På vej mod hverdagen

I dag går det mod hverdag igen, og vi har været alene på gården. Vi har gået lang tur, ud til fårene.

får

Vi har tændt lys i juletræet for sidste gang i år, og vi har spist hjemmebagte shortbread.

3. juledag

Da julelysene var brændt ud, gik jeg i gang med at pille pynten af træet. Jeg har strippet adventsstagen for vedben og smidt julekranse ud. Jeg er begyndt at tømme vaser for gran og binde sløjferne af trappeguirlanden. Jeg er ikke færdig, men det bliver jeg snart, og så er huset klar til en rengøring og – langt vigtigere – klar til afskårne tulipaner i vaserne.

shortbread

Jeg er også klar. Klar til januar som jeg holder af fordi den åbner et nyt år fuldt af muligheder, og fordi den bringer mere lys med sig.

hverdagen

Julen er hyggelig, og jeg har nydt juledagene, men hverdagen er uovertruffen. Det synes jeg i hvert fald. Og heldigvis for det, for hverdagene er der flest af.

Måske vil du også læse:

26 meninger om “På vej mod hverdagen”

  1. Det er så rigtigt . Julen er noget særligt. Med hygge, lys og børns forventninger . Men at se frem til nyt år med nye muligheder og lysere dage er dejligt .
    Godt og lykkebringende nytår ønsker jeg dig og dine
    Og tak for mange dejlige billeder og indslag om alt hvad der rør sig hos dig
    Anita Kjeldsen

    1. Åh, ja, sidst i januar kan man for alvor mærke at dagene bliver længere. Det er det bedste 🙂
      Tusind tak, Anita! Og godt, lykkeligt nytår til dig og dine!
      Kh Nana

  2. Dejligt med hverdag igen – men ikke endnu her hos os. Vi har julen med ind i det nye år, faktisk helt til Hellige 3 Konger. I år ryger juletræet dog ud i morgen, for vi skal gøre klar til rykind nytårsaften. Vi bliver 20 børn. unge og voksne – og der skal også være plads til dansegulv 😉 Det er altid specielt at starte et nyt år, sådan lidt som nyfalden sne – rent og ubrugt!

    1. Den nyfaldne sne er et godt billede på det nye år. (Man mærker du er dansklærer 😉 )
      God fest på søndag! Det lyder rigtigt hyggeligt med sådan en samling i alle aldre 🙂

  3. Kæreste Nana
    Jeg giver dig fuldstændig ret! Julen er smuk og dejlig, men der er intet der slår lysere dage, og håb om snarligt forår.
    Jeg siger som Dan turell: mest af alt holder jeg af hverdagen.
    Rigtig godt nytår og lysere dage til dig

    Knus, Lone

    1. Det er godt vi har julen når det er allermørkest, og, ja, nu er det dejligt at se frem mod lyset – og hverdagen 🙂
      Tak, Lone og godt nytår til dig og dine!
      Knus fra Nana

  4. Glædeligt bagjul. Her får julen også lov til at blive lidt endnu, da jeg synes det er så tomt, når den er forbi, men også så jeg lige kan nyde den sidste jul efter 3 dage med fuld fart på. Her kan det hurtigt nok blive den travle hverdag. Men selvfølgelig gælder det også om at sætte pris på hverdagen, for dem er der trods alt flest af. Håber i får et fantastisk nytår.

    Kærlig hilsen Susanne Josephine

    1. Ja, hverdagen kan hurtigt blive for travl. Jeg er så heldig at mine hverdage er præget af en vis ro det meste af tiden, og det sætter jeg stor pris på.
      Tak! Og godt nytår – uden for megen travlhed – til dig og dine!
      Kh Nana

  5. Åhhhhh jeg elsker julen og nyder den. Får et stik i brystet når den er slut.
    Syntes der er så meget næste kærlighed i julen. Noget man ikke altid ser i hverdagen.
    Så skulle jeg vælge var det julen jeg altid skulle befinde mig i.
    Men jeg er også en hygge fis.

    God dag
    Charlotte

    1. Jamen, julen er fin; nu er jeg bare klar til noget andet. Hvis jeg skulle vælge, skulle det altid være sommer og sol og jordbærkage på terrassen 😉 Nå, det er nok meget godt at vi ikke skal vælge, men får lidt af det hele 🙂
      Tak, Charlotte – og god dag til dig!

  6. Glædelig bagjul Nana, det er dejligt at høre at du har haft en god jul.
    Her hos os er børnene også taget hjem, men juletræet og pynten får lov at blive nogle dage endnu for juleferien skal nydes. Idag var vejret så dejlig lyst og hvor bliver det skønt når dagene får lidt mere længde 🙂

    1. Tak! – Og i lige måde, Lisbeth!
      Vi kørte hjem fra København sent i eftermiddags, og jeg er sikker på at jeg kunne mærke at det allerede ER blevet lysere. Klokken 16.30 var der stadig lys i luften 🙂

Tak for din kommentar