Noget om energi

Det gælder vist for os alle at vi i perioder har mere energi end i andre. Min energi har altid været meget svingende. Siden jeg fik Ménières sygdom på et langt lavere niveau end tidligere. Desværre. For jeg kan bedst lide at have energi. Jeg kan faktisk virkelig ikke lide det når energien mangler.

energi

For tiden skal jeg lede efter energien. Det skyldes nok til dels nogle ydre omstændigheder, men jeg mistænker desuden at den lever sit eget liv og svinger som det passer den.

bloomon

Under alle omstændigheder forsøger jeg med næb og kløer at holde fast i de glimt af energi og dermed lyst og livsglæde der dukker op. Når jeg ser mine hunde lege, når Sofus spinder, når min mand – igen – laver aftensmad, når vi sammen får stablet mig på benene og går en tur langs stranden, så mærker jeg at energien er der et eller andet sted.

fresia

I forbindelse med at jeg blev diagnosticeret med Ménières sygdom, talte jeg med en psykolog. Jeg gav udtryk for at noget af det værste ved sygdommen var manglen på energi, og hun sagde noget i retning af at et ønske om mere energi ofte handler om at ville gøre noget for andre, og at mange, især kvinder, burde gøre lidt mindre for andre. Hvis jeg var enig, kunne det jo have været en slags trøst, men det er jeg faktisk ikke enig i.

bloomon buket

Selvfølgelig skal man ikke drøne rundt for at opfylde sine omgivelsers mindste behov. Man skal ikke ofre sig. Men jeg tror altså at meningen med det hele er at være noget for andre. Og når man har energi til det, får man mere energi. For man bliver jo selv glad af at gøre noget for andre. Og man får en masse igen.

bloomonbuket

Livsglæde og livslyst hænger, for mig, i hvert fald, uløseligt sammen med energi. For tiden kniber det med energien. Sådan er det engang imellem, og jeg ved at det går over igen. Jeg skal bare holde fast i de små glimt af glæde og lyst. Og pludselig er den der igen.

klokkeblomst rosa

Billederne i indlægget er alle af denne uges Bloomonbuket. Den er der masser af god energi i.

bloomon uge 16

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

17 meninger om “Noget om energi”

  1. Sikke en smuk og sommerlig buket – du har helt ret i, at den er fuld af god energi. Jeg genkender det, du skriver om – det er vi nok mange med kronisk sygdom, der gør. Selv om du føler, at din energi er lav i øjeblikket, så formår du alligevel at skabe godt og givende indhold på din blog til glæde for mange læsere. Det er da slet ikke så lidt 🙂 Og snart vender foråret tilbage for fuld kraft – og med det forhåbentlig også energien.

    1. Det er rart at blive genkendt 🙂
      Tak, Randi, for de smukke ord om min blog! Det giver en tilfredshed at holde fanen nogenlunde højt herinde. Så er det næsten som om man kan passe et arbejde 😉
      Og skulle vi så se at få pustet liv i det forår. Nej, hvor vi trænger til sol og varme!
      Kh Nana

  2. Det er ikke altid nemt med kronisk sygdom. For os er det nok endnu vigtigere med et liv i balance. Men det er bare ikke altid at det er så nemt at følge. For selvfølgelig vil man gerne være noget for andre og deltage i livet. Det man giver kommer jo for det meste godt igen. Jeg tror det er vigtigt at man er glad for den hverdag man har, at man finder noget der glæder og har nogen at dele glæden med. Og det har du jo ihvertfald qua din blog 😉
    Og når foråret på et tidspunkt kunne tænke sig at komme forbi, mon så ikke at det også bringer noget mere energi?
    Det satser jeg på 🙂
    Mange knus Vibeke

    1. Det er kloge ord, Vibeke. Jeg tror bestemt du har ret i at det gælder om at have noget der glæder i hverdagen og ikke mindst at have nogen at dele glæden med.
      Og jeg er SÅ klar til forår 🙂
      Knus fra Nana

  3. Hvis ikke du skrev om din manglende energi og sygdom ville jeg ikke tro det om dig.Jeg ser op til dig Nana:-)
    Du lægger mange indlæg på din blog, publicerer film på youtube, tager på københavnertur, du bor så pænt og meget meget andet.
    Jeg føler, at jeg sidder tungt i min sofa når jeg kommer hjem fra arbejde – ser serier, drikker kaffe og orker dårlig nok at smide de visne buketter ud, putte frø i såbakker som står klar med jord. Og jeg fejler ikke noget. Men jeg fylder snart 60 og bliver snart nødt til at acceptere at det koster på energien at jeg bliver ældre som du har måtte erkende hvad det koster at være kronisk syg. Men hvor er det irriterende!
    Jeg har en lidt anden teori end psykologen og alligevel… Men jeg ønsker slet slet ikke vil undervurdere din manglende energi jf. din sygdom.
    Vi kvinder raske eller syge har et behov og en forventning til os selv om, at vi konstant skal præstere – vi skal bo pænt og rent, vores børn skal være pæne og uden snotnæser og pletter på tøjet, vores dyr må ikke gø og have dårlig ånde, vores mænd skal være søde og ordentlige mennesker, vores haver skal se rigtige ud jf. nuværende trend – for slet ikke at nævne os selv og vores evner til at dække bord, lave mad, have pænt hår, være slanke, se unge ud o.s.v. i én uendelighed.
    Bare vi dog kunne acceptere tingenes tilstand på godt og ondt – det ville gøre livet meget nemmere:-)

    1. Ej, Lisbeth, jeg har altså for længe siden accepteret at mine hunde har vildt dårlig ånde 😉
      Nej, alvorligt talt: Jeg forstår godt hvad du mener, og der er vist også en del om det – både for mit og mange andres vedkommende. Jeg tror bare at det jeg skrev om, er noget lidt andet. Jeg bliver trist hvis jeg ikke er i gang. Jeg kan simpelt hen godt lide at røre mig, at skabe et eller andet (altså bare bage en kage, plukke en buket eller en anden lille ting). Men, igen, jeg ved godt hvad du taler om: En perfektionisme som mange af os måske ligger lidt under for. Man skal jo ikke bage en kage eller plukke en buket for at vise den frem, men fordi man bliver glad af at bage en kage og dele den med nogen man kan lide, eller fordi man nyder at plukke en buket blomster og siden forære den til en man holder af.
      Du har helt sikkert også ret i at vi – som tiden går – bliver nødt til at acceptere at vi kan noget mindre, og det tror jeg egentlig er ret svært for mange (inklusive mig selv). Men det er vist også en balance, for jeg tror desuden det gælder om at blive ved med at have gang i nye ting, ja, blive ved med at røre sig, blive ved med at skabe. Men selvfølgelig med tilpasse hvilepauser 🙂
      Tak, Lisbeth, for din efter- og betænksomme kommentar!

  4. Jeg er enig i at livsglede og livslyst gir mye energi. De dagene jeg er i litt dårlig humør og føler på at livet drar i fra meg, de dagene er også energinivået lavt. Derfor prøver jeg så godt jeg kan å fokusere på de små enkle tingene i livet og glede meg over dem, men noen ganger er det veldig vanskelig. Håper du får din energi back on track raskt.

    1. Ja, der er en vekselvirkning mellem livsglæde og energi. Og du har helt ret i at det gælder om at fokusere på alle de fine ting – også på de dage hvor man det ikke ligger lige for 🙂
      De-dér lyseblå sneakers du har kik på er fx sådan en lille ting man godt kan blive lidt glad for 🙂

    1. Jamen, Anette, du sender faktisk allerede energi herover – og ud i verden i det hele taget – med dine skønne billeder og dejlige blogindlæg 🙂
      Kærlig hilsen Nana

  5. Kære Nana
    Jeg tror det gælder for mange, at energien svinger af ukendte og kendte årsager.
    Når solen skinner, som lige nu her i Risskov, så får jeg mere energi til at ligge på knæ i min have og grave/rykke skvalderkål op i mit staudebed.Ja, faktisk nyder jeg det!
    Det har jeg længe gået og truet til, men vejret og energien har ikke rigtig været der før.
    Det er min erfaring, at det somme tider hjælper gevaldigt med energien, når man er sammen med åndsbeslægtede eller i fællesskaber med samme interesser.
    Har du nogle gode havevenner, der hvor du bor?
    Eller nogle gode litteraturveninder i nærheden, som kunne komme og drikke en kop te med dig og gå en lille tur?
    Der er jo lidt langt over til dig, så jeg kan ikke tilbyde min assistance.Og så er jeg også 20 år ældre en du er.
    Du kar mange evner og muligheder, så mon ikke du snart kommer på ret køl igen.
    Kærlig hilsen
    Annette

    1. Kære Annette.
      Ja, lugning i solskin kan være rigtigt rart!
      Det kunne ellers være hyggeligt om du kom forbi til en kop te. Så kunne vi også gå en tur i haven, og jeg kunne vise min skvalderkål – og bedet som jeg har luget næsten fri for skvalderkål 🙂 Tyve år fra eller til spiller ikke den store rolle. Jeg har flere veninder der er 20 år ældre end jeg – og en enkelt der er 15 år yngre.
      Man er et skarn hvis man ikke udnytter evner og muligheder, og jeg gider ikke være et skarn ret længe ad gangen.
      Tak for din søde, varme kommentar!
      Kærlig hilsen Nana

  6. Åh Nana, jeg vil også ønske at jeg kunne trylle og vupti så var energien der. Det er træls, at den mangler når man har brug for den. Jeg er dog imponeret over det du formår med bloggen alligevel. Her er energien blevet brugt på at ordne huset og have og jeg fik ikke engang taget billeder i går af den nysåede plæne (og har lige opdaget at jeg glemte vasketøjet udenfor – argh). Jeg krydser fingre for, at energien snart kommer tilbage til dig søde Nana, så du kan komme ud og nyde dine skønne omgivelser. Og ja hvis jeg boede tættere på, kom jeg også gerne forbi for en havevandring :-). Knus herfra Mette

    1. Du skulle være så velkommen, Mette! Det ville være så hyggeligt at gå havevandring og drikke te med dig 🙂
      Blæsten giver godt tørrevejr – men så er der jo lige det med regnen …
      God uge til dig, Mette!
      Knus fra Nana

  7. Jeg har aldrig prøvet ikke at have energi, før jeg fik hjernerystelse. Det må være sådan det føles for jer, der har en sygdom hele tiden – en tyngde, tanker, der kører i ring om alt det, der skal gøres, men man får det bare ikke gjort, fordi man føler sig så tung så tung. Det er vildt frustrerende, og jeg er glad for, at det er ved at blive meget bedre.

    Men jeg er nu også uenig med din psykolog – det er dejligt at gøre noget for andre, og det er dejligt, når nogen gør noget for en. Selvsving og selvoptagethed er der nok af, så lad os hellere gøre noget for hinanden alle sammen. Det betyder ikke, at man skal køre med på perfektionsbølgen – hverken som blogger eller menneske i det hele taget – det bliver vildt kedeligt for omgivelserne 🙂

    Og i øvrigt – vores hund har ikke dårlig ånde, selvom hun er en gammel dame. Det er nok, fordi hun ikke får hundemad men mors hjemmelavede hundebiks og gnaveben fra køerne.

    Kh, Karen

    1. Jep! Det er sådan det føles. Og det ER træls! Dejligt at du kan mærke at det bliver bedre 🙂
      Ja, perfekt er kedeligt. Det er skønhedspletten der er interessant. Ikke skønheden.
      Hm … Karen … en hund uden dårlig ånde …!?! Jeg kommer forbi en dag og sniffer efter om det virkelig kan passe 🙂
      Kh Nana

Tak for din kommentar