Når rapsen blomstrer gult

I januar udgav jeg et indlæg med titlen Landskabet og himlen. Her viste jeg billeder fra en tur vi ofte går i vores nærområde. I dag har jeg haft kameraet med på samme tur.

raps i blosmt

Landskabet er præget af blomstrende raps, mange steder så langt øjet rækker.

blomstrende raps

Dagen i dag har været varm, og en varmedis har lagt et eventyrligt filter henover landskabet.

rapsmarken blomstrer

Noget af det jeg holder allermest af ved vores omgivelser, er at man kan se langt. Det er som om man kan tænke længere når man kan se langt.

landskab i maj

Jeg oplever i hvert fald at mine tanker flyder lettere på sådan en gåtur. Det gælder på alle årstider og i al slags vejr.

Men en majdag, i solskin, når rapsen blomstrer og landskabet er gult, er nu alligevel noget helt særligt.

rapsmark

Jeg føler mig meget privilegeret at jeg bor her midt i alt det gule. Og vi bor virkelig midt i rapsen. Billedet herunder er taget fra vores have.

rapsen

Tænk at vores gård ligger så smukt. Jeg elsker at bo på landet. Og vi er heldigvis enige om at vi ikke et øjeblik har fortrudt skiftet fra by til land.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

23 meninger om “Når rapsen blomstrer gult”

  1. Det gælder om at have sanserne åbne for alt det skønne i denne tid. Det er ikke hvert år, rapsen har denne smukke varme gule farve som i år. Og så er der lige den dejlige duft, som strømmer ind i stuen om aftenen, når et vindue står åbent; det er som at bo midt en rapsmark for tiden.
    Du har ret – lykke er at bo på landet. Vi er heldige … m

    1. Jeg elsker også duften af raps – men det er vist ikke alle der gør det. Og, ja, det gælder virkelig om at nyde det, for det går så hurtigt.

  2. Rapsmarker er smukke – for mig især på afstand mellem grønne firkanter af andre afgrøder, ligesom et megastort puslespil – og hvis der så er en lysegrøn skov i baggrunden – så kommer de virkelig til deres ret. Jeg synes, de er ret overvældende sådan helt tæt på, men de signalerer på alle måder sommer og sol, så jeg er ret vild med dem alligevel!

    1. Ja, raps gør dig godt som gule brikker i puslespillet 🙂 Jeg tror godt jeg forstår hvad du mener når du siger at rapsen er overvældende tæt på, men jeg kan godt lide at blive overvældet af al den gulhed 🙂

  3. Lige nu er der så smukt på landet, det opdagede jeg igår da vi var på tur op langs Roskilde fjord. Og inden længe er det kamille og røde valmuer… Så kan jeg godt misunde dig og andre der bor på landet, men så snart der lugter af gylle og grisestald og stuehuset er fuld af fluer, er jeg glad for, at jeg skal hjem til Bagsværd igen;))
    Skønne billeder du har taget.

    1. Hi-hi, ja, gyllelugten kunne vi godt være foruden. Det er nu heldigvis meget sjældent der lugter lige her. Men når det sker, er det ikke rart! Så lugter der bedre i Bagsværd, det er helt sikkert 🙂 (Jeg har vist fortalt det før, men jeg er vokset op i Bagsværd, så jeg kender lugten :-))

  4. Vi er også omgivet af rapsmarker, og det er et skønt syn, man skal nyde. Man kan kun dyrke raps i en mark hvert femte år. Luften er tyk af pollen, og det summer af bier og svirrefluer. Herligt 🙂
    Kh, Karen

    1. Ja, det er herligt at bo midt i rapsmarkerne. Jeg vidste godt man ikke kan dyrke raps flere år i træk, men ikke at der skal gå så længe imellem. Nu vil jeg nyde “mine” marker endnu mere intenst 🙂

  5. Hvor er det smukke billeder, du har taget! Her i Nordsjælland har jeg også nydt de blomstrende rapsmarker i dag – på en skøn tur til og fra Holte for at kigge på loppemarkedet 🙂

  6. Skønt at I ikke har fortrudt at bo på landet. Jeg landbopige kan kun bo på landet, jeg nyder det dagligt. I dag var der en del dis her på øen, men det har været en dejlig lun dag.
    Jeg synes også rapsmarker er smukke, men duften er ikke lige mig.
    Kh Lisbeth

    1. Nej, der er vist mange der ikke er så glade får rapsduften (eller -lugten), men for mig er den et symbol på stille, lune forsommeraftener, og det er nok derfor jeg holder af den 🙂
      God mandag til dig – ude på landet 🙂

    1. Ja, en god udsigt er en daglig glæde 🙂 Og så vidt jeg kan se på billeder fra dit sted i skoven, har du selv en vidunderlig udsigt 🙂

  7. Jeg er også vild med rapsmarker og duften/lugten :-). De marker liver gevaldigt op og kan kun gøre en glad :-). God dag til dig søde Nana. Kh Mette

  8. Jeg føler meg også heldig som bor landlig og blant bondegårder og husdyr. Noen kjenner det helt motsatt og har behov for byliv og trafikkstøy. Jeg skjønner godt hva du mener med det åpne flate landskapet. Hvor jeg bor, utenfor Stavanger, er det like flatt og åpent som i Danmark og med lange sandstrender som ved Skagen. Jeg elsker den høye, store, åpne og vide himmelen. Dog har vi ikke de skjønne gule rapsåkerene som du har.

    1. Ja, det er sjovt så forskellige vi er i forhold til hvilke omgivelser vi foretrækker. Jeg vidste ikke at Stavangers landskab ligner det danske. Den vide himmel, som vi deler, er det vigtigste. Rapsmarkerne er smukke, men de blomstrer kun en måneds tid. Himlen er der hele tiden 🙂

Tak for din kommentar