Nyord. Den mest bedårende landsby

Det er stadig ret nyt for os at bo på Sydsjælland, og der er mange skønne steder i området vi endnu ikke har set. Indtil i går var Nyord et af de steder, men nu har vi været der. Det er da den yndigste by! Vi så den i solskin, ferie- og højsommertid, men jeg er sikker på at den også er dejlig en regnvejrsaften i november. Jeg forelskede mig fuldstændig i det sted.

nyord

Vi parkerede nogle hundrede meter fra den lille samling huse der udgør Nyord by. Og så gik vi i mildt vejr og solskin ad denne skønne, gamle sti ind til byen:

nyord

Så var stemningen ligesom sat. Allerede der var jeg stedet yderst positivt stemt. Det blev endnu bedre da vi kom til byen som er fuld af gamle, velholdte huse og velplejede haver. Jeg tror der var blomstrende hortensia i alle haver. Sådan virkede det i hvert fald. Og sikke hortensia. De var kæmpestore, og jeg følte mig hensat til Sydengland.

hortensia

Vi er så heldige at vi kender et par af de blot 37 fastboende på øen, og dem besøgte vi. De bor også yndigt, skulle jeg hilse og sige. Herunder et billede fra deres have. Jamen, så bliver det da ikke mere idyllisk.

romantisk have

Da jeg opdagede at deres nabos hus er til salg, var det kun mangel på penge der stoppede mig fra et impulskøb. På vejen hjem måtte jeg lave en øvelse hvor jeg lukkede øjnene, koncentrerede mig og gentog for mig selv: “Vi skal ikke bo i Nyord – vi skal ikke bo i Nyord – vi skal ikke …”. Jeg er faktisk stadig nødt til at lave øvelsen med jævne mellemrum …

nyord

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

14 meninger om “Nyord. Den mest bedårende landsby”

  1. Uha jeg gentager også lige remsen…. Kunne man bare købe og flytte rundt, så var jeg også smuttet afsted. Så smukt og hyggeligt. Og heldige jer, der kender nogle der. Dejlig uge til jer. Nu starter jeg 3 ugers ferie, glæder mig… Knus Carina

    1. Jamen, Charlotte, hvis du nogensinde får lejlighed til at besøge Nyord, må du altså gøre det! Jeg er ret sikker på at du også vil forelske dig i det sted!
      Tak! Og god aften til dig!

    1. Du bor da vist ikke så langt fra, vel, Birgitte? Du må altså tage en tur derud en dag. Der er SÅ YNDIGT 🙂
      Tak og i lige måde til dig!
      Kh Nana

  2. Der ser da bare så dejligt ud. Kan godt forstå, at du blev fristet :-). Men I har jo også et skønt sted :-). Kh Mette

  3. Hej Nana
    Jeg kender ikke Nyord men den lyder jo top charmerende! Sådan nogen små yndige byer er ikke til at stå for. Vi har selv holdt et par forlængede weekender på Fyn, hvor der også er nogen helt vidunderlige byer og jeg får det ligesom dig 😀 Jeg er parat til at flytte med det samme – fnis 😀

    Knus Vibeke

    1. Ih, ja, der er også så smukke steder på Fyn. Vi så faktisk på hus derovre på et tidspunkt, men vi besindede os fordi det ville blive for langt væk fra alle dem vi kender. Men Sydfyn når syrenerne blomstrer … så smelter jeg altså!
      Knus

  4. Så utroligt idyllisk. Nogengange opdager man bare de der fantastiske steder, og vil rykke teltpælene op. Dejligt indlæg, og smid bare flere 😉

    Rigtig god aften
    Knus Lone

Tak for din kommentar