Nye lanterner

lanterner

Vi har en del lanterner. De er stort set alle forskellige, dog har de fleste det til fælles, at de er godt slidt. Enten er glasset revnet, eller lågen kan ikke lukke. Eller begge dele.

Sidste vinter var jeg godt træt af at skifte batterier i de mange lys i de mange lanterner. Jeg var også træt af at være bange for at skære mig på de ituslåede glas, og jeg var træt af at forsøge at lukke lågerne, der ikke kunne lukkes. Det så sødt ud med de mange lanterner ved dørene. Men praktisk var det ikke.

lanterner

I går købte jeg to nye lanterner. De er store, så man kan fint klare sig med en enkelt ved hver dør. Og så ser de vældig solide ud. Jeg spottede dem allerede sidste år hos den lokale blomsterhandler, og i går skulle et par af dem så endelig hjem til mig. Lyset i lanternerne hygger, når mørket sænker sig. Og det er et overskueligt job at skifte batterier i to lys, så jeg tænker, at de kan stå der året rundt.

lanterne

En af de nærmeste dage vil jeg rydde op i de mange gamle lanterner. Dem, der er i stykker, ryger ud, og resten kommer i loppemarkedsbunken.

ravnegård

Billederne tog jeg i går, lige da jeg var kommet hjem med mine lanterner. Hundene er som sædvanligt med på de fleste billeder. Det er ikke fordi jeg kalder på dem og stabler dem op foran kameraet. Det er fordi hundene altid er der. Det er noget af det gode ved hunde.

4 meninger om “Nye lanterner”

  1. Det ser godt ud, og hundene pynter også svært meget. Man kan lige ane forsigtige, men nysgerrige Olga i den åbne dør ❤
    Det er ærgerligt med de der batterier, der ikke holder, for det er bare smart.
    Kh Lisbeth

    1. Åh, jeg er glad for, at du synes, at hundene pynter 🙂
      Jep, batterilys er smarte. De tænder af sig selv og slukker igen 6 timer senere. Og så længe det kun er to lys, der skal passes, kan jeg godt overskue batteriskiftene 🙂
      Kh Nana

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.