Ny frisure. Før- og efterbilleder

I dag har været længe ventet. Endelig har westierne været hos den søde hundetrimmer. Og jeg har allerede nu en ny tid til trimning om fire måneder. Asta og Bella skal ikke blive så langhårede igen.

utrimmede westier
Bella t.v. og Asta t.h. kl. 10.00. Kort tid inden afgang til trimmeren.

Nu er de hvide, man kan se deres øjne, de kan se ud af øjnene, og de dufter dejligt. Tænk hvad en tur til frisøren kan gøre.

ny frisure
Bella t.v. og Asta t.h. Kl. 17.00. Netop hjemkommet efter besøg hos trimmeren. (Bella har svært ved at sidde stille fordi der er en flue i stuen. Bella HADER fluer.)

 

20 meninger om “Ny frisure. Før- og efterbilleder”

    1. De er også vældig glade for at ligge i den grå sofa – og som du kan se, ligger de helst oven på det tæppe som egentlig er tænkt som et tæppe til mennesker 🙂
      Kh Nana

  1. De er altså skønne – både på før og på efterbillederne. Men det er da dejligt at kunne se deres øjne – og det må da også være herligt for dem at kunne se ud. Christie var bestemt ikke glad for at blive klippet – ja, faktisk mente hun, at alt det med personlig hygieje var lidt træls. Hvorfor gå i bad, når man kan bade i bækken? Vi var ikke altid helt enige… 🙂

    Kh, Karen

    1. Mine er heller ikke vilde med den personlige hygiejne. De mener helt sikkert heller ikke at de dufter bedre nu, end de gjorde i morges da de lugtede lidt af hestemøg (som det er lækkert at trille sig i) og en hel del af hund 🙂
      Kh Nana

  2. Så snygga de blev tjejerna, men jag tycker de var söta innan klippningen också:).
    Ha en fin dag
    Kram Maria

  3. Hvor er de søde og sikkert glade for at kunne se lidt bedre. Datteren skal i næste uge i praktik som hundefrisør. Det kan være at hun efterfølgende synes, at hunde er knap så søde og lydige.
    Rigtig dejlig weekend

    Knus Susanne Josephine

    1. Åh, det lyder da som en hyggelig praktik 🙂 Jeg tror faktisk de fleste hunde er ret lydige når de er hos frisøren. Mine er i hvert fald frækkere herhjemme 😉
      Tak og i lige måde!
      Kh Nana

  4. De er da blevet så fine! Og det må være rart for dem at kunne se ordentligt. Nogen gange må man lide for skønheden. Det er hårdt at være prinsesse – fnis

    Knus Vibeke

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først, når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.