Ny terrasse. Igen

ny terrasse

Vi har – som du ved hvis du følger min blog – boet mange steder. Hver gang vi er flyttet, har det været helt frivilligt, men det har alligevel været lige i overkanten med 5 flytninger i løbet af de seneste 10 år. Vi håber at vi kan blive her på Ravnegård i mange år. Vi føler os virkelig hjemme her, og vi trænger til at falde til ro.

Vi trænger til at nyde alt det vi går og laver her på gården – og til ikke at skulle begynde forfra igen. For fornemmelsen af at begynde forfra har ramt os ofte i løbet af det seneste år. Så sent som i denne uge hvor vi har fået ny terrasse. Igen.

frokost på terrassen

Den er meget mindre end den terrasse vi fik lavet på Vadekærgård, men den er stor nok, og den ligger lige her hvor vi elsker at være.

På billedet herunder kan du se at der er spor af nogle skader på muren. Søren er gået i gang med at male, og snart bliver det fint. Nederst i dette indlæg kan du se hvorfra skaderne stammer – og hvordan her så ud sidste sommer.

ny terrasse

Nu håber vi på mange gode stunder på terrassen. Og vi håber at vi ikke skal lave ny terrasse foreløbig.

8 meninger om “Ny terrasse. Igen”

  1. Hvor er den sød jeres terrasse. Den kan jeg godt li’!
    Håber, I får mange fine stunder der, Nana.
    Hilsner i vinden – fra Laila

  2. Så dejligt med terrasse, og den er fin. Ja lad os håbe på I er faldet så godt til på Ravnegård, at I bliver der.
    Rigtig god eftermiddag.

    Knus
    Lone

    1. Vi er faldet til, det er der ingen tvivl om 🙂 Så hvis vi flytter, er det fordi pengene eller kræfterne ikke rækker til …
      Tak, Lone, jeg har haft en dejlig eftermiddag med besøg af søn og svigerdatter.
      God torsdag til dig!
      Knus fra Nana

  3. En rigtig fin terrasse er det… ja, den behøver da ikke at være større; hvis man vil “flyde ud”, kan man da bare rykke en liggestol ud på græsset. Jeg synes, at den er helt perfekt. Til lykke med den 🙂

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.