Pæne omgivelser

pæne omgivelser

Jeg kan altså så godt lide pæne ting og pæne omgivelser. Det kommer til at lyde lidt overfladisk, men pæne omgivelser udelukker jo ikke hverken store følelser eller dybe snakke. Pæne omgivelser øger til gengæld mit stemningsleje, så jeg er meget tilfreds med, at der er en masse af den slags i min hverdag.

Tag nu fx dagen i går, som jeg indledte med en tur i haven, hvor der stadig er en masse blomster. Blandt andre disse zinnia giant, som virkelig er de rene giganter. Man ville da være et skarn, hvis man ikke blev glad af en tur ud til de farveglade frøkenhatte.

zinnia

Siden spiste jeg frokost med min søde søn i Charlottenlund, og vi gik en lille tur ved Charlottenlund Søbad. Der er pænt!

charlottenlund søbad

I dag har hundene og jeg været på stranden. Her kommer vi ofte, og jeg bliver aldrig træt af at have stranden i mit nærområde. Her kan man også virkelig tale om pæne omgivelser. Og så er der lyset. Der er altid lidt lysere ved stranden, end andre steder.

pæne omgivelser

På spisebordet står en buket, jeg plukkede i haven for et par dage siden. Den passerer jeg – og den glædes jeg over – mange gange om dagen.

havebuket

Her til eftermiddag har jeg været et smut ude på den bageste del af vores grund. Jeg elsker den udsigt. Tænk at vi ejer dette stykke jord, og at jeg bare kan gå derud, så ofte jeg vil.

pæne omgivelser

Når man trives med pæne omgivelser, er det ikke så dårligt at være havnet i min hverdag. Det er faktisk rigtigt godt.

16 meninger om “Pæne omgivelser”

  1. Helt enig, Nana. Pene omgivelser et et must og det har også jeg rundt meg. Min mann og jeg pratet om det i går etter å ha sett en film hvor mennesker bor virkelig dårlig både innendørs og utenfor i det offentlige rom. Vi er ganske heldige.

  2. Kære Nana

    Man ser også tydeligt på dine billeder, at du nyder at omgive dig med smukke ting. Det betyder også virkelig meget for mit humør, om mine omgivelser er pæne og velholdte. Men det kan godt være svært, når man har overtaget en gård fra 1780, hvor de tidligere ejere ikke har gået voldsomt meget op i vedligeholdelse og forskønnelse af omgivelserne. Fra vores Rosé-terrasse har udsigten til den ene side været til en gavl med afskallet maling, plader for nogle af vinduerne og revnede ruder. Jeg blev derfor også vildt glad, da min mand for et par uger siden overraskede mig med at have renset husmuren og malet den hvid, repareret vinduerne og malet dem sorte, ligesom soklen også var blevet malet sort, så det nu står knivskarpt.

    Mange havehilsner
    Anette

    1. Kære Anette.
      Det er bestemt ikke altid nemt at være lidt småafhængig af pæne omgivelser. Det kender jeg kun alt for godt. Og når man bor et stort sted, er det nærmest umuligt at holde det pænt allevegne. Uha, jeg har vist aldrig vist vores bagplads, hvor der ligger jordbunker bevokset med ukrudt, spredte plastikspande, havekrukker, der ikke er i brug, nogle kloakrør, vi ikke lige har fået kørt væk, med mere. Men måske går det en dag med vores bagplads, som det er gået med jeres gavl 🙂 Jeg håber at I kan nå et glas rosé endnu i år, så I rigtigt kan nyde udsigten 🙂
      Kh Nana

  3. “Pæne omgivelser”. Ja, men hvad er det egentlig, der gør, at noget er pænt? I dine smukke (pæne) billeder har du jo komponeret et motiv, og udvalgt en del af helheden. Men hvad er fælles for “det pæne”? Egentlig er det jo noget subjektivt! Alligevel syntes mange, at de samme ting er pæne. I et billede er kompositionen nok vigtig. Der skal være ro i helheden. Det samme gælder vist også i naturen? Men for at naturen er rigtig interessant, skal der også være kaos i detaljen. Hvad mener du selv er vigtigt, for at noget skal være pænt? Som en lille drilsk sidebemærkning, mener jeg faktisk, at der er mode i begrebet “pænt”. Og det gør det jo noget vanskeligere med en almengyldig beskrivelse
    Jeg kan også godt lide det pæne. Men finder ofte det grimme mere interessant.
    Tak for indlægget, der lige satte et par filosofiske tanker i gang i mit hovede.

    1. Pyha, Bent, jeg reflekterede slet ikke over begrebet “pænt”, da jeg skrev indlægget, men nu har du sat mig i gang 🙂
      Når jeg skriver, at jeg trives i pæne omgivelser, mener jeg, at jeg trives i omgivelser, som jeg finder pæne (for, ja, det er subjektivt, hvad vi finder pænt). Jeg mener, at det gør en ret stor forskel for mig, om jeg sidder og arbejder i et rodet lærerlokale, som dem vi begge kender, eller om jeg sidder ved et skrivebord, jeg selv har valgt, med en buket blomster og en kat på bordet, ved siden af computeren (som skal være en Mac, fordi den er pæn 😉 ). Jeg tænker, at den slags betyder mindre for nogle mennesker, som ligeså gerne vil arbejde ved bordet der står i kontorfællesskabet, og hvor æstetikken ikke er i højsædet. Jeg mener ikke, at det ene er bedre, end det andet, blot at vi er forskellige.
      Jeg har ikke tænkt over, om der er mode i “pænt”, og jeg tror egentlig, at jeg har en lille ironisk distance, når jeg bruger ordet. – For “pænt” kan jo også betyde kedeligt – og det fører mig til din sidste tanke om, at du ofte finder det grimme mere interessant, end det pæne. Jeg tror godt, jeg forstår hvad du mener, men jeg tror ikke, at jeg har det på samme måde. Umiddelbart er det min fornemmelse, at jeg – fordi jeg bliver løftet af det pæne (eller smukke eller kønne) – også finder det mere interessant, end det grimme, som bare gør mig lidt ked af det. Men dermed mener jeg ikke, at jeg tilstræber det perfekte, for jeg oplever helt klart, at det uperfekte er langt mere tiltrækkende. Jeg har faktisk engang skrevet et indlæg om vores uperfekte, men højt elskede lille hund: https://mitlandliv.dk/om-at-elske-det-uperfekte/
      Tak for kommentaren, som satte tanker i gang hos mig 🙂

  4. Wow for nogle billeder du har taget, det er ren nydelse, tak for dem. Dine zinnia har samme størrelse som dem vi så i frk. Anemones have sidste år. De var så store og flotte, det ser det også ud til, at dine er.
    Kh Lisbeth

    1. Tak, Lisbeth! Det er en bestemt slags zinnia, som hedder “Giant”, og som både bliver længere, og – især – får større hoveder, end de almindelige. Mine står blandt georginerne, og de ligner faktisk georginer, når man ser dem på afstand. Lige nu sidder jeg og ærgrer mig over at jeg ikke har plukket dem alle ind, for der er et vanvittigt uvejr med storm og hagl over os, og jeg er svært bange for at mine blomster bukker under … (men det hører jo til årstiden).
      Kh Nana

    1. Tak, Ulla!
      Hm … nej, sådan nogle planter kan godt være utilregnelige. Jeg kender i hvert fald godt det dér med at man har succes med noget, og året efter går det ikke så godt … Jeg har kun haft zinnia i almindelig størrelse tidligere, og jeg er lidt benovet over de kæmpe store frøkenhatte 🙂

  5. Jeg er så enig. Grimme omgivelser suger energien ud af mig, og det tror jeg sker for alle. Pænt er bestemt subjektivt. Nogle synes jo en Harley i stuen er vældig pænt… Men pænt er vigtigt. Det er også derfor, jeg har gjort så meget ud af de mange planter m.v. på mit kontor, og bruger så meget tid på at dimse herhjemme og i haven. Der er bestemt også fæle områder her, der trænger til en kærlig hånd. Men generelt pænt – og så et lidt selektivt syn, når man tager billeder – det hjælper. Lidt rod må man acceptere, hvis man skal nå det hele – for eksempel sidder jeg her og skriver til dig nu i stedet for at lægge vasketøj sammen 🙂
    Kh, Karen

    1. Ja, noget af det gode ved billeder er, at man kan fokusere på det man helst vil se. Det kan give sådan en dejlig ro i hovedet!
      Jeg er glad for at du valgte mig fremfor vasketøjet 🙂 – og hvis det står i en pæn kurv, kan det faktisk sagtens være dekorativt uden at være lagt sammen 🙂
      God dag til dig, søde Karen!
      Kh Nana

  6. Kære Nana
    Jeg er vild med din hjemmeside, jeg tilmeldte mig for nogle uger siden da jeg var på ferie i Madrid. Det var et spændende pust pludselig at følge dine søde indlæg og skønne billeder, så langt hjemmefra.
    Jeg er 71 år og stadig på arbejdsmarkedet men gået ned i tid. Jeg flyttede fra Kbh. for 26 år siden ud på landet, det var en stor omvæltning, men også en spændende rejse pludselig at opleve at have høns og får hunde og katte. Jeg nyder også dagligt at gå ud i haven og plukke skønne buketter til stuerne.
    Tak fordi jeg må være med.

    1. Kære Hanne.
      Velkommen til Mit landliv – og tusind tak for dine smukke ord om min blog! De gør mig glad!
      Der er dejligt på landet, og jeg kan høre, at du for længe siden har fundet dig til rette med landlivet. Vi havde faktisk også planer om at få får, men har opgivet det af forskellige årsager, så vi nøjes med hunde, katte og høns (og måske, med tiden, nogle ænder).
      Tak for at du vil følge med herinde!
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.