Om at gå til frisøren

frisøren

I går var jeg hos frisøren. Min egen, helt rigtige frisør. Hun hedder Petty, og jeg kom hos hende i mange år. I alle mine unge år. Hun har klippet mine børn igennem hele deres barndom, og hun kan stadig huske den lille-bitte sløjfe med velcroluk som jeg satte i min datters første babyhår.

Da jeg flyttede ind mod København for knapt 20 år siden, kørte jeg ofte den relativt lange vej for at blive klippet af Petty, men på et tidspunkt måtte jeg opgive, det blev simpelt hen for langt at køre for at få rettet pandehåret, og jeg skiftede frisør. Flere gange, faktisk, for vi er jo flyttet en del.

langhåret westie
Asta før frisøren

Det blev bare aldrig det samme. Jeg er enormt dårlig til at smalltalke. Og jeg har haft nogle svære stunder i frisørstole rundt omkring. Ikke fordi frisørerne har været dårlige til at klippe hår, og heller ikke fordi de har været uvenlige. De har bare ikke været Petty. Hende føler jeg ikke at jeg smalltalker med, for hende kender jeg jo. Og vi taler også om vigtige ting.

hundetrimning
Asta efter frisøren

I forbindelse med at vi flyttede tilbage til Nordsjælland, vendte jeg tilbage til Petty, min egen, helt rigtige frisør. Som med så mange andre ting oplever jeg at jeg er kommet hjem. Og den følelse skal man ikke underkende.

før frisøren
Bella inden frisørbesøg. Hun har haft betændelse i ventre øre. Derfor ser det lidt gamset ud.
nytrimmet westie
Og her er så Prinsesse Bella efter et hurtigt besøg hos sin frisør.

Billederne er af nogle andre der har været til frisøren i denne uge. Så forandret er jeg altså ikke. Jeg har bare fået klippet spidserne, og så er mit pandehår blevet lidt anderledes.

15 meninger om “Om at gå til frisøren”

    1. Tak, Helle, jeg vil straks give komplimenten videre! Jeg havde nu gerne set at begge hunde havde Bellas frisure, men Astas pels er ikke til en “rigtig” westietrimning, så hun går efter et blødere look med fokus på en skarp midterskilning. Og den frisure har bestemt også en egen charme 🙂
      Og god søndag til dig, søde veninde!
      Knus fra Nana

  1. Hvor er de blevet fine – både Asta og Bella 🙂
    Det er nemlig guld værd med en god frisør! Jeg snyder lidt og klipper pandehåret selv hver 14. dag.

  2. Sådan en trimning pynter, men det er dyrt, synes jeg. Mon ikke de hurtigt får rullet sig i noget, så de ikke er alt for fine 🙂
    Jeg kan godt huske, hvordan et westi ører med betændelse ser ud, det er ikke rart.

    1. Ja, det er dyrt at få dem trimmet, men jeg varmer mig altid ved tanken om alle de hår jeg ikke skal støvsuge op 🙂
      Ja, det er vist en westiesvaghed at de får problemer med ørerne, og det er synd, for det gør så ondt på dem. Bella har fået renset øret hos dyrlæge og har fået øredråber, så hun er oven på igen, heldigvis 🙂

  3. Hej Nana:-)
    Skønne billeder af de vildt charmerende og nytrimmede wapser! Det er dejligt med en god frisør, de kommer jo ganske tæt på en. Jeg har endelig fundet min frisør, jeg er begejstret lettet og glad, også er hun grøn. Og min familie kan se en positiv forandring på frisuren. Jeg er heller ikke en smalltalker, men jeg snakker med dyerne;-)
    Ha en god dag
    Knus fra en nybagt bedstemor;-))))

    1. Jamen, til lykke, da, Anette! Hvor skønt!!
      Åh-ja, jeg snakker også med dyrene 🙂
      Jeg ønsker dig en dejlig dag – måske sammen med den lille ny …?!?
      Knus

  4. En frisør man har en god verbal tone og forbindelse med er gull verdt når man skal sitte der i stolen. Jeg blir raskt lei av frisører som prater og prater og ønsker meg heller litt stillhet.

    Jeg er ikke så nøye på frisører og klipper meg gjerne selv også iblandt, men så har jeg en enkel frisyre.

  5. En frisør man er fornøyd med og i tillegg god dialog er gull verdt. Jeg kan raskt bli litt lei av frisører som prater og prater og foretrekker heller en del stillhet når jeg sitter i stolen. Jeg har ikke fast frisør og klipper meg gjerne selv også noen ganger, men så har jeg en enkel frisyre også.

    1. Ja, det er ikke ligegyldigt hvilken frisør man går til! Tænk at du kan klippe dig selv. Dit hår er altid så flot – og ser slet ikke selv-klippet ud! Jeg kan ikke engang rette mit pandehår uden at det bliver skævt, så jeg skal ikke forsøge mig med resten af håret 🙂

  6. De to små hvide uldkugler er altså næsten for nuttede at se på 🙂 Sjovt med det med frisører. Det er en tillidssag uden lige. Efter min frisør flyttede til Samsø, prøvede jeg en række andre. Den sidste var en iransk frisør, der var MEGET intimiderende. Hun kiggede hvast på mig, greb saksen og klippede mit pandehår helt op til issen med bemærkningen: Du har smukke øjenbryn! De skal ses!
    Siden har Per studset mit hår. Jeg tænkte, at når han kunne finde ud af at klippe hundens ører, kunne han også klippe mig. Så jeg sparer penge, bliver klippet – og undgår frygtindgydende iranere, tøsebørn, der vil farve mit hår og klippe det i etager og meget andet grumt 😀

    Kh, Karen

    1. Ja, man kan ikke bare skifte frisør. Det er da ikke så tosset at du kan bruge Per. Der er vi altså ikke kommet til herhjemme … Søren har af og til tilbudt at klippe mit pandehår, men indtil videre har jeg takket pænt nej 🙂
      Ja, jeg synes jo altså også selv at uldkuglerne ser ret kære ud. Tænk hvis vi andre så så topnuttede ud når vi forlod frisørsalonen 🙂
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar ses først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.