Terrassen er væk

Jeg kan godt lide pæne ting, så jeg viser lige et billede fra nordsiden af vores hovedhus. I går plantede jeg hortensia i de krukker der i lang tid har huset masser af glade, gule påskeliljer. De hvide hortensia er nu heller ikke dårlige, synes jeg. De store krukker stod her da vi overtog huset, og jeg kan så godt lide dem.

hovedhus.indgangsparti

Sydsiden af huset har jeg ikke så ofte vist billeder fra, for den har været skæmmet af en grim, dårligt bygget terrasse i det meste af husets længde. Jeg viste dog nogle billeder af skrumlet forleden da jeg fortalte om maj måneds projekter, men nu kommer der ikke flere billeder af den, for den er revet ned i dag.

nedrivning af terrassen

Der kan godt nok være mange, mange murbrokker under sådan en stor, høj terrasse. En lastvogn har kørt i fast rutefart med fyldt lad i 10 timer, og der er stadig lidt tilbage. De dygtige, effektive, flinke nedbrydningsfolk kommer i morgen og henter de sidste brokker og retter området af.

nedbrydning

I næste uge får vi forhåbentlig en ny terrasse. Den skal være i træ og i terrænhøjde. Brede trætrapper skal føre fra de to stuedøre ned til terrassedækket. Et enkelt hjørne skal kantes af en bøgehæk, og der skal være nogle krukker med sommerblomster. Uh, hvor jeg glæder mig! Hækplanterne er bestilt, og krukkerne er købt. Jeg er klar!

Og så slutter vi lige med et billede fra nordsiden af vores hovedhus, for i dag er det altså den pæneste side af huset. Men snart er sydsiden mindst ligeså pæn. Jeg glæder mig til at vise billeder af alt det nye.

hortensia

P.S.: I dag er det stafetdag, og det er Malin der har skrevet et indlæg med en idé til en hjemmelavet værtindegave. Den ser bare så god ud! (Og hvis du ikke ved hvad stafetdag er, kan du læse om det hos Malin).

Spirende lykke

Jeg er ikke tålmodig. Jeg er nok nærmest utålmodig. Og jeg må indrømme at utålmodighed ikke altid betaler sig. Fx har jeg i år begået to utålmodighedsfejl i haven, og jeg har frygtet følgerne.

lykke

Fejl nummer 1: Jeg har pakket georginerne ud af deres vinterdyne for tidligt. Efter jeg havde taget isoleringsmåtterne af georginebedet, kom der ret hård nattefrost. Og jeg frygtede at alle mine georginer var døde, men nu ser jeg til min store glæde at mange af dem spirer.

georgine i maj

Fejl nummer 2: Jeg har sået lathyrus langs kastanjehegnet omkring køkkenhaven. Mange lathyrus. Ja, det er ikke i sig selv en fejl, men det gik lidt hurtigt med at gøre klar til såning, og jeg kan nu se at den rende jeg har sået dem i, er alt for smal. De skal kæmpe med græs, kløver og mælkebøtter. Og de har også skullet slås med nattefrost, for jeg fik sået dem for tidligt. Jeg tror jeg har sået omkring 100 frø, og jeg er ret sikker på at mange har opgivet, men i dag så jeg at der faktisk er nogle lathyrusspirer, og jeg er lykkelig.

lathyrus

Jeg skulle have ventet. Jeg har ikke fortjent hverken georgine- eller lathyrusspirer, og alligevel ser jeg fine, grønne spirer overalt. Det er vist mere lykken end forstanden der har sat sig igennem her. De små, stædige, livsduelige spirer lover sommer og blomster i rigelige mænger. Om nogle måneder kan jeg nyde duften af lathyrus når jeg er i køkkenhaven. Fra stuevinduet kan jeg se georginer i et væld af farver. Og jeg kan plukke buketter i massevis. Jo, der er virkelig tale om spirende lykke.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Ude godt, men inde bedst

Husker du Sofus som begyndte sig tilværelse her hos os som Viola?

kat og hund

Planen var at han skulle holdes inde i 3-4 uger og derefter langsomt vænnes til også at være ude. Nu er det over 5 uger siden at han flyttede ind, og i går – på 5-ugers-dagen for hans indlemning i vores flok, var han ude. Næsten. På en måde. Som det fremgår af billedet herunder trækker udelivet ikke ligefrem i søde Sofus.

minihuskat

Han synes åbenbart at hans første 10 måneder som udekat – uden mulighed for at komme ind – var i overkanten. Han har vist planlagt mindst 10 måneder som indekat. Han elsker at ligge i sofaen sammen med os og westierne, og han elsker sin lille, bløde katteseng med striber.

katteseng

Han synes det er sjovt at kradse jorden ud af potteplanterne og bagefter gå tur med snavsede poter på komfuret, og han mener det er ret sejt at spise af en hvid porcelænsskål med guldprikker.

katteskåle

Sofus går heller ikke af vejen for at sidde med til bords når vi andre spiser:

kat til bords

Til gengæld har han ikke noget umiddelbart behov for at komme ud.

I går fik vi lokket ham ud i vindfanget i forbindelse med bryggerset. Han balancerede lige på den udvendige side af dørtrinnet. Men så satte han også grænsen og gik ind igen. I dag har han gemt sig hver gang vi har åbnet døren. Han tager lige en pause fra det-dér udepjat.

ude godt, men inde bedst

Sofus får lov til at gøre tingene i sit eget tempo. Og en dag går han nok ud for alvor. (Forhåbentlig inden han har taget livet af alle mine potteplanter …)

Sofus bliver i øvrigt ikke større. Han holder sin vægt på 1,5 kg og ligner stadig en killing på 15-16 uger. Det gør ikke noget. Han er perfekt lige som han er.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Frugthaven i maj

Sidste år anlagde vi en frugthave på den del af vores grund som ligger syd for hovedhuset. Frugthaven er omkring 1500 m2 stor. Der stod i forvejen nogle få frugttræer, men bortset fra dem, var der kun græs. Jeg er så imponeret over hvor meget der allerede er sket, og over hvor vellykket frugthaven er blevet. I den seneste måned har narcisserne, som jeg lagde i efteråret, blomstret, og der er stadig mange i blomst. Glemt er såret i håndfladen og vablerne på tommelfingeren …

I sidste uge sprang først kirsebær og dernæst blommer ud.

kirsebærblomster

blommeblomster

Og i de seneste dage folder pæretræernes knopper sig ud og bliver til smukke, smukke blomster.

pæreblomsterknopper

pæreblomster

Om kort tid følger æblerne. Frugttræers blomster er noget af det yndigste, og jeg kan ikke blive færdig med at nærstudere de mange forskellige der viser sig fra dag til dag.

paradisæblehæk

Paradisæblehækken som blot var en række tynde pinde da vi satte den sidste forår står grøn og fuld af lyserøde knopper. Det er da et helt mirakel.

sargentæble

Træerne er selvfølgelig stadig små, men se hvor fine de er. Fulde af blomster og livskraft:

pæretræ

Herunder et lille udsnit af frugthaven med køkkenhaven i baggrunden. Vi arbejder på at udskifte de grimme hvide plastiknavneskilte der blafrer fra træernes grene med nogle lækre og diskrete skilte i zink. Mere om det en anden dag.

frugttræer

Herunder – igen kun i et lille udsnit – frugthaven set lidt fra oven. Vi har valgt at græsset skal vokse højt mellem træerne, så vi slår bare nogle stier. Og så venter vi på at græsset bliver højere, så looket bliver lidt vildt og meget romantisk. (Det er i hvert fald drømmen …)

frugthaven

For en måned siden var jeg også i frugthaven for at fotografere. Billederne derfra kan du se i dette indlæg.

P.S.: Hvis du har lyst til at se flere forårsbilleder herfra gården, så er du velkommen til at besøge min Instagramprofil.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Fødselsdag i Gavnø Slotspark

I dag har min far fået sin fødselsdagsgave. Han har fødselsdag i januar, men de seneste år har vi givet ham en forårsudflugt i fødselsdagsgave. I dag indløste han årets gave da vi var med ham og min mor i Gavnø Slotspark hvor vi så tulipaner i lange baner og spiste frokost.

gavnø slotspark

Derefter tog vi herhjem hvor vi Læs videre “Fødselsdag i Gavnø Slotspark”

“Vi har købt en firelænget gård …”

… skrev en af mine veninder i en SMS for snart halvandet år siden. “Det har vi også”, skrev jeg tilbage, og allerede det var lidt sjovt. Ingen af os havde boet på landet før, og nu havde vi indenfor den samme måned købt en gård.

hovedhus

Historien bliver faktisk sjovere endnu, for da min veninde beskrev hvor hendes gård ligger, vidste jeg med det samme at den gård havde jeg set på få uger inden. Min datter og jeg var kørt forbi den, og vi blev hurtigt enige om at jeg skulle ringe til ejendomsmægleren næste dag. Det gjorde jeg, men da var gården netop solgt. Og, ja, det var så til min veninde og hendes familie. Men det opdagede jeg først senere. Efter at vi havde købt Vadekærgård.

firelænget gaard

I går var jeg i Nordsjælland for at besøge min veninde og hendes nuttede hundehvalp, Kibba som er en flatcoated retriever på bare 11 uger. Det var så hyggeligt. Vi fik talt om bondegårde, om haver, motoriserede haveredskaber, hunde og den slags som fylder når man bor på landet. Vi sad på terrassen og havde denne udsigt. Ikke dårligt:

solveigs have

Jeg var der kun i nogle timer, men jeg har fået en ny veninde. Kibba og jeg knyttede nemlig hurtigt og ubesværet et venskab.

kibba

Billedet herunder tog jeg i oktober 2015 da min datter og jeg kørte forbi, og jeg legede med tanken om at købe gården. Nu kan jeg komme på besøg hos min søde veninde, og jeg har min egen, gule gård.

storemosegaard

Det er sjovt som tingene kan udvikle sig. Under alle omstændigheder er der dejligt ude på landet. Også i Nordsjælland.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Genbrugsmøbler og vintagemaling (og gæt en hund)

Sponsoreret indlæg. Jeg er ikke så god til genbrug. Jeg er god til at købe nye ting over internettet. Men min mand er god til genbrug. Han køber på auktion, og han er tingfinder. For nogle år siden fandt han dette fine, lille bord.

Det var sortmalet, men jeg malede det lysegråt. Jeg er ikke god til genbrug, og jeg er ikke god til at male. Jeg fik ikke slebet den gamle maling ordentligt ned, og jeg har nok heller ikke brugt en grundmaling. I løbet af få dage kom de første afslag i malingen. Efter et par år, var bordpladen nærmest grå med sorte prikker. Den slags kan man jo vænne sig til, men med jævne mellemrum dukkede tanken op at jeg måtte male bordet igen. Det har jeg gjort nu. Med kalkmaling fra Jeanne d’Arc Living i farven stone grey.

jeanne.d'arc.vintagepaint

Se, dét er en maling for mig. Man behøver ikke grunde, den er super nem at smøre på, og så er den pæn. Jeg er så tilfreds med bordet. Jeg har malet med to lag maling. Det skal kun tørre en time mellem lagene, og det passer en utålmodig sjæl som mig. Derefter har jeg efterbehandlet med klar vintage voks. Det var også nemt. Både maling og voks er drøje i brug. Jeg har brugt under halvdelen af malingen og kun lige taget toppen af voksen. Jeg er slet ikke færdig med at bruge vintagemaling. Jeg er faktisk kun lige begyndt.

Herunder et før- og efterbillede af bordpladen. Jeg håber at billedet til højre gengiver den fede stoflighed som vintagemalingen giver. Overfladen bliver sådan helt blød at se på. Jeg går og aer bordpladen.

vintagepaint.før.og.efter

Til sidst en lille gætteleg: Tror du at det er Bella eller Olga eller Asta som tog rørepinden med våd maling og slæbte den rundt i huset? Hvis du ikke kender min blog og dermed mine hunde, kan du finde et hint i dette indlæg, især i billedteksterne. Hvis du har fulgt min blog i et stykke tid, synes du måske bare at gættelegen er for nem …?

Og her er så endnu en fordel ved malingen. Den er super nem at tørre af når nogen har klattet den rundt omkring på et lyst trægulv.

kalkmaling

Hvis du overvejer selv at købe noget vintagemaling, finder du en forhandlerliste her.

Og hvis du har lyst vil mere inspiration kan du besøge Jeanne d’Arc Livings Facebookside.

Jeg er som sagt ikke færdig med vintagemaling. Fortsættelse følger …

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

“Cottagehave”. En bog jeg vil bære i mig

Der er gode bøger, og så er der bøger der er gode på en måde der rammer én så man bærer dem i sig længe, længe efter man har lagt dem fra sig. Måske altid. Der er mange gode bøger, men der er ikke så mange man for alvor tager med sig.

Jeg har lige læst en bog som har lejret sig i mig. Det er Jytte Aggerholm Justesens Cottagehave – Tante Grøns haveunivers som for nylig udkom på Gyldendals forlag. For dem der ikke ved det, skal jeg afsløre at Jytte Aggerholm Justesen og Tante Grøn er én og samme person.

cottagehave tante grøns haveunivers

Bogen er fuld af oplysninger, både om cottagehavens historie, og om hvordan man kan skabe sig egen cottagehave. Teksten følges af meget smukke, stemningsmættede billeder taget af Susan og Jesper Durup. Bogen rummer en mængde citater og fine beskrivelser. Den er fuld af ideer og gode råd. Men det der er helt specielt ved bogen, og det der gør at jeg vil bære den i mig fremover, er den måde hvorpå teksten åbner sig mod læseren. Da jeg læste den, følte jeg at forfatteren talte til mig. Eller snarere med mig. For at læse bogen er nærmest som at indgå i en dialog med forfatteren. Igen og igen giver Jytte Aggerholm Justesen læseren ordet. Den enkelte haveejer skal selv skal vælge hvordan hun eller han vil gøre tingene: “Jeg vil gerne igen understrege, at her ikke findes ‘facitlister’ eller ‘rigtige’ løsninger. Det skal udelukkende handle om det, du kan lide, og det, som gør dig glad.” (S. 115).

jytte aggerholm justesen

Jeg har læst bogen langsomt. Jeg har sparet på den. Da jeg i går læste de sidste sider, siddende i en solstråle i min have, faldt nogle tanker, jeg længe har tumlet med, på plads. Tanker som handler om min drømmehave og om mine havedrømme.

cottagehave

Noget af det sidste der står i bogen er: “Der er håb forude, og måske er tiden ved at blive moden til, at vi igen så småt vil begynde at fokusere på ånden, og ikke kun på kroppen.” (S. 184). Det er et håb jeg tilslutter mig, og et håb som bogen er med til at nære.

tante grøn

Billederne i indlægget har jeg taget for nogle år siden da jeg besøgte Tante Grøns have. De er ikke nær så gode som dem i bogen.

Hvis du vil se flere af Susan Durups billeder, skal du besøge hendes blog, My loving home and garden. Og flere billeder fra Jytte Aggerholm Justesens vidunderlige cottagehave finder du på hendes Instagramprofil.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Om at blogge #4. Andre bloggere – konkurrenter eller kolleger?

Konkurrenter eller kolleger?

Venner og bekendte, der ikke selv blogger, spørger af og til om jeg oplever at have konkurrenter i andre bloggere. Det gør jeg overhovedet ikke. Jeg har aldrig tænkt om en anden blog at den konkurrerer med min blog. Jeg har til gengæld ofte tænkt på andre bloggere som en slags kolleger.

bloggere

Jeg er i kontakt med mange bloggere som altid er loyale, lægger kommentarer hos mig og af og til linker til min blog. Jeg forsøger selv at behandle mine medbloggere godt og loyalt. På den måde føler jeg mig som en del af et fællesskab, og det er min klare fornemmelse at der er plads til os alle. Jeg har dog aldrig deltaget i et konkret samarbejde. Før nu.

Samarbejde og netværk

For nylig fik jeg en mail fra Malin med bloggen Aargang 73. Hun spurgte om jeg ville være med i en slags bloggernetværk. Og det ville jeg da bare så gerne. Netværket skal dels give os mulighed for at dele bloggerefaringer, dels danne grundlag for et egentligt samarbejde. Foruden Aargang 73 og Mit landliv består gruppen af Fifty Fabolous, en blog jeg slet ikke kendte i forvejen og Dalsgaard i Skiveholme som jeg har kendt og værdsat længe.

japansk kvæde

Vi er kvinder, vi blogger alle om livet, om lidt af hvert og af og til om haven. Bortset fra det er vores blogs, så vidt jeg kan se, meget forskellige. Jeg tænker at både fællestræk og forskelle vil være kvaliteter i samarbejdet.

kvædeblomster

Stafetindlæg

I første omgang vil vi forsøge os med nogle stafetindlæg hvor vi skiftes til at skrive om samme emne på en bestemt ugedag. Første indlæg i stafetserien er planlagt til at udkomme fredag d. 5. maj. Det bliver Karen fra Dalsgaard i Skiveholme der kommer til at stå for det. Mere vil jeg ikke afsløre lige nu, men jeg glæder mig til vi kommer i gang. Det er dejligt at have fået kolleger.

blogkolleger

Hvordan får bloggen flere læsere?

Når man blogger, vil man gerne have læsere. Og de fleste bloggere vil vist også gerne have mange læsere. Det vil jeg i hvert fald gerne. Jeg synes at jeg hurtigt har fået relativt mange læsere på denne blog, og det er jeg bare så glad for. Læserne kommer mange steder fra, og en stor del af dem kommer fra andre blogs. Jeg er taknemmelig for hver eneste gang en anden blogger sender en læser videre til mig.

japansk kvæde i knop

Lidt statistik

Jeg har set på den seneste måneds trafik på min blog, og herunder har jeg opstillet en liste over de 10 steder der har bragt mig mest trafik:

Tak til Henriette, Ingrid, Miri, Karsten, Susan og Aase for at skaffe mig læsere. Og tak til alle jer andre bloggere der gør det samme. Jeg talte i alt 38 bloggere der har hjulpet læserne videre til Mit landliv. Og tak til dig der læser dette. Du ER en læser. Det er dig der tæller.

japansk kvæde i april

Det er ved at være tradition at jeg nævner hvilke indlæg der har været de mest læste i bloggens levetid. Og det er også ved at være en tradition at indlægget om at vi satte gården til salg løber med førstepladsen skarpt forfulgt af indlægget om at vi tog den af markedet igen. Jeg venter spændt på om jeg kan nævne nogle andre indlæg næste gang.

kvædeblomster og blaa himmel

Billederne i dette indlæg er af en japansk kvæde som står i vores have, og som blomstrer helt overdådigt i disse uger.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Projekter i maj

Sponsoreret indlæg. Vi er ved at varme op til et par spændende projekter herhjemme, og i stedet for kun at vise efter-billeder som jo er de pæneste, vil jeg fortælle lidt om vores planer og vise billeder inden forvandlingerne.

Første projekt er i virkeligheden tre projekter, og de er ikke så forfærdeligt store, men store nok til at jeg lige skal samle lidt kræfter før jeg går i gang. Jeg skal til at male møbler. Jeg har fået noget af den skønne vintage kalkmaling fra Jeanne d’Arc Living som jeg i en periode har kikket langt efter.

jeanne d'arc vintage paint

Jeg skal male et vitrineskab, nogle havemøbler og dette lille bord som står i vores stue. Jeg glæder mig til at komme i gang og til at vise resultaterne.

kalkmaling

Et lidt større projekt er vores terrasse som bliver revet ned midt i maj. Vores hovedhus er ret pænt. Synes vi selv, i hvert fald. Men på havesiden er det skæmmet af en stor, grim terrasse. Udover at være uklædelig, er terrassen også – som det fremgår af billedet – i dårlig stand. Den er simpelt hen lavet forkert, så lige meget hvor meget man lapper, vil puds og maling altid falde af igen. Så den skal væk. Det kommer den snart. Og så skal vi have en ny terrasse.

terrasse

Den bliver i træ, den bliver mindre og den kommer ned i jordhøjde, så man kan se huset. Hundene kommer nok til at savne deres udkigspost, men vi andre kommer ikke til at savne terrassen.

projekter

Jeg vender tilbage med billeder af både møbler og terrasse efterhånden som projekterne skrider frem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem