miste. Og omvendt: Hvis man ikke havde noget at miste, ville der ikke være ret meget ved det hele. Så jeg bliver nok ved med at elske både mennesker og dyr. Men lige i dag græder jeg over Pelle.

Gem

Gem

Weekendglæder #16

Denne weekend har budt på mange glæder. Fredag ankom nyt betræk til vores sofaer der nu ikke længere er hvide, men mørkegrå. Jeg købte det fordi jeg er SÅ træt af at vaske og stryge det hvide sofabetræk. Nu kan der forhåbentlig gå lidt længere imellem vaskene. Westierne synes at sofaerne er fuldstændig lige så gode som de plejede at være. Vi synes faktisk at de er pænere. Om ikke så længe skriver jeg et helt indlæg alene om vores sofaer. Så hvis du synes det lyder spændende: Hold dig til!

westier i sofa

Lørdag kom mine børn, min svigerdatter og mine forældre til eftermiddagste. Det var så hyggeligt.

greengate

Mine forældre havde deres hund, Charlie, med. Charlie er en storpuddel, også kaldet en kongepuddel.

kongepuddel

Han og mine hunde er vældig gode venner, og de legede og hyggede sig hele dagen. I dag gik vi tur i haven og fandt alle Astas tøjdyr anbragt i frugthaven. Sådan havde Charlie arrangeret dem.

weekendglæder

Om aftenen kørte mine forældre hjem, og vi andre spiste tapas som min mand og de unge mennesker havde købt i Næstved i forbindelse med at de blev hentet på stationen.

alt godt næstved

Min datter overnattede til søndag hvor hun og jeg var en tur hos Isabella Smith. Her købte jeg forskellige nødvendigheder, bl.a. potten til denne smukke gyvel som jeg fik af mine forældre lørdag. Nu står den på trappen ved vores hoveddør, og det ser så fint ud:

stuegyvel

Hele weekenden blomstrede de minipåskeliljer jeg satte omkring havens gamle frugttræer sidste forår. Og hele weekenden har himlen været blå.

genbrug af minipaaskeliljer

Se, det var da mange glæder på bare én weekend!

P.S.: Har du set at du indtil torsdag d. 30/3 kl. 14 kan deltage i lodtrækningen om et af to fine højbede fra Zinkbakken.dk?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem