Overnattende gæster

Da vi flyttede fra Nordsjælland til Sydsjælland, betød det at vi fik længere afstand til familie og venner. Afstanden er ikke voldsom, men den gør at det er vigtigt at vi kan tilbyde gæster at overnatte her hos os. Og huset er stort, så det kan vi.

overnattende gæster

Jeg har aldrig før haft særligt mange overnattende gæster, og jeg nyder de nye tider. Det er hyggeligt at finde håndklæder, lægge rent på sengen og sætte en buket blomster ind på et gæsteværelse når vi venter besøg. Der er en særlig forventningens glæde over gæsteværelsessyslerne.

hylde.jpg

Vi har faktisk hele tre gæsteværelser. Sikke en luksus! En luksus som vi er meget taknemmelige for, og som vi nyder.

gæsteværelse.jpg

Jeg hygger mig med at indrette, og gæsteværelserne har alle fået en make-over med nye farver og nyt tapet i forbindelse med at vi flyttede ind.

img_6079

Men det aller-hyggeligste er nu når der er nogen i værelserne.

gæsteværelse.jpg

Gem

Gem

Gem

8 meninger om “Overnattende gæster”

  1. Jeg er sikker på, at jeres gæster nyder de flotte omgivelser :-). Du kan altså bare det der med indretning. God dag til dig. KH Mette

  2. Hej Nana,
    Først, tusind tak for din hilsen på min blog. Det var så dejligt at høre fra dig. 🙂
    Dernæst, er jeg bare rigtig glad for du har besluttet at blogge igen og jeg glæder mig til at følge dig og dit nye sted. Ud fra billederne her kan jeg jo se at du ikke har mistet fornemmelsen for at indrette noget så smukt. .)
    Kram
    Birgitte

Tak for din kommentar