Nu er vi i gang

i gang

I går nævnte jeg, at vi håber snart at kunne føre nogle af vores haveideer ud i livet. Det er vi begyndt på i dag.

Når man får besøg af en minigraver

Vi kender en, der har en minigraver, og i dag har minigraveren været på besøg. Jeg skal love for, at det går hurtigt med sådan en gravemaskine. I løbet af nul-komma-fem var en betonkant gravet op, tre store kirsebærlaurbær ligeså, og der var skabt 4 store plantehuller på forpladsen, hvor det øverste jordlag er hårdt som sten.

Det første, der skulle ske, var, at vi skulle have fjernet en betonkant, som løb i yderkanten af et smalt bed langs husmuren. Vi ville nemlig udvide bedet og give planterne bedre vækstbetingelser. – Nye planter, vel at mærke, for de eksisterende var ret skravlede. Nok dels fordi vi har forsømt dem i den tid, vi har boet her, men også fordi de kun havde en meget smal rende jord at vokse i.

i gang
Så er betonen, der lå i bedets yderkant gravet op. Både bed og græsplæne ser noget hærget ud, men jeg tænker at det skal være galt, før det kan blive godt …

Grave-grave-grave, så var kanten væk. To store, fine kirsebærlaurbær flankerede havedøren. Vi var længe i tvivl om vi skulle lade dem stå, men i sidste øjeblik bestemte vi os for at prøve at flytte dem. De blev også gravet op, og så blev de gravet ned igen på forpladsen. På billedet herunder er minigraveren i gang med at grave ud til endnu en kirsebærlaurbær, som stod klemt inde bag hønsegården. Nu er den flyttet med ud på forpladsen.

i gang
Her går det løs. Mens minigraveren graver huller, henter vi hestemøg til at forbedre jorden med.
Åh, den forplads

Jeg har før skrevet om vores forplads, om vores overvejelser og planer. Det har været så svært at beslutte, hvordan vi skal tackle den forplads. Vi synes den har været for åben, og da to styks westier forleden drønede over vejen efter naboens kat, blev vi overbevist. Vi skal have et hegn ud mod vejen. Hegnet skal dog lige tømres først, så det bliver ikke foreløbig. Men vi skal også have noget grønt derude, og de tre kirsebærlaurbærplanter, som blev gravet op i dag, blev placeret på forpladsen. De to af dem står nu, så de kan danne en kort hæk på indersiden af hegnet. Hækken skal blot løbe langs hegnets første 4-5 meter.

i gang
Hækken er nu placeret cirka ud for lågen, som bliver nedlagt, så der bliver lukket af ind imod forhaven.

Den sidste kirsebærlaurbær er placeret sådan cirka midt på gårdspladsen. Jeg tænker, at den i fremtiden skal agere juletræ og iklædes lyskæde i årets mørkeste måneder.

Jeg håber sådan, at de tre store, smukke kirsebærlaurbær overlever. Jeg har givet dem hestemøg med i plantehullet, jeg har vandet, og jeg har talt godt for dem. I den kommende tid vil jeg huske dagligt at se til dem og fortælle dem hvor glad jeg er for dem.

Flere Annabeller

Bedet langs husets facade (altså det bed, som nu er befriet for betonkanten) skal fyldes med hortensia Anabelle. På billedet herover kan man skimte et bed langs husets gavl. Her plantede vi Anabelle, da vi flyttede ind. Tanken er at skabe et tilsvarende bed langs facaden.

Vi er i gang

Som det fremgår af billederne, ser det hele noget rodet ud lige nu, men vi er i gang, og i morgen vil jeg købe en pibeved, som skal sættes i det fjerde plantehul ude på forpladsen. Forestil dig lige en stor, blomstrende pibeved der breder sine tunge grene ud over det hvidmalede hegn. Åh, jeg dåner næsten ved tanken …

16 meninger om “Nu er vi i gang”

  1. Dejligt at I nu er i gang, det skal nok blive godt, godt med hjælp fra en minigraver. Ja hegn må der til, man kan ikke have sådan nogle små søde westier til at rende over vejen efter naboens kat.
    I skal nok regne med, at hortensiaerne skal holdes nede, ellers bliver de for høje og når op og skygger for udsigten og ikke mindst lyset. Men det har I nok tænkt på.
    Kh Lisbeth

    1. Ja, sådan en minigraver kan altså sætte lidt skub i tingene!
      Vi har før haft hortensia Annabelle langs huset, og jeg synes faktisk ikke, de plejer at nå op over vinduerne. Nok fordi de har det med at bøje sig. Men skulle de vokse op over vindueshøjde, må vi klippe dem lidt ned.
      God onsdag til dig, Lisbeth!
      Kh Nana

  2. Det blir spennende å se på fortsettelsen. Tenk, jeg har ingen Anabelle 🙂
    Jeg har så mange andre syrinhortensia, så jeg har aldri funnet plass til den. Det bør jeg nok gjøre noe med for de er jo så fine.
    Klem fra Marit

    1. Du må altså have en Annabelle, Marit 🙂 De er så skønne og nemme. Til gengæld har jeg ikke andre hortensiaer, og det må jeg vist gøre noget ved 🙂
      Knus fra Nana

  3. Vidunderlige Annabelle – den er så skøn 🙂 Desværre kan jeg ikke have den i min forblæste have, min erfaring er at bladene slet ikke tåler kraftig vind. Jeres dejlige hus kalder også på massevis af almindelige hortensiaer, men det har I nok et andet sted.
    Du skal ikke være så nervøs for kirsebærlaurbærene for de tåler at blive skåret helt ned, så hvis de lange grene ikke rigtig kan komme igang til næste år, kan I prøve nedskæring.
    Jeg tror at det bliver godt med hegn og buske på forpladsen og hvor er det dejligt for jer at I kender en med en minigraver, den for tingene til at ske i en passende god fart:-)
    Hyg dig med planteindkøb.

    1. Vi forsøgte os faktisk med Annabelle på forblæste Vadekærgård, men det gik ikke så godt, så jeg ved hvad du taler om.
      Jeg vil rigtigt gerne have andre hortensiaer, men lige nu har vi stort set ingenting, heller ikke andre hortensiaer, end de Annabeller vi selv har sat langs husgavlen. Der kommer forhåbentlig flere til med tiden 🙂
      Jeg er så glad for at du tror på at kirsebærlaurbærene kan overleve flytningen. Det ville bare være så ærgerligt hvis de går til!
      God onsdag til dig, Lisbeth!

  4. Det er bare det bedste når man endelig kommer i gang. Få tømt hovedet for ideer.
    Det gør man altså kun ved at udføre tingen. Så nu sker der noget.
    Den der pibeven må jeg da lige ind og tjekke ud.

    Klem og skøn dag
    Charlotte

    1. Det er en god måde du siger det på, Charlotte. Det er nemlig så rart at få ryddet lidt ud i de ideer, der fylder i hovedet 🙂 Pibeved hedder også uægte jasmin. Jeg tror, du kender den 🙂
      Knus fra Nana

  5. Så dejligt der sker noget 🙂
    Uhhh hegn må der til…. det dur da ikke de små vovser løber over vejen.
    Annabelle må jeg da lige se lidt nærmere på 😉
    Var lige på google for at kigge. De er så smukke, og jeg har lige lidt plads i haven, der skal fyldes ud. Håber de vil være her 😉
    Pibeved er uægte Jasmin ikke? Dem har jeg et par stykker af.
    Det bliver spændende at følge med kære Nana.
    Knus og rigtig god dag.

    Lone

    1. Uh, nej, jeg havde godt nok ondt i maven, indtil vi fik fanget vovserne ind igen! Der er taget mål til hegnet, og jeg glæder mig til de kommer op!
      Jeg kan helt klart anbefale Annabelle. Vi har haft den i alle vores haver, og den er køn hele året rundt. Den er også nem at få til at vokse – undtagen, som Lisbeth også skriver – hvis der er meget vind.
      Jep! Pibeved er også kaldet uægte jasmin. I gamle dage (jeg ved ikke lige hvornår), brugte man grenene til at skære piber af. Deraf navnet 🙂
      God dag til dig, kære Lone!
      Knus fra Nana

  6. Hegn er uundværligt, når man har hund(e). De kræ har slet ingen sans for trafik, og havde de ikke en lille bevinget og lodden hundeskytsengel på overarbejde, var der ikke mange, der overlevede. Jeg tror, det bliver flot med den nye forplads – men var der ikke noget om, at I ikke orkede flere, store projekter sådan lige med det samme? 😀
    Knus og kh Karen

    1. Åh, du kender os, Karen! Det er så svært ikke at være i gang med et eller andet, og nu bliver badeværelset jo snart færdigt 🙂 f
      Knus fra Nana

  7. Uh ja, I må få et hegn op for hundene, så de ikke kommer til skade. Skal I så af med lågen? Er det ikke den, I lige har fået sat op?
    Det må blive godt med Kirsebærlaurbærrene, så forbipasserende (I har vel næppe mange derude på landet) ikke kan kigge ind på gårdspladsen. Læ giver de også hele året.
    Hvor må det være en stor hjælp at kende en minigraver med chauffør, når I har så store planer. Det bliver sikkert ikke sidste gang, at han bliver inviteret.
    Kh Lisbeth

    1. He-he, ja, det kunne ligne os at få noget lavet, for så at fjerne det igen. (Jeg vil slet ikke udelukke at det er sket 🙂 ), men, nej, vi har fået lavet låge ind til gårdspladsen (den skimtes yderst til højre i det nederste billede), og den får lov til at blive. Det er den lille, gamle låge, som Søren på billedet er på vej ind ad, der bliver fjernet. – Som et led i at vi gerne vil have nogle private pletter på vores grund.

  8. Godt I ikke skulle grave pr. håndkraft… imponerende hvad sådan en minigraver kan klare i en ruf.
    Det ser spændende ud. Krydser fingre for at jeres laurbær overlever.

    1. Vi havde ikke kunnet grave ved håndkraft. Det øverste jordlag er stenhårdt efter mange års kørsel med store maskiner, så længe leve minigraveren 🙂 Tak for krydsede fingre, Esther! Jeg vil så gerne have at de kirsebærlaurbær får nyt liv på forpladsen 🙂

Jeg bliver glad for en hilsen! Din første kommentar vises først når jeg har godkendt den. Det er for at undgå spam.