Om hundehvalpe og mobilcovers

Indlægget er sponsoreret.

Jeg har haft mange hundehvalpe, deriblandt en del westiehvalpe, og de har ikke ødelagt ret meget i løbet af deres hvalpedom. Bella tyggede i en enkelt bogryg. Olga blev renlig på én dag. Sådan er det ikke med Asta. Asta hærger. Det er godt at hun samtidig er så nuttet at man ikke bliver træt af hende.

asta-med-jordmule

Jeg er holdt op med at tælle hvor mange telefon- og computeropladere hun har ædt, og hvor mange gulvtæpper hun har tisset i stykker. Jeg har stadig tal på hvor mange af mine mobilcovere hun har guffet i sig, for det holder sig på to stk. Det første var gnasket helt i stykker og er smidt ud for længe siden. Det næste har jeg levet med et stykke tid:

mobilcovers - itutygget cover

Nu har jeg fået et nyt, smukt cover som jeg har fundet hos Mobilcovers.dk der har et meget stort udvalg. Jeg overvejede et hundesikkert plastikcover, men faldt altså for det mere sårbare på billedet herunder. Jeg må bare ikke lægge det et sted hvor Asta kan hapse det. Det må jeg da kunne finde ud af!

moshi-mobilcover

Da jeg var inde at finde mit nye cover, faldt jeg over noget helt andet. Noget jeg normalt ikke bruger: Høretelefoner. De er udviklet til sportsudøvere, og jeg udøver bestemt ikke sport (udover kampestensfitness og den slags), men med sådan et par kan man tale i telefon mens man arbejder i haven. Det kunne af og til være praktisk. Jeg har ikke købt dem, men de kommer nok på juleønskelisten.

babyasta-i-loeb

Hvis du mangler et mobilcover eller et headset, kan du overveje at tjekke disse tilbud hos Mobilcovers.dk. De gælder til og med mandag (så længe de har tingene på lager).

13 meninger om “Om hundehvalpe og mobilcovers”

    1. Asta gør aldrig noget galt med vilje. Hun er i bund og grund uskyldig 😉
      Tak skal du have, Anette! Og i lige måde: God weekend til jer!
      Kærlig hilsen Nana

  1. Sikken en lille baryler, jeg kender det godt, men ikke med de to vi har nu, de har ødelagt meget lidt. Den gamle basenji derimod, den har ødelagt så meget de første mange år af sit liv, det var nok min egen skyld, det var mangel på motivering, det vidste jeg bare ikke den gang.
    Jeg har altid øretelefonen i lommen, så kan jeg tale mens, jeg arbejder i haven, det er en fantastisk opfindelse, man kan også køre og tale i mobil, så må man godt. Jeg kan ikke undvære min.
    Jeg har skrevet om plantning af rhodoer i mit nye indlæg, jeg håber, du vil læse det.
    Kh Lisbeth

    1. Jeg har også tænkt at det må være os der gør noget forkert i forhold til Asta, men jeg synes ikke jeg gør mindre end jeg har gjort med mine andre (mange) hunde. Jeg har endda engang været hundetræner, så jeg har været på mange kurser om hundeopdragelse … Måske overstimulerer vi hende; her sker i hvert fald meget i hundehøjde.
      Og du bruger høretelefoner til telefon når du er i haven … Jeg bliver vist nødt til at købe et par af de trådløse til mig selv …
      Du kan tro, søde Lisbeth, at jeg vil læse dit indlæg om rhododendronplantning. Jeg glæder mig, og jeg hopper over til dig nu!
      Kh Nana

      1. Jeg tror bare, at hunde er forskellige også indenfor racen. Vores to sorte er meget forskellige, der er meget mere krudt i Bellis, men hun laver ikke ulykker udover at grave i bedene, det kan de begge lide.
        Ja jeg har en enkelt høretelefon i øret, det virker fantastisk og ses næsten ikke, det kan jeg anbefale. Det hedder en plantronics, du kan se den her http://www.elgiganten.dk/brand/Plantronics
        Kh Lisbeth

  2. Hvor er den lille Asta altså sød. Og det er lidt “sjovt” at hun bare må ha fat på det hun ikke skal-altså mest sjovt at læse;-) for husker vores første bandit.
    Headset er altså en vidunderlig opfindelse, fik mit for et par måneder siden:-)))

    1. Ja, det er også meget sjovt at skrive om det, men da jeg i sidste uge IGEN måtte til Elgiganten for at købe oplader til min computer, havde jeg lige et øjeblik hvor jeg var en lille-bitte-smule irriteret – mest på mig selv fordi jeg havde ladet den ligge fremme.
      Åh, du har også headset … Måske skulle jeg bare købe det trådløse mens det er på tilbud. Det lyder altså ret smart.
      God lørdag til dig og dine – herunder Santa som garanteret ikke har gnasket så meget i stykker som Asta 🙂

  3. Hun er yndig, Asta, så jeg kan godt forstå, at du tilgiver – man må bare være på tæerne og holde fine ting væk. heldigvis er hun en jordnær hund og ikke en kat, der kan hoppe op på borde og snuppe… Jeg husker endnu den ene af mine katte, der på et tidspunkt sprang op på køkkenbordet og snuppede den ene af vores lørdagsbøffer… og piiiilede ud i haven med den, inden vi opdagede det… Nå, men for meget kød er jo ikke så sundt… 😉

    Høretelefoner bruger jeg tit. Når man bor så tæt i en autocamper, som vi gør meget af tiden, har man behov for at “forsvinde” i sin egen verden en gang i mellem. Så er høretelefoner særdeles praktiske 🙂

    1. Jeg var lige ovre at læse historien om jeres tur på Gisselfeld
      Asta stod faktisk en dag på spisebordet hvor hun, da vi opdagede hende, netop havde taget en bid af alle de oste jeg havde stillet frem. En stol havde stået sådan at hun kunne hoppe op på den og derefter spadsere over på spisebordet. Så der er også lidt kat i hende
      Jeg kan lige se jeres kat for mig drøne afsted med en stor bøf
      Hav en dejlig lørdag, Mia!

  4. Ja, hunder kan ødelegge mye, men som regel så slutter de innen de når de blir større. Ergelig med tissing på tepper da! Men man tilgir dem det meste 🙂

    Ha en god lørdag!

    1. Asta har haft tilbagevendende blærebetændelser og livmoderbetændelse, så der er en naturlig forklaring på at hun har tisset på tæpper i meget længere tid end hundehvalpe plejer at gøre. Det er nemmere med katte der bare bruger deres bakke 🙂
      Tak, Marit og god lørdag til dig!

Tak for din kommentar