Tid og stilhed

Ingrid Tunheims blog som jeg har lært at kende for nylig, og som jeg følger med fornøjelse, så jeg i dag et citat der handler om at tid og stilhed er den største luksus nu om dage. Det er der vist noget om. Vi har meget, men vi mangler ofte tid og stilhed. Begge dele er blevet noget man skal søge. Ingen af delene er der af sig selv som jeg forestiller mig at de har været før, i hvert fald i perioder.

stilhed

Som yngre havde jeg ikke det store behov for hverken mere tid eller stilhed. Jeg kunne af og til have svært ved at fylde tiden ud, og jeg tænkte ikke over om der var stille omkring mig eller ej.

westie med vind i haaret

Siden fik jeg meget at gøre og oplevede i mange år at tiden ikke slog til. Jeg styrtede altid rundt og var i gang med flere ting. Jeg nåede meget, men jeg følte mig ofte presset og havde svært ved at slappe af. Da jeg holdt op med at arbejde, fik jeg tid. Det var ikke frivilligt at jeg holdt op med at arbejde. Jeg gjorde det fordi jeg var tvunget til det pga. min sygdom. Men da jeg pludselig ikke havde et job, gik det op for mig hvor meget jeg havde savnet at have tid. Det er vidunderligt at have tid. Jeg nyder min tid, og jeg er virkelig taknemmelig for at have noget så dyrebart som tid.

westie paa stranden

Så er der det med stilheden. Den har jeg også fået større behov for med alderen, og den er svær at finde. Vi leder – som du måske allerede ved – efter et nyt sted at bo. Vi er enige om at det allervigtigste er at der skal være stille. Ingen større veje, ingen togskinner, ingen industri, ingen vindmøller. Men det virker nærmest umuligt at finde sådan et sted. Hver gang vi tror vi har fundet et stille område, opdager vi noget der larmer.

ulvshale strand

I dag har vi gået tur på Ulvshale Strand på Møn i et naturskønt område. Der var stille. Der var skønt. Der er ikke ret meget trafik, og man skulle tro at vi havde fundet et stille sted. Men på vejen til og fra stranden, så vi flere store vindmøller. Vi stod ud af bilen for at tjekke om de støjede. Og det gjorde de. Jeg har aldrig før hørt vindmøller. I dag lød de som et fly der er ved at lette. Vi skal ikke bo tæt på en vindmølle. Vi leder videre efter stille områder. Og imens vi leder, glæder jeg mig over at jeg har tid. Og så øver jeg mig i at leve med en smule støj. For ellers bliver det meget svært at finde et hjem.

strand

Billederne er alle fra dagens tur på Ulvshale Strand. Det var en dejlig tur. Glade hunde på stranden er og bliver noget af det bedste jeg ved.

glade hunde

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Soveværelset. I boligannoncen – og i virkeligheden

Hvis du følger min blog, ved du at vores hus er til salg. I boligannoncen er et billede af vores soveværelse. Til højre i billedet ses en smule af en gyngestol og ikke andet.

soveværelset
Foto: Esoft

Sådan ser der slet ikke ud i virkeligheden, for langs væggen står hundesengene. Vores hunde sover på rad og række i de tre senge langs væggen. Den lille plysseng, som egentlig er en katteseng, var Astas da hun var hvalp. Når hun er meget, meget træt og trænger til RO, søger hun tilbage i hvalpekurven som hun lige akkurat kan klemme sig ned i. Så den får lov til at blive stående.

hundesenge

Da vi flyttede ind her på gården var bjælkerne i loftet i netop dette værelse malet i en lys gråbrun farve som passede præcis til det tapet vi havde bag sengen i vores forrige soveværelse. Vi beholdt farven på bjælkerne og abede efter os selv ved at bruge samme tapet bag sengen. Det er lidt svært at se på billederne, men på billedet herunder – af soveværelset i Holte – ses det. Billedet stammer fra Jens Barslund og Lars Kaslovs boligreportage der blev bragt i Isabellas. Billedet er lige siden med jævne mellemrum poppet op i mit Facebookfeed fordi Isabellas bruger det i forbindelse med en artikel. Jeg bliver altid lidt overrasket og også lidt glad når jeg støder på billedet.

soveværelse
Foto: Lars Kaslov

Nu varer det forhåbentlig ikke så forfærdeligt længe før vi igen skal indrette soveværelse – og det bliver med en anden slags tapet næste gang; vi må forny os. Og så gør det ikke noget at det næste soveværelse bliver mindre end det nuværende, men der skal være plads til hundenes senge!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Hønsene på YouTube

I dag – på den allersidste dag i februar – har vi optaget månedens lille havevideo. Den foregår i hønsegården, og du kan finde den på YouTube. En lille tilføjelse til filmen: På optagelsen fortæller jeg hvad hønsene spiser, og jeg glemmer at sige at de – selvfølgelig – bl.a. får masser af rester fra køkkenet.

Herunder et junibillede fra hønsegården:

hønsene

Og i juli har hønsene glæde af endnu flere rosenblomster:

rose heidelberg

Hvis du vil se flere billeder af rose Heidelberg som vokser på gårdspladsen, kan du se dem her.

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #2 At skrive indlæg

Dette indlæg er det andet i en serie hvor jeg fortæller lidt om hvordan min blog ser ud inde bagved. I en kommentar til seriens første afsnit spurgte en af mine søde læsere, Carina, hvor lang tid det tager at skrive et blogindlæg, og om jeg har indlæg på lager.

syren

Blogindlæg på lager

For at svare på Carinas sidste spørgsmål først: Jeg ville gerne være lidt mere professionel i min blogskrivning og producere indlæg på bestemte tidspunkter, lægge dem på lager og udgive dem med passende mellemrum. Sådan bliver det bare aldrig, for så snart jeg har bestemt mig for at skrive fem blogindlæg hver onsdag (fx), løber jeg helt tør for ideer og får ikke skrevet et eneste indlæg. Og hvis jeg i en periode skriver indlæg i bunkevis, kommer jeg altid til at udgive dem i en lind strøm. Nok bare fordi jeg ikke er særligt god til at lagre. Jeg kan heller ikke have slik i skabene, for jeg spiser det hele i en ruf. Osv.

indlæg

Et fast tilbagevendende tema

Jeg ville også gerne skrive en bestemt slags indlæg med jævne mellemrum. Jeg ser andre bloggere lave serier af indlæg, og jeg synes det er en super god idé. For nylig har jeg bidt mærke i at Liselotte med bloggen Slagt en hellig ko har indført fredagslisten som hun udgiver … ja, hver fredag. God idé, synes jeg, men jeg kan ikke finde ud af at være så vedholdende. Da jeg begyndte at skrive denne blog, forsøgte jeg mig med et fast tilbagevendende indslag jeg kaldte weekendglæder. Indlæggene var sjove at skrive i begyndelsen, men pludselig føltes det som om jeg SKULLE præstere sådan et indlæg i forbindelse med hver weekend, og så var det slet ikke sjovt længere, så nu har jeg sat dem på pause. Måske vil jeg skrive sådan et weekendglædeindlæg engang imellem, men et fast indslag bliver de aldrig, for det skal være sjovt at skrive blogindlæg, og det synes jeg åbenbart kun det er når der ikke er for mange faste rammer.

lilla syren

Hvor lang tid tager det at skrive et indlæg?

Mine indlæg udspringer af ting der sker i min hverdag eller af en tanke der fylder mere end andre tanker. Fordi både tekst og billeder i indlæggene fuldstændigt flyder sammen med mit liv, bliver det svært at sige præcist hvor længe jeg arbejder med et indlæg. For det meste tager jeg billeder til bloggen som en naturlig del af min dag. Jeg tager kameraet med når jeg går i haven, når vi lufter hundene, når vi tager afsted på udflugt. Og ideen til indlæggene opstår også helt naturligt, måske fordi jeg ser et smukt motiv eller fordi jeg oplever en lille ting jeg har lyst til at fortælle videre.

Selve det at skrive indlægget tager sjældent ret lang tid. For det meste vel omkring 10 minutter. (Et indlæg som dette, der er meget længere end mine blogindlæg almindeligvis er, er en undtagelse). Men inden da har jeg taget billeder, redigeret dem (som minimum ændret størrelsen så de uden videre kan uploades på bloggen). Jeg har desuden fået en idé til indlægget. Ideen kan komme i et splitsekund, men den kan også være længe undervejs. Lægger man det hele sammen, er resultatet at det tager en times tid at lave et blogindlæg.

guldregn

Hvor mange indlæg?

På mine tidligere blogs skrev jeg grundlæggende hver eneste dag. Så mange blogindlæg har jeg ikke længere i mig, og nu skriver jeg en 15-18 stykker om måneden. Det passer mig godt, og jeg håber at det også passer mine læsere.

Lidt statistik

Siden jeg skrev første afsnit om at blogge, er det et nyt indlæg der har indtaget pladsen som det mest læste, nemlig det jeg skrev da vi satte gården til salg. På andenpladsen kommer stadig et sponsoreret indlæg (og det ER altså også et godt tilbud). Der har, siden jeg startede bloggen for godt 5 måneder siden, været 40.571 sidevisninger. Det er jeg helt tilfreds med! Der er skrevet 1566 kommentarer. Selv når jeg trækker mine egne, som er ca. halvdelen, fra, synes jeg det er vældig mange kommentarer. Hver eneste sidevisning og hver eneste kommentar gør mig glad, for de viser at bloggen lever, at du er derude og læser mine indlæg. Tak for det!

blogindlæg

Billederne i dette indlæg er fra vores have på Norske Allé i Holte. De er taget i maj måned 2014.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Hunden der vidste at hunde ikke kan svømme

Jeg har – for længe siden, på min gamle blog – fortalt historien om hvordan Olga lokkede mig til at blive vinterbader: Hun løb ud på en bådebro, kunne ikke bremse da hun nåede enden på broen og faldt i Furesøen.

hunden

I stedet for at svømme i land, hægtede hun sig fast under broen. Hun stak sine lange forben op over en tværbjælke under broen, og så hang hun ellers der og peb. Først højt, siden svagt. Jeg troede at hun hang fast i et eller andet og var druknedøden nær, så jeg sprang i vandet. Herfra kunne jeg se at Olga sådan set ikke var i fare hvis hun bare slap tværbjælken og svømmede. Men Olga ved at hunde ikke kan svømme, så hun ville ikke give slip. Jeg måtte faktisk sparke til hende for at få hende løs. Så svømmede hun selvfølgelig. Det var i januar måned, og jeg blev ret kold på vejen hjem. På billederne herover og herunder ser du Olga der var meget træt og forkommen efter den faretruende vandfærd.

collie

Olga mener stadig at hunde ikke kan svømme. Vi går ofte tur langs stranden, og der udspiller sig hver gang nogle dramatiske scener når westierne bader. Især Bella elsker at svømme, men Asta er også ved at komme efter det.

westie der svømmer

Når Bella svømmer ud i bølgerne efter en pind, står Olga på stranden og hyler som en besat indtil Bella er sikkert i land igen.

collie ved stranden

Så snart Bella igen har fast grund under poterne, løber Olga hende i møde og gør af glæde over at hun har overlevet turen i havet.

collie og westie

Man kan undre sig over at Olga ikke lærer at hunde faktisk kan svømme, og at de små ture i vandet ikke bringer westierne i overhængende livsfare. Men Olga tager ikke ved lære, for hun ved at hunde ikke kan svømme. Og jeg kender det faktisk godt fra mig selv: Man kan sagtens blive ved med at være bange for noget selv om det anskuet i et helt objektivt perspektiv ikke er så forfærdelig farligt …

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

En hushandel kræver tålmodighed

En hushandel er en omstændelig affære. Jeg har før prøvet både at sælge og at købe hus – begge dele mange gange, men det bliver det egentlig ikke nemmere af, snarere tværtimod.

bloomon uge 8

Jeg synes vi venter og venter. På at rapporter skal udfærdiges og siden skrives ind. På at købere skal komme og se vores hus. Vi venter på at høre fra den byggesagkyndige, fra ejendomsmægleren, fra elektrikeren, fra forsikringsselskabet. Siden skal vi vente på advokaten, og på at advokatforbehold og fortrydelsesret udløber. Vi venter på at det rigtige hus dukker op til os, på at komme ud at se de steder der viser sig, og derefter skal vi vente på rapporter, ejendomsmægler, advokat, sælgere, …

hushandel

Jeg kan godt forstå at der er meget der skal falde på plads, og jeg kan også godt forstå at man ikke kan hverken sælge eller købe et hus som man sælger en gammel kjole eller køber en ny. Men mit temperament forstår det ikke. Jeg er en utålmodig sjæl, og det falder mig virkelig svært at man ikke kan klare tingene på en eftermiddag. Jeg troede at den slags utålmodighed ville aftage med alderen. Men det er ikke sket for mig.

myntekande

Når det er sagt, så glæder jeg mig over at interessen for Vadekærgård er stor. (Det ville da også være mærkeligt andet, for hvor er her skønt!) Jeg er glad for at vi er sluppet for sneen der er faldet mange andre steder i landet. Jeg nyder intenst at solen skinner igennem vores nypudsede vinduer. Og jeg er glad for at mit hus er gjort rent og fuldt af friske buketter. Jeg glæder mig til at jeg på søndag får besøg af et par søde veninder som jeg ikke har set længe.

hvide tulipaner

Men jeg ser altså gerne at hussalg og -køb falder helt på plads lige om et øjeblik!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Forår på Vadekærgård. En ny begyndelse

Det er forår i dag. Solen skinner, det er mildt, og jeg har spist frokost på terrassen. Der er erantis allevegne derude. Det tætteste erantistæppe er i nøddehegnet som står i skellet til marken mod syd.

forår

De små gule blomster skinner i sollyset. De er helt blanke, og de udsender en berusende duft af forår når de åbner sig i solen.

hasselhegn med erantis

I græsset er mange spirer. De kommer af de forskellige narcisløg jeg lagde i det sene efterår. Jeg glæder mig til at se dem blomstre, og jeg føler et strejf af melankoli over at dette forår nok bliver den eneste gang jeg kommer til at se dem i blomst.

narcicspire

Men så husker jeg på at der bare er tale om en ny begyndelse. Foråret varsler et nyt haveår og måske også snart en ny begyndelse for os. En ny begyndelse et andet sted hvor vi kan få lov til at følge haven i mange år. Hvis vi får lov til at leve mange år endnu.

erantis

Og jeg husker at nyde at lige nu blomstrer erantis i hele haven, jeg husker at nyde at nøddehegnet lyser gult i forårssolen, og jeg husker at nyde at lige nu er græsplænen i frugthaven fuld af spirer fordi jeg lagde hundredevis af løg i efteråret.

erantis

Jeg hilser foråret, det nye haveår og andre gode, nye begyndelser velkommen!

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Billeder, billeder, billeder

Jeg foretrækker i bund og grund ord fremfor billeder. På baggrund af ordene kan man danne egne billeder, og det er nu noget helt særligt. Når det er sagt, holder jeg også meget af billeder. Bloggen rummer begge dele, både ord og billeder. Og det er godt.

billeder
Foto: Esoft. Forstuen på Vadekærgård.

I disse dage, hvor vi er ved at sælge vores gård, bruger jeg så mange kræfter på at lede efter vores næste bolig at der ikke er overskud til ret mange ord, så det bliver ikke til så mange blogindlæg. Til gengæld deler jeg stadig løbende billeder på Instagram hvor du er velkommen til at følge mig hvis du ikke allerede gør det. For tiden er det især det tidlige forår jeg lader fylde i mit billedgalleri.

landkøkken
Foto: Esoft: Køkkenet på Vadekærgård.

Og jeg skal også nok vende tilbage med blogindlæg – både om boligsøgningen (uh, det er svært!) og om alt det andet. Indtil da ses vi måske på Instagram …?

Gem

Gem

Gem

Gem

Boligjagten er gået ind

Vadekærgård er sat til salg, og nu melder det store spørgsmål sig: Hvor skal vi bo når vi ikke længere skal bo her?

boligjagten

Vi er enige om flere vigtige ting: Vi vil blive boende på landet, og vi vil helst blive i vores skønne område mellem Næstved og Præstø. Vi ønsker os en (relativt) stor, gammel have. Huset skal være så stort at der er god plads til overnattende gæster. Vi skal bo langt fra store veje og togspor, for vi vil ikke have trafikstøj. Og først og sidst er vi enige om at vi ikke skal flytte igen foreløbig. Vi skal finde et sted hvor vi kan blive.

skipperkroen

Det er svært at finde det sted. Boligjagten er gået ind, men lige nu kan vi faktisk ikke finde en eneste bolig på markedet hvor vi kan se os selv de næste mange år. Så vi leder videre. Jeg tjekker konstant diverse boligsider på internettet. Jeg skriver til ejendomsmæglere. Vi kører ture. Vi forhører os. Vi giver os tid og gør os umage, så det bliver rigtigt næste gang.

skipperkroen præstø

Vi længes begge efter at komme hjem. Finde et sted hvor vi kan falde til ro. Jeg håber at vi er tæt på. Jeg tror at vi er tæt på. Det skal nok lykkes.

præstø

Billederne tog jeg i Præstø på en skøn sensommerdag.

præstø havn

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Bloomon workshop. En succesoplevelse

I går var jeg sammen med min datter i Hellerup hvor Bloomon afholdt en workshop ledet af Maria, der er Bloomons blomsterstylist. Maria fortalte om hvordan man arrangerer en buket. Det var et super hyggeligt arrangement med en masse glade deltagere.

bloomon workshop

Vi fik hver en buket i størrelse medium, og jeg var glad for at jeg havde nået at afbestille ugens buket. Jeg har stadig den fra sidste uge (de blomster holder simpelt hen så godt hvis man passer på dem), og tre Bloomonbuketter på én gang ville alligevel have været i overkanten.

bloomon blomster

Jeg fik – som nogen af jer ved – for et stykke tid siden en promotionkode fra Bloomon. Hvis du bruger den når man bestiller et abonnement, får du en gratis vase med i købet. Jeg har længe ønsket mig sådan en vase, men har ikke selv gjort brug af koden fordi jeg allerede har et abonnement.

bloomon buketstørrelser

I går fik jeg en vase i størrelse medium. Den passer til den buketstørrelse jeg abonnerer på. Den er så pæn. Og blomsterne står så godt i den. Og jeg er så glad for den.

bloomon vase

Her er min buket kommet med hjem fra workshoppen og har fundet en plads på køkkenbordet.

bloomon buket uge 8

Det sker ret ofte at jeg pga. Méniéres syndrom må opgive at deltage i forskellige sociale og kulturelle arrangementer. Det er så ærgerligt. Men i går havde jeg en sand succesoplevelse. Først var min datter og jeg på café i Charlottenlund. Derefter tog vi til workshop hvor jeg bl.a. fik hilst på Mieke som er tilknyttet Bloomons hovedafdeling i Holland. Jeg har mailet med Mieke i forbindelse med promotionkoden, og nu ved jeg at hun er ligeså sød i virkeligheden som på mail. Jeg kunne holde til det hele. Jeg nød det og havde ingen svimmelhedskriser. Det var dejligt med sådan en succesoplevelse. Nu har jeg mod på snart at deltage i et godt arrangement igen.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem