Om at hvile i årstiderne

årstiderne

Som barn var jeg, så vidt jeg husker, ret ligeglad med, hvilken årstid det var. Årstiderne var der ligesom bare, men det var andre ting, der fyldte.

årstiderne
Vinter ved Furesøen i Holte. Et billede jeg tog i 2015, men som jeg vist aldrig har brugt før.

Siden havde jeg en periode, hvor jeg blev meget påvirket af årstiderne og af vejret. I løbet af efteråret blev jeg tiltagende mørkegrå indeni. Vinteren forekom mig at være uendeligt lang og sommeren alt for kort. Jeg kunne virkelig længes efter forår, så det gjorde helt ondt i kroppen. Hvis sommeren så var regnfuld, tog det nærmest livsmodet fra mig.

anemoner
Noget af det mest forårsagtige, jeg kan tænke på, er anemoner. De ER ligesom forår. Disse plukkede jeg ved Vadekærgård en aprildag i 2018. En måned senere var vi flyttet til Nordsjælland.

Men det er heldigvis blevet bedre med mig. Nu kan jeg finde ud af at være i den mørke tid. Jeg kan ligefrem mærke, at jeg har brug for roen, som mørket fører med sig. Jeg tror, at det skyldes to ting.

For det første: Alderen. Med alderen er jeg blevet meget opmærksom på, at tiden er knap. Det går ikke an at tilbringe hele årstider med at længes efter eller frygte den næste årstid. Jeg har derfor bestemt mig for, at jeg VIL hvile i de enkelte årstider. Det lykkes ikke hver dag, hele dagen, men jeg har rykket mig meget.

For det andet gør det noget godt for mig og mit forhold til årstiderne at bo på landet. Det er noget med, at man på landet er tilbøjelig til at tilbringe mere tid udenfor i dagslyset. Det har jeg engang skrevet et blogindlæg om.

årstiderne
Bær plukket i haven på Ravnegård. For mig er det allermest sommerlige, man kan foretage sig, at plukke – og spise – bær.

Nu er det vinter. En våd og grå én af slagsen. Den er fuld af fine muligheder. Man kan gå skønne ture langs vandet, man kan spise kage, drikke te og læse bøger. Man kan nærstudere de nøgne træer, der står som smukke silhuetter i landskabet. Man kan gå til foredrag og i biografen. Man kan plukke grene og drive dem i blomst, og man kan lægge sig i græsset for at se erantis helt tæt på.

vildvin
Efterår er blade i smukke farver. Som disse vildvinblade jeg fotograferede en dag i hovedgaden i Næstved.

Man kan hvile i årstiderne. Også om vinteren. Jeg er i hvert fald blevet bedre til det, og det er rart.

10 meninger om “Om at hvile i årstiderne”

  1. Jeg holder meget af årstidernes skiften, især holder jeg meget af vinteren og roen. Tiden til at gå lange ture, læse en bog eller se en film. Bagefter er der igen overskud, så kan man glæde sig over foråret. Sommeren er ikke min bedste, måske fordi vi ofte har tørke, og fordi her er for overbefolket af turister på den tid af året.
    Kh Lisbeth

    1. Ja, jeg har altså også lært, at vinteren ikke er så tosset. Her er vi også en del flere i løbet af sommeren, end om vinteren. Når der er flest, undgår vi faktisk Hornbæk by og handler andre steder. Men det er jo de mange sommergæster, der gør, at vi har en fin, lille by fuld af gode butikker resten af året, så det er i virkeligheden ikke så tosset, at byen er tæt pakket i juli og august 🙂
      Kh Nana

  2. Hej Nana.
    Nu skal det være, at jeg får skrevet til dig. Jeg har læst med på din blog i et halv års tid, vil jeg tro. Første gang lidt tilfældigt, men nu hver dag. Der er meget, der er spændende på din blog, flotte billeder, sjove historier om jeres hunde, beretninger om indretning, renovering og haveplaner. Men det, som er det bedste, er din evne til at se og mærke alle de små og gratis glæder, som vi alle, trods forskellige besværligheder og problemer, har mulighed for at se. Det er så opmuntrende og livsbekræftende, at jeg er blevet afhængig af dine kloge ord. Det er blevet min daglige vitaminpille. Tak for det!
    God søndag.
    Venlig hilsen Bodil Riis.

    1. Hej Bodil.
      Tusind tak for din kommentar! Jeg bliver helt rørt. Det er simpelt hen så sødt af dig, at du skriver 🙂 Jeg er glad for at du læser med, og jeg er glad for at jeg nu kender til dig.
      Jeg ønsker også dig en god søndag! Jeg håber, at solen skinner på dig, som den skinner her hos os lige nu 🙂
      Kh Nana

  3. Det er sød musik i mine øren, Nana 🙂 Jeg har da så længe punket dig for, at du skulle åbne øjnene for velsignelserne i den stille vintertid – og hver årstids charme. Det bekymrede mig, at du bekymrede dig sådan og gik og havde det elendigt i så lang tid hvert år. Jeg bliver også helt ked af det, når jeg ser alle havefolkene, der deler sommerbilleder på instagram og sukker efter foråret. Det kommer det jo ikke hurtigere af, så man kan ligeså godt finde noget andet at tage sig til nu. Der er altså også andet end have i verden, og selvpineri har aldrig gavnet nogen 🙂
    Kh, Karen

    1. Jeg tror bare, jeg skulle have en vis alder – og en vis mængde udetid, også om vinteren – før jeg kunne forstå det 🙂 Men du har ret: Vinteren har sin berettigelse. – Og så bliver den jo ikke ringere en dag, som i dag, hvor solen skinner fra morgen til aften, og man skal se sig for, for ikke at træde i erantis og vintergækker i græsplænen 🙂
      Kh Nana

  4. Så fint innlegg, Nana og jeg er enig med deg. Dess eldre jeg blir, jo mer opptatt blir jeg av å ta vare på tiden og fylle den med noe fint. Været og klima er som det er, og da må man finne hygge, glede og innhold utenfor den rammen.

    Ønsker deg en fin søndag.

    1. Tak, Ingrid! Jeg har det på samme måde som du: At tiden føles mere dyrebar nu, end da jeg var yngre. Sådan er der nok mange der har det, tænker jeg. Det føles som en gave, når man kan værdsætte langt de fleste dage.
      God søndag aften til dig! Jeg håber, du har fået det bedre!
      Knus fra Nana

  5. Jeg led tidligere af deciderede vinterdepressioner og måtte investere i en lyslampe for at kunne holde den mørke tid ud. Sådan har jeg det ikke mere, så lampen stå mest til pynt…den er dog rigtig god at have, når vi maler et værelse, da den giver rigtig meget lys…haha.
    Jeg er helt sikker på, at min vinterdepression er aftaget fra år til år, efter jeg er blevet så havetosset som jeg er…og så har det helt sikkert også betydning, at jeg mødte Carsten; at jeg ikke er alene i den mørke tid.
    Men, haven fylder så meget i min bevidsthed nu – døgnet rundt – at jeg bruger vintermånederne til at planlægge den kommende sæson…og hver dag gå ud og kigge efter gækker og erantis…og krokus… Det gør mig glad at se dem spire frem.
    Jeg håber dog stadig på vi får bare et par uger med snevejr…det lyser så dejligt op.
    I uge 8 har jeg vinterferie – og der begynder jeg ofte at så de første frø – og så går det pludselig hurtigt mod foråret 🙂

    1. Jeg har af og til overvejet sådan en vinterlyslampe, men jeg er blevet hjulpet af at flytte ud på landet i stedet 🙂 Hvor er det godt, at du har fået nogle bedre vintre! – Og at du mødte Carsten 🙂
      Ja, vinterferien kan hurtigt komme, og det er hyggeligt at forspire. Jeg forspirede meget sidste år. Så meget bliver det helt sikkert ikke til i år, men måske lidt.

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.