Om at blogge #3. Det personlige og responsen

At undervise og at blogge

Før i tiden underviste jeg, og nu blogger jeg. De to ting har en del til fælles. Det gælder for begge dele at man må give noget af sig selv hvis man vil gøre det ordentligt. Både når man underviser, og når man blogger formidler man, og i begge tilfælde er man afhængig af at der er nogen der gider at lege med. Lytte til det man siger, læse det man skriver, respondere på det, indgå i et fællesskab med udgangspunkt i det formidlede.

hvide kirsebærblomster

Personligt eller privat

Begge steder gælder det at nok skal man give noget af sig selv, men man skal også holde noget tilbage. Man skal være personlig uden at blive privat. Det synes jeg i hvert fald. Og det forsøger jeg at efterleve.

Respons og sårbarhed

Når man blogger er man i kontakt med andre mennesker. Min blogskrivning har betydet at jeg har lært en masse mennesker at kende i den virtuelle verden. Det er sjældent jeg har mødt dem i virkeligheden, men jeg føler at jeg kender dem. Jeg modtager virkeligt mange søde kommentarer, emails og beskeder, og det er jeg er meget taknemmelig for.

kirsebærblomst med bi

Når jeg en meget sjælden gang får respons som ikke er entydigt positiv, gør det mig ked af det. Jeg føler mig personligt ramt. Den fornemmelse kan jeg godt huske fra dengang jeg underviste, men da stod jeg over for den person der gav udtryk for en eller anden form for utilfredshed, og det var nemt at reagere på og gøre noget ved. Når det sker i cyberspace, efterlader det mig med en fornemmelse af at jeg har givet for meget af mig selv. En fornemmelse af at det personlige og det private flyder sammen, af at mine grænser bliver overtrådt.

kirsebærblomst med bi

Faktisk er dette indlæg inspireret af en tommelfinger vendt ned på min lille hønsegårdsvideo på YouTube og en kommentar her på bloggen som næppe var ondskabsfuldt ment, men som fik mig til at føle mig talt ned til.

om at blogge

Selvfølgelig er der mange der synes at vores lille-bitte amatørvideo er en dårlig film, og det er den da på mange måder. Men den er ikke tænkt som hverken filmkunst, filmhåndværk eller ekspertviden, blot som et lille tillæg til bloggen som man kan se eller lade være med at se som man lyster. Og selvfølgelig er der masser af mennesker der synes at mine blogskriverier er fuldstændig uinteressante og det der er værre, men der er jo ingen læsetvang. Den nedadvendte tommel og den negative kommentar (den har jeg slettet) indtraf nærmest samtidig, og de tog helt pusten fra mig.

kirsebærblomster

Bloggens univers

Det lyder vældig sart og selvoptaget, og det er det nok også, men for mig er det altafgørende at min blogs univers er et rart sted at være. Jeg orker ikke at være bange for at få dårlige anmeldelser lige her. Jeg er ikke særligt konfliktsky af væsen, og jeg er ikke specielt bange for hverken vrede eller uenighed. Men der er så mange fora hvor man kan diskutere højlydt, skændes og blive uvenner. Det skal min blog ikke bruges til. Her skal være rart at være. Det skal føles godt at skrive og at læse indlæg, og det skal føles godt at skrive og at læse kommentarer. Du skal føle dig tryg og velkommen på min blog, og det skal jeg også.

blomstrende kirsebær

Om at lege med

Når man underviser, er man afhængig af at de andre i lokalet gider at lege med. Det samme gælder når man blogger, synes jeg. Og det er der heldigvis mange der gider. Det er helt ok med mig at man ikke efterlader sig et spor når man har læst med herinde. Det ødelægger ikke den gode stemning, og jeg kan sagtens forstå at mange af forskellige årsager ikke vil skrive kommentarer til blogindlæg. Glad, givende og positiv respons får jeg så meget af at jeg kan bade i den, og den er der meget brændstof i. Den giver mig lyst til at blogge, til at være personlig og til at give noget af mig selv. Så tak fordi du læser med, og tak hvis du er en af dem der engang imellem efterlader en kommentar her eller på nogle af de andre platforme som bloggen bevæger sig ud på! Du gør mig glad, og du er med til at skabe den gode stemning i lokalet – som i dette tilfælde er Mit landlivs univers i cyberspace.

kirsebærtræ i blomst

Lidt statistik

Siden bloggens start midt i september sidste år er der skrevet 1978 kommentarer. Jeg svarer på de fleste kommentarer, så jeg har selv skrevet knapt halvdelen, men jeg synes det er helt overvældende at tænke på at flere end 1000 gange har en sød læser givet sig tid til at lægge en kommentar.

Det mest læste indlæg er det samme som sidst jeg lavede statistik, nemlig det indlæg der hedder Vadekærgård er til salg. Det er efterfulgt af Vadekærgård er ikke til salg længere, og det sætter mig i lidt af en knibe, for jeg vil gerne have mange læsere til mine indlæg, men jeg kan jo ikke blive ved med at sætte gården til salg og tage den af markedet igen. Jeg må finde på noget nyt.

kirsebærtræ i blomst

Billederne i dette indlæg er af et kæmpestort, meget gammelt, fortryllende smukt kirsebærtræ der stod i vores have i Holte. Den slags er godt for øjnene – og for den gode stemning.

P.S.: Har du lyst til at få en mail når jeg udgiver et blogindlæg? Så kan du skrive dig op som abonnent ude til højre på bloggen – eller forneden hvis du læser fra en telefon eller tablet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

29 meninger om “Om at blogge #3. Det personlige og responsen”

  1. Jeg er en af dem der altid læser dine indlæg, men sjældent kommenterer. Jeg synes altid du skriver vedkommende og at dine billeder er så positive. Det giver altid noget på den ene eller anden måde. Fulgte meget med da I satte gården til salg, det smukke sted der var blevet skabt. Blev glad da salget ikke blev til noget, for nu kan jeg følge alt du har forberedt.
    Det er træls med sure opstød, det er så nemt på de sociale medier, uden ansvar.
    Bliv endelig ved
    Hilsen Lisbet

    1. Hej Lisbeth.
      Tusind tak for din kommentar, og tak fordi du vil læse med! Nu håber jeg at vi faktisk får udført nogle af de ting vi drømmer om, især i haven som jo faktisk knapt nok er en have endnu.
      Jeg bliver ved med at blogge. Fordi det giver mig et overblik over mit eget liv, men mest fordi du og andre vil læse med. Så endnu engang: Tak for det!
      Rigtigt god weekend til dig!
      Forårshilsner fra Nana

  2. Kære Nana. siden jeg for første gang stødte på dig her i blogverdenen har jeg virkelig nydt at læse med hos dig. Ja jeg følte næsten et savn, da du holdt pause, og jeg blev bare så glad, da du var tilbage igen. Du har ret, man føler jo egentligt at man kender hinanden på en eller anden måde selv om man ikke har mødt hinanden i den fysiske verden. Måske det også nogle gange kan være lettere at lette sit hjerte bag skærmen end face to face. Jeg er i den grad fan af den måde du formår at blogge om det personlige og jeg har aldrig følt det har været for meget. Den evne du har, tror jeg bestemt hænger sammen med din undervisererfaring. Her leverer man nemlig noget af sig selv når man står og prøver at få en masse visdomsord ind i andres hoveder. Og sådan skal det også være, hvis du spørger mig. Heldigvis er jeg lidt tilbage igen som underviser, denne gang i gymnasieverdenen i et vikariat frem til sommer og jeg elsker det. Men som en ret erfaren underviser kendere jeg også godt til det at vende noget indad, hvis fx en undervisningseance eller en studerende har givet en kritik af et eller andet, og derfor kan jeg godt forstå du er blevet ked af det de få gange, der har været en ikke pæn kommentar.
    Det blev en lang smøre søde Nana. Jeg er en trofast læser og mig slipper du ikke af med igen og jeg er glad for at jeg har lært dig at kende her i blogverdenen :-). Knus fra Mette

    1. Ih, hvor dejligt at du har fået job! Og hvem ved hvad sådan et vikariat kan føre til?!? Må jeg spørge hvad du underviser i? Noget naturvidenskab?
      Jeg er også så glad for at have lært dig at kende, Mette! Det er altid en fornøjelse at skrive med dig! Og jeg er glad for at jeg nu også får lov til at følge lidt med i din have 🙂 Du har helt sikkert også en trofast læser i mig!
      God weekend!
      Knus fra Nana

      1. Det må du da gerne :-). Det er i kemi, men kun en deltidsstilling. Men forhåbentlig kan det være trinbrættet til noget mere, jeg søger i hvert fald ihærdigt 🙂 (jeg søger i biologi, bioteknologi og kemi). Tak for de søde ord. I dag skal jeg også i haven, jeg har slet ikke nået at få taget billeder den sidste uges tid, derfor har der heller ikke været noget blogindlæg fra mig. God weekend til dig også. Knus Mette

        1. Jep! Det er et trinbræt 🙂 Held og lykke med søgningen! – Og blogindlæg skal man heldigvis kun lave når man har tid og overskud 🙂
          Knus

  3. Kære Nana, jeg kunne godt lave en ‘copy-paste’ fra store dele af dit indlæg og lægge ind på min egen blog. Jeg er så enig i så meget af det du skriver (om at blogge – det med at undervise kender jeg ikke noget til). Jeg er også enormt sårbar, men heldigvis har jeg ikke fået en eneste kommentar der har såret mig endnu. Jeg er meget obs på mine formuleringer og er nogen gange lidt bekymret for at det jeg skriver kan misforstås eller tolkes på en anden måde end jeg mener. Man har ligsom ‘et skud i bøssen’ og jeg ville være ked af hvis det jeg skriver mistolkes, eller hvis man kommer til at træde på nogen. Af alle de blogs jeg læser, er der ingen af de andre der har så mange kommentarer som du har. Du har virkelig en fantastisk dialog med dine læsere. Hi hi, nej du kan nok ikke blive ved med at sætte gården til salg – du må finde på noget nyt! God weekend, lige om lidt! Kh Malin

    1. Kære Malin.
      Godt at høre at der er andre der har det som jeg! Jeg kender godt det med at være bange for mistolkninger. Skriften fanger. Det er så vigtigt at “tale” pænt når man skriver 🙂
      Jeg er meget glad for de kommentarer jeg får; de er i høj grad med til at gøre bloggen levende. Jeg er meget glad for dine kommentarer og for at du læser med herinde!
      God weekend til dig og dine – nu er den lige om hjørnet!
      Kh Nana

  4. Hej Nana
    Sådan noget har jeg heldigvis ikke oplevet, men det er jo også stort set de samme, der kommenterer hos mig hver gang, du har mange forskellige, der kommenterer hos dig, og mange der læser med, din blog handler ikke kun om have, det gør min stort set. Det er altid spændende at se, hvad du finder på at skrive om. Jeg skriver ud fra mine billeder, når jeg går rundt og tager dem, har jeg en lille historie i hovedet, nogle gange har jeg glemt den igen, når jeg ser billedet 🙂
    Jeg håber ikke, at du igen bliver udsat for sårende bemærkninger, det er ikke noget vi ser her i haveblogverdenen.
    Kh Lisbeth

    1. Hej Lisbeth.
      Haveblogverdenen er så fin og hyggelig! Jeg læser i det hele taget kun blogs hvor stemningen er venlig, og dem er der heldigvis mange af 🙂
      Selv om du mest skriver om have, synes jeg alligevel jeg kender dig. Du fortæller jo også om familie, om besøg, om hundene og stranden, og det er jo fordi du giver noget af dig selv. Tak for det, og tak fordi du læser med her hos mig!
      Kh Nana

  5. Sikke dog et smukt kirsebærtræ, der flankerer dine vedkommende refleksioner over bloggeriet. Jeg læser altid med, men kommenterer ikke altid – det er dog altid godt og inspirerende at komme omkring hos dig. Kommentarer er noget underligt noget – det kan blive for sukkersødt for min smag, men det rammer også mig, hvis der kommer en negativ én af slagsen på et indlæg. Til gengæld kan jeg godt lide konstruktive ideer og tanker – noget der sætter overvejelser i gang, men meget handler om, hvordan det bliver serveret. Det er så nemt at misforstå en formulering, og så ville det være rart at sidde ansigt til ansigt, så man kunne få ryddet evt. misforståelser af vejen med det samme, men det kan vi trods alt ikke på vores blogge. Jeg kan godt være bange for at blive misforstået både i mine indlæg og i kommentarer, og så bliver den nemme løsning ofte at bruge en masse positive adjektiver 🙂 Og de er også dejlige! Generelt synes jeg, tonen er meget positiv og imødekommende på haveblogsene. Reglen er vel nærmest, at hvis man ikke har noget pænt at sige, så holder man sin mund – og dét er ret okay, synes jeg, fordi vi er personlige grænsende til det private – det er vel også derfor, det gør lidt ondt, når nogen en sjælden gang kommer med en negativ ladet kommentar.
    Jeg synes, dit bloggeri ligner dit kirsebærtræ – smukt, inspirerende og stærkt! Keep up the good Work!

    1. Jeg bliver stort set altid super glad for kommentarer. Det er sket to gange, tror jeg, i denne blogs levetid at jeg er blevet ked af en kommentar. Og ud af 2000 er det jo en meget lille andel 🙂 Det er bare tankevækkende at man bliver SÅ ked af en enkelt ærgerlig kommentar. Og det er jo nok, som du også giver mig ret i, det dér med at man som blogger udleverer en del af sig selv.
      Jeg sidder og smiler over din bemærkning om de mange positive adjektiver (jeg kan nu godt lide dem ;-)) og tænker på at smileys også spiller en stor rolle i kommentarfeltet. Jeg bruger i hvert fald en hel del …
      Tak for den meget smukke kompliment til sidst i din kommentar! Og tak for at du læser med og for at du blogger!
      God weekend!
      Kh Nana

  6. Når man blogger kan man føle man mangler kommunikation – med mindre mange skriver en kommentar. Jeg syntes i perioder også det er lidt svært, men jeg forsøger at kikke på besøgs tallene. Det hjælper når man ved at på gode dage besøger 500 læsere min blog.
    Jeg har selv tænkt over at jeg skal blive bedre til at ligge en lille hilsen på alle de blogs jeg kikker med på. Bare en lille hilsen.

    Måske vi kan sætte en lille bølge igang – hvor vi bliver bedre til at smide en lille kommentar. Det er bare en tanke.

    Jeg håber du fortsætter dine små film fra gården, jeg syntes det var et skønt tiltag.

    Havehilsen Maria

    1. Hej Maria.
      Jeg synes faktisk jeg får mange, dejlige kommentarer. Til gengæld har jeg vist aldrig haft 500 besøgende på én dag … Jeg kan godt forstå at mange helt fravælger at lægge kommentarer, og det synes jeg er helt i orden. Jeg prøver selv jævnligt at lægge en kommentar på de blogs jeg læser, men jeg gør det langtfra hver gang jeg har læst et indlæg. Så mange kommentarer har jeg bare ikke i mig 😉
      Tak for din filmstøtte! Jeg tror vi fortsætter – medmindre der kommer alt for mange dislikes, for det tror jeg ikke jeg kan tåle 😉
      God weekend til dig!
      Forårshilsner fra Nana

  7. Kære Nana
    Tak for et godt input vedr. blogning. Det er vovet at lægge sig selv frem på en blog og vigtigt at finde den rette balance. Jeg nyder den stemning du har herinde og jeg synes ikke at du fortjener en sur kommentar eller nedadvendt tommelfinger. Man kan jo lade være med at kommentere. Undtagelsen kan være hvis bloggeren decideret beder om andres mening, men i de tilfælde må man stadig gerne veje sine ord;))
    Det skrevne ord kan lyde meget hårdt og jeg kan nogle gange blive nervøs for om min kommentar bliver for skarp selvom det ikke er meningen. Jeg kan godt lide at der er lidt udveksling engang imellem, så det hele ikke bare handler om at noget er fantastisk, vidunderligt o.s.v. Men jeg tænker meget over om det jeg skriver lyder for harskt og nogle gange ender jeg med at droppe kommentaren for ikke at blive misforstået.
    Jeg er selv følsom for negative kommentarer og jeg vænner mig aldrig til at blive evalueret. I mit job som underviser bliver jeg evalueret skriftligt af mange mennesker flere gange om måneden. Selvom jeg meget sjældent oplever dårlig kritik, føler jeg ubehag inden jeg skal læse dem.
    Dit smukke kirsebærtræ i Holte er virkelig en fryd for øjet og sådan et må du altså have plads til i din store have på Vadekærgård 🙂
    God weekend.

    1. Hej Lisbeth.
      Jeg kan slet ikke forestille mig at du kan lægge en kommentar der lyder harsk! Udvekslinger er gode, det er jeg helt enig i, bare de foregår i en venlig ånd og en god stemning, og det gør de jo heldigvis næsten altid i vores del af blogverdenen.
      Den dér evindelige evaluering, bliver man bare så træt af! Jeg kommer til at tænke på tiden i pædagogikum som man skal igennem når man vil være gymnasielærer. Jeg havde ene søde vejledere, og alt gik godt, men, nej, hvor var jeg træt af at blive kikket på og af at skulle se mig selv udefra hele tiden. Jeg kan godt forstå du føler ubehag når du skal læse evalueringerne. Det tror jeg egentlig også altid jeg har gjort. Selv om man ved at de næsten altid er super fine, er det bare grundlæggende ubehageligt at blive evalueret.
      Jeg plantede to kirsebærtræer allerede sidste forår, men der går vist flere år, end jeg har tilbage, før de er som det i Holte 😉
      God weekend til dig og dine, Lisbeth!
      Kh Nana

  8. Selvfølgelig er man sårbar, når man skriver ud i verden. Jeg bliver også ked af det, hvis nogen sender tvære kommentarer – eller giver min B&B dårlige anmeldelser. Man lægger meget af sig selv i det, man laver, og det man skriver, og lukker man lidt op for sig selv, giver man adgang til pilene. Det sker heldgvis meget sjældent, så hvorfor fokuserer man så meget på det? Det er vel almindelig angst for ikke at slå til. Den har vi jo allesammen et eller andet sted i en vis mængde.

    Men som du også siger, når man skriver ud i verden, møder man ligesindede, og jeg har også fået mange, gode, nye venner gennem bloggen.

    Det er sjovt med de der ‘mest læste indlæg’. Jeg er stadig overrasket over, at min opskrift på helstegt svineskank med sprød svær dukker op på bestsellerlisten næsten hver eneste dag. Der er da meget andet, der er sværere at lave, som man kunne bruge vejledning til, men det er nu engang min mest læste opskrift med over 70.000 visninger i løbet af et par år.

    Indlæg om haven og dagligdagen bliver læst meget, lige når de er nye. Derefter fader de ud, og de nye indlæg overtager. Det er vel lidt som ‘yesterday’s papers selling yesterday’s news’, som det hedder i sangen. Heldigvis er der en uudtømmelig kilde at tage fra.

    Dejlig weekend til jer – og kh fra mig.

    1. Hej Karen.
      Hvad angår det med sidevisningerne har jeg vist egentlig kun sådan nogle indlæg der fader ud 🙂 Jeg har ingen madopskrifter eller DIY-opskrifter som folk kan falde over når de googler. Jeg er bare ikke sådan en der opfinder spændende opskrifter eller laver noget som helst interessant ud i DIY. Jeg må trøste mig med at hverdagens kilde er uudtømmelig!
      Ja, fokus på de bittesmå negative indspark og ubehaget ved at blive evalueret hænger nok også sammen med en grundangst for ikke at slå til – eller for ikke at gøre det rigtigt godt.
      Tak, Karen! Jeg ønsker også jer en dejlig weekend!
      Kh Nana

  9. Hej Nana
    Et indlæg om det at blogge glæder jeg mig altid til at læse, men dit indlæg har jeg kredset om som katten om den famøse varme grød. Du opfordrer til at lægge pæne kommentarer; men med en opvækst med 6 brødre (og en enkelt lillesøster) er jeg noget af det mest nøgterne, man kan forestille sig , og mine kommentarer kan sikkert godt virke skarpe. I hvert fald har jeg ikke tal på de kommentarer, jeg har redigeret og forsynet med positive adjektiver og adverbier, for at de skal passe ind i den stil, der præger blogverdenen. Min pointe er, at kommentarer på en måde nok siger mere om den, der kommenterer, end om vores blogs og det aktuelle indlæg.
    Igen med baggrund i min “maskuline” opvækst ville jeg foretrække at spørge ind til den kommentar, du oplevede som negativ, i stedet for at slette den. Som lærer synes jeg tit, at det afslørede, at negativ adfærd havde rod i noget personlig ubalance.
    Hvilke indlæg der hitter mest, tror jeg hænger sammen med formuleringen i indlæggene. For.eks. kan de to, du nævner, sagtens appellere til mennesker, der går i flyttetanker, så i virkeligheden handler det igen mere om gæsterne end om bloggen.
    Dit kirsebærtræ er utroligt smukt – det kan sikkert ikke undre, at jeg langt foretrækker hvide kirsebærtræer frem for de sukkersøde, japanske ditto.

    1. Hej Marie.
      Mit formål med indlægget var egentlig ikke at opfordre til at lægge pæne kommentarer. Jeg har bare forsøgt at sætte nogle ord på hvordan det er for mig at dele lidt ud af mig selv på internettet. Jeg har virkelig ikke noget ønske om endnu flere kommentarer eller om en endeløs strøm af rosende ord (men jeg sætter da pris på ros ;-)). Jeg har bare brug for at min blogs univers er RART. Her skal være hyggeligt at komme, og derfor gjorde jeg kort proces og slettede den kommentar der ville have krævet at jeg svarede konfronterende og/eller aggressivt. Det har jeg bare slet ikke lyst til. Ikke her.
      Jeg har aldrig fået en kommentar fra dig som jeg har opfattet som andet end venlig og imødekommende. Jeg har aldrig tænkt på dine ord som “skarpe”. Måske nok lidt nøgterne, men jeg har ingen problemer med nøgternhed som jeg i øvrigt ikke er overbevist om er noget særligt maskulint. Jeg er enig i at en kommentar siger mere om den der lægger den, end om det der kommenteres, og sådan er det vist i øvrigt også ofte IRL.
      Ved du hvad, Marie? Jeg er altså heller ikke meget for de dér lyserøde kirsebærtræer 😉
      Tak for din kommentar – og god weekend!
      Kh Nana

  10. Tusen takk for et flott, gjennomtenkt og velskrevet blogginnlegg, og hadde jeg vært dyktigere med ord kunne jeg ha skrevet det selv. Jeg er enig med deg. Å lese en blogg er frivillig, så hvorfor da sure kommentarer?

    Jeg ønsker meg også mange lesere, og det gjør nok de fleste som skriver blogg. Der er jo det som er gøy. Jeg fikk faktisk en del lesere fra deg da du linket til min blogg i innlegget ditt. Tusen hjertelig takk. Jeg tror ikke at mange kvinner i vår alder, 45-50+ og som ikke ha blogg selv, er ivrige blogglesere, og derfor vanskelig å komme opp i høye lesertall. Og hva er høye lesertall? I Norge ligger de mest leste bloggene på 50-60000 daglige lesere og er i en egen divisjon. Den mest leste skriver en ung kvinne som ble mor i 16-17 årsalderen og har nå fått tre barn med tre forskjellige menn og er antakelig nå i 25-26 årsalderen. Jeg har lest et par innlegg og kommet til at lesertallet er så høyt fordi hun deler veldig mye personlig og privat og leserene får tilfredsstillt sin nysgjerrighet over hva er det neste hun finner på.

    Når det lommer til det å være privat og personlig må hver enkelt finne sin grense, tenker jeg. Vi har alle forskjellige preferanser, og det viktigste er at en selv er komfortabel med det som legges ut.

    Jeg synes du har en nydelig blogg. Ren, delikat, koselig og velskrevet. Akkurat slik jeg liker det. Jeg er virkelig glad for at jeg fant bloggen din.

    Ønsker deg og dine en nydelig weekend.

    1. Tak for din kommentar, Ingrid! Og tak for de rosende ord! Jeg er også glad for at jeg fandt dig og din blog som er præcis det du roser min for at være 🙂 Jeg er glad for at høre at mit link har givet afkast!
      Du har nok ret i at vores målgruppe ikke er så stor, og at vi der har et vist handicap i forhold til at få vældig høje læsertal. Og så ved jeg faktisk ikke hvad der er høje læsertal. Ofte har man jo kun sig selv at sammenligne med, og jeg kan sige at det varer rigtigt længe før jeg er oppe på 50.000 læsere om dagen … De fleste dage har jeg besøg af mellem 200 og 300 læsere. Det synes jeg er mange 🙂
      Hvad angår det personlige og det private er jeg helt enig: Den grænse må vi selv finde. En veninde spurgte mig en dag hvordan jeg afgør om noget skal på bloggen eller ej, og det kunne jeg ikke rigtigt svare på. Det ved jeg intuitivt, tror jeg.
      Jeg ønsker også dig og dine en dejlig weekend!
      Kh Nana

      1. Hei igjen, Nana.

        Jeg har i gjennomsnitt ca 260-70 daglige lesere og har et mål om 500 i løpet av året, men det tror jeg egentlig er utopi. Høyeste jeg har hatt er 350. Et så interessant liv å formidle om har jeg ikke, men det er inspirerende å ha et mål å strekke seg etter. Om man samler 2-300 mennesker er det ganske mange, og tusenvis av lesere for oss voksne damene er ikke enkelt.

        Hilsen Ingrid.

  11. Den som ikke har positiv på hjerte, bør tie…
    Jeg synes ikke det er rart, de (heldigvis) få gange, jeg er kommet ind på en blog, hvor tonen ikke er positiv, MEN nøj, hvor jeg synes her er rart, at se dine altid dejlige indlæg, og skønne qvinder, der får stampet nogle ord ind i en Lind strøm, så velformuleret er jeg desværre ikke, men jeg skriver engang imellem, for det synes jeg gerne jeg vil, til gengæld for det jeg får hos jer bloggere…
    Og øv da osse at en enkelt negativ kommentar fylder så meget, i forhold til ALLLE de skønne tumps ups : 0 ).
    Fortsæt du, jeg venter nu spændt på, hvad du finder på et indlæg, der kan få os alle til at “glemme” alt om til salg og ikke til salg længere, men tror de bliver tippet af når der bliver grønt og lunt på din matrikel….
    Hvis man må fremhæve to bloggere foruden dig, hvor man bare kan mærke smilet og lysten til at behage vores syn, og gøre os afhængige ;-)af liige ind og se, så er det hos Villa Fryd og fru Pedersens have, de brænder bare så meget igennem min ipad : 0 )
    Ønsker dig og familien en dejlig weekend.
    Knus Carina

  12. Kære Nana
    Jeg kan nikke genkendende til mange af dine betragtninger, især den med “svinere”…de er noget nemmere at forholde sig til i et klasselokale og en person, der står lige overfor dig, end en anonym i blogland.

    Jeg har ikke fået ret mange grimme/ubehagelige kommentarer i mine 13 år som blogger, men under lockouten i 2013, hvor jeg ikke kunne lade være med at forsøge at få afløb for noget af min frustration og vrede gennem blogindlæg oplevede jeg at få en mindre pæn kommentar: “Problemet er vist at dig og andre lærere aldrig har været på en “normal” arbejdsplads i er forkælede ud over alle grænser og har forstået at skrabe til jer på andres bekostning.” Den står stadig at læse under indlægget ligesom mit svar til kyllingen. Jeg overvejede først at slette den, men tænkte så at den kommentar jo sådan set ikke sagde noget om mig, men derimod om afsenderen.

    Som lærer har man heldigvis udviklet en “skal” så det meste af den slags “kritik” preller af.

    Det er straks noget sværere, hvis en kritiker bliver mere personlig, hvilket jo sker, når man arbejder med mennesker. Det hænger også sammen med at ens personlighed hænger så meget sammen med vores måde at være lærere/undervisere på. Det kan ikke skilles ad.

    Ved egentlig ikke, hvad jeg mere ville sige med denne kommentar…haha….men nu har jeg da givet mit besyv med. Hav en dejlig lørdag.

    1. Kære Esther.
      Allerførst: Jeg betragter folkeskolelærere som hverdagens helte. Jeg synes slet ikke I får anerkendelse nok. Jeg har stor respekt for det store arbejde I udfører! (Så fik du lige endnu en modvægt til den mindre pæne kommentar ;-)).
      Dernæst: Tak for din kommentar. Det er rigtigt at det netop handler om “det personlige”. Når man bruger sig selv, gør man sig jo sårbar, men man gør sig også åben for masser af gode oplevelser, nye venner, opmuntrende feedback
      Jeg ønsker dig en dejlig weekend – forhåbentlig med tid til at komme i haven!
      Kh Nana

  13. Jeg har blogget længe efterhånden, og jeg har et vigtigt ord, som kan bruges, hvis det er nødvendigt. Det er PYT!

    Hvis man tænker sig om, når man skriver, og ikke skriver noget, der angriber nogen eller støder nogen – så må man forvente, at man heller ikke selv bliver stødt. Men sådan er det desværre ikke altid… og her kommer det glimrende lille ord altså ind… 😉

Tak for din kommentar